Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.
A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 11,520,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.
A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 12.415,00
APM rammer nu loftet i en månedlang stigende kurskanal, og et snarligt kursfald ned mod 11.500-12.000 må dermed forventes. Det kan benyttes som en købsmulighed
Ambu – Hold Aktuel kurs: 201,50
Ambus årsregnskab fik ikke den positive modtagelse, som vi mente det var berettiget til, og kursen bevæger sig nu sidelæns. Aktien bør derfor følges fra sidelinjen et stykke tid endnu.
Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 186,80
Bavarian Nordic ligger i intervallet 180-193, men aktien har mislykkedes med flere forsøg på at komme forbi øverste grænse i intervallet. Det er et negativt budskab fra markedet.
Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 939,80
Carlsberg tester nu støttelinjen ved 925, og det ser i første omgang ud til at ske med succes. Den forsigtige investor afventer dog en lidt mere markant stigning fra dette niveau, før han køber.
Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 609,80
Chr. Hansen har nu opgivet at holde sig på den rigtige side af kurs 650. I stedet styrtdykkede aktien til niveauet fra apr/maj med kursfald fem dage i træk. Dermed fortsætter aktien nedturen.
Coloplast – Sælg Aktuel kurs: 929,80
Coloplast satte onsdag endnu en kursbund, da kursen med 899 faldt så dybt, at vi skal tilbage til den 17. marts for at finde en lavere kurs. Benyt den seneste stigning til et salg.
Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 104,00
Danske Bank forsøger for anden gang at passere modstandslinjen ved 106, men omsætningen i aktien er aftagende, og det ligner et forsøg, som er på vej til at løbe ud i sandet.
Demant – Hold Aktuel kurs: 218,70
Demant blev afvist ved angrebet på modstandslinjen ved 235, og kursen er faldet ned midt i intervallet 195-235. Men det sker under begrænset omsætning, så et nyt forsøg kan være på vej.
DSV – Hold Aktuel kurs: 1020,50
Efter at være faldet ud af sin stigende kurskanal, har DSV fundet støtte lige under kurs 1000. Nærmere bestemt ved støttelinjen 995. Et fald derunder vil udløse et salgssignal.
FLSmidth – Køb Aktuel kurs: 210,40
FLSmidth passerede i denne uge modstandslinjen ved 205, og aktiens styrke nåede over en RSI14-værdi på 70 for første gang siden juni. Et mindre tilbagefald kan benyttes som en købsmulighed.
Genmab – Hold Aktuel kurs: 2319,00
Genmabs store kursudsving i begge retninger har igen placeret kursen i intervallet 2170-2360. Afvent et udbrud herfra, før der træffes beslutning om enten køb eller salg.
GN Store Nord – Køb Aktuel kurs: 501,40
GN Store Nord har siden midten af oktober dannet faldende kurstoppe og stigende kursbunde. Det holder i sagens natur ikke i længden, og fredag blev mønsteret brudt med en markant stigning.
H. Lundbeck – Sælg Aktuel kurs: 193,95
Lundbeck ligger i en faldende kurskanal, og den aktuelle placering i toppen af denne kanal kan benyttes som en salgsmulighed. Det bekræftes af, at de seneste stigninger er sket under lav omsætning.
ISS – Hold Aktuel kurs: 116,90
ISS har på kort sigt stabiliseret sig ved niveauet omkring kurs 115, men ugen sluttede med et forsøg på at komme længere op. Afvent en stigning forbi kurs 120, før et køb overvejes.
Jyske Bank – Køb Aktuel kurs: 236,60
Jyske Banks stejle stigning er gået i stå ved niveauet 235-240, men det var forventeligt efter aktiens kraftige stigning. Indtil videre betragter vi stagnationen som en pause inden næste skridt opad.
Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 419,25
Novo er sivet ned til den nederste halvdel af intervallet 400-450, så en mindre korrektion opad kan forventes. Der er p.t. ingen langsigtede signaler, som taler for et køb.
Novozymes B – Sælg Aktuel kurs: 359,30
Efter Novozymes mislykkedes med at komme forbi modstandslinjen ved 415 er det gået kraftigt nedad bakke for kursen. Ugens nye kursbund i 353 bekræfter det negative billede.
Pandora – Hold Aktuel kurs: 649,20
Pandora fortsætter sin stigning, og det eneste som forhindrer købsanbefalingen er, at kursen efterhånden ligger mere end 20 procent over 60 dages glidende gennemsnit. Det kalder på en korrektion.
Rockwool – Hold Aktuel kurs: 2446,00
Rockwool er tilbage ved kursbunden i 2384 fra 28. oktober, og det skal nu vise sig, om vi får endnu en stigning op mod niveauet 2800-2900. En høj omsætning under kursfaldene taler imod dette.
Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 649,80
Royal Unibrew blev et offer for aktiemarkedets stigende konjunkturoptimisme, og kursen er sendt tilbage til midten af intervallet 615-670. Afvent et udbrud herfra, før et køb eller salg besluttes.
SimCorp – Hold Aktuel kurs: 811,00
SimCorp har standset det kraftige fald fra toppen i 877, og kursen presser nu loftet i intervallet 740-810. En stigning ud af dette interval vil udløse en købsanbefaling.
Tryg – Hold Aktuel kurs: 181,10
Tryg er gået i gang med en stor opkøbsplan, men investorerne har indtil videre ikke udvist nogen større begejstring. Det er svært at se nogen større kursstigning indenfor en overskuelig fremtid.
Vestas Wind Systems – Køb Aktuel kurs: 1234,00
Vestas testede kortvarigt 60 dages glidende gennemsnit i 991, og derefter steg aktien til en ny kurstop. Aktiens stigning er stabil, og det skaffer Vestas en købsanbefaling.
Ørsted – Hold Aktuel kurs: 1126,50
Ørsted ligger på grænsen mellem Hold og Sælg. Aktiens styrke er faldende, og den seneste kursbund 1063 var lavere end den forrige i 1081. Den forsigtige investor trækker sig ud af Ørsted nu.
Bruno Japp
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.