Chefredaktøren har ordet – Globale markeder: Energichok eller deeskalering

Kære læser

De globale finansmarkeder befinder sig i en usædvanligt følsom situation: Den geopolitiske eskalering i Mellemøsten skaber stigende energipriser og finansiel uro – men samtidig er investorerne endnu ikke gået i fuld panik.

Markederne reagerer kraftigt på krigsnyheder, men uden et klassisk meget kraftigt “risk-off”-skift, fordi mange investorer fortsat antager, at konflikten ikke bliver langvarig.

Det betyder dog ikke, at risiciene er små. Tværtimod peger flere indikatorer på, at spændingerne under overfladen er stigende. Volatiliteten i finansmarkederne er begyndt at stige, og især i Europa falder aktierne over en bred kam, hvilket typisk sker i perioder med makroøkonomisk stress.

Størst risiko i energimarkederne

Den største risiko ligger i energimarkederne. Konflikten rammer direkte et af verdens vigtigste energiknudepunkter omkring Den Persiske Golf og Hormuz strædet. Oliepriserne er steget kraftigt. Og flere analytikere advarer om, at en længerevarende konflikt kan udløse et globalt energichok.

Qatar – verdens næststørste LNG-eksportør – har allerede erklæret force majeure på dele af sin produktion efter angreb på energiinfrastruktur.

Hvis krigen fortsætter i flere uger, kan det ifølge energiminister Saad Al-Kaabi få globale økonomiske konsekvenser med højere energipriser, forsyningsproblemer og produktionsstop i industrien.

Et sådant energichok vil hurtigt forplante sig til finansmarkederne. Oliepriserne presser inflationen op, hvilket igen påvirker obligationsmarkedet.

I USA ligger renten på den 10-årige statsobligation i en teknisk kritisk zone omkring 4,2 pct. Et brud over dette niveau kan signalere, at markedet forventer højere inflation og længerevarende stram pengepolitik.

Samtidig er volatiliteten i obligationsmarkedet – målt ved MOVE-indekset – begyndt at stige igen, hvilket historisk sjældent er godt nyt for aktiemarkederne.

Den økonomiske risiko ligger derfor i en potentiel kombination af energichok, højere renter og svagere vækst – en klassisk stagflationsdynamik. Netop derfor klarer energi-, forsvars- og andre stagflationsrobuste aktier sig bedre end markedet.

Begrænsning af konflikten

Men der er også scenarier, der kan dæmpe krisen. Markederne søger først og fremmest efter et geopolitisk signal om, at konflikten kan begrænses. Hvis energitransporten gennem Hormuz strædet hurtigt normaliseres, vurderer flere analytikere, at de mest ekstreme markedsrisici vil forsvinde relativt hurtigt.

Historisk viser finansmarkederne også en vis robusthed over for krige. Aktiemarkederne falder ofte i begyndelsen af konflikter, men har på mellemlang sigt typisk genvundet tabene.

Den afgørende faktor bliver derfor konfliktens varighed og geografi. Hvis krigen begrænses til en kortvarig regional konfrontation, kan energipriserne stabiliseres, renterne falde tilbage, og investorerne vende tilbage til mere risikobetonede aktiver.

Men hvis energiforsyningen fra Golfen forstyrres i længere tid, kan situationen hurtigt udvikle sig til et globalt økonomisk chok.

Verdensøkonomien befinder sig derfor i en klassisk knald-eller-fald situation: Mellem et kortvarigt geopolitisk chok og begyndelsen på en ny global energikrise.

God læselyst

Morten W. Langer
Chefredaktør