Chefredaktøren har ordet – Iran-krigen eskalerer, Hormuz strædet forbliver lukket

Kære læser

Lige nu tyder intet på, at krigen i Iran nærmer sig en afslutning. Og det betyder, at de høje oliepriser, som nu sikkert stiger endnu mere, begynder at påvirke europæisk – og dansk – økonomi og erhvervsliv meget negativt. Og det kan ramme aktierne meget hårdt.

Den noget dystre forudsigelse bunder i, at krigen natten til lørdag har taget endnu et skridt op af eskaleringsstigen: USA er nu begyndt at bombe Irans helt centrale olie-ø, Kharg Island, hvorfra hovedparten af Irans olie raffineres og afskibes.

Nattens angreb har naturligvis fået Irans ledelse til at true med bål og brand – og altså med, at de nu vil bombe energifaciliteter i store dele af Mellemøsten.

Set gennem europæiske briller er det også slemt, at olietransporten gennem Hormuz strædet næppe bliver genoptaget lige foreløbig. Realiteten er, at der er både geografiske, militære og politiske forhindringer for at sikre et åbent og sikkert Hormuz Stræde.

For det første er Hormuz kun ca. 29 sømil bredt på det smalleste sted, og de sejlbare ruter er kun to sømil brede i hver retning med en bufferzone imellem. Det betyder, at tankskibe tvinges gennem et meget snævert område, hvor de er lette at overvåge, true og ramme.

For det andet kan Iran angribe fra kysten og nærområdet. USA skal ikke bare beskytte skibe mod én type trussel. Iranske styrker har tidligere brugt små både og helikoptere til at borde eller tvinge handelsskibe ind i iransk territorialfarvand. Samtidig kan Iran også true trafikken med droner, missiler og miner.

For det tredje er miner en særlig vanskelig trussel. Miner er billige at lægge, svære at opdage hurtigt, og kan lamme trafikken i et smalt farvand. Hormuz’ relativt lave dybde gør minekrig særligt effektiv, og Iran har historisk erfaring med offensiv minelægning i området.

For det fjerde er eskorte ikke det samme som garanti for sikker passage. Selv hvis USA eskorterer tankskibe, er det ikke sikkert, at alle trusler kan neutraliseres. En eskorte kan tværtimod gøre et skib til et tydeligt mål. Effektiv beskyttelse kræver ikke blot ét krigsskib, men en kombination af luft-, sø- og ubemandede kapaciteter.

For det femte er der enorme mængder trafik og få alternativer. Hormuz er et af verdens vigtigste energichokepoints.  20 mio. tønder olie om dagen gik gennem strædet i 2025, svarende til omkring 25 pct. af verdens søbårne oliehandel, og alternative ruter kan kun overtage en begrænset del. Det betyder, at selv korte forstyrrelser giver store køer, højere forsikringspræmier og kraftig markedsuro.

For det sjette kan USA ikke løse det alene med militær magt. Europæiske missioner i området lægger vægt på, at sikkerhed i Hormuz også kræver overvågning, informationsdeling og deeskalation. EMASOH fremhæver netop den diplomatiske dimension som en central del af indsatsen. Det afspejler, at problemet ikke kun er taktisk, men også politisk: hvis spændingen stiger vokser risikoen for nye angreb, beslaglæggelser og fejlbedømmelser.

Med andre ord er der aktuelt meget lille sandsynlighed for en deeskalering og sikker sejlads gennem Hormuz. Udviklingen er gift for europæisk og dansk økonomi. Det forventede økonomiske opsving i Europa virker i forvejen meget spinkelt, og varige højere energipriser ventes at sætte sig i højere inflation, højere renter og lavere tillid.

Alt sammen kan det ændre adfærd hos både private husholdninger og virksomheder – på den måde, at forbrugertilliden måske fortsat vil ligge underdrejet hos de danske forbrugere. Og der er stor risiko for, at virksomheder vil udskyde investeringsprojekter indtil der er mere klarhed.

Mandag morgen vil vi se et nyt hop opad i oliepriserne, og aktiemarkedet er i den grad begyndt at tage højde for en makroøkonomisk nedtur og måske en recession, hvis Iran-krigen fortsætter – hvad den sikkert gør.

Læs også artiklen om ”sektortendens” i denne udgave, hvor vi fokuserer på sektorer, der klarer sig godt. ØUs to porteføljer ligger nu på knap minus én procent i år, godt seks procentpoint bedre end det danske aktieindeks.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør