Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Danske Bank følger de øvrige banker opad

Bruno Japp

onsdag 10. marts 2021 kl. 11:30

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 12.540,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 13.450,00
APM har indtil videre klaret den negative markedsstemning godt, og kursen holder sig lige akkurat over bunden i en stigende kurskanal. Der kan være en pæn upside, når/hvis stemningen vender.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 255,90
Ambu er faldet kraftigt tilbage siden kurstoppen i 330, og nu testes 60 dages glidende gennemsnit ved 268. Lige derunder ligger en støttelinje ved kurs 240, så aktien bør p.t. holdes.

Bavarian Nordic – Sælg Aktuel kurs: 202,00
Bavarian Nordic giver på kort sigt salgssignal efter faldet ned gennem støttelinjen ved 215. Men som beskrevet i vores handelsmail fredag, kan der være lidt mere langsigtede perspektiver i aktien.

Carlsberg B – Køb Aktuel kurs: 991,40
Carlsberg er faldet lidt tilbage fra toppen i 1010, men ikke mere end man kunne forvente efter stigningen fra 900 til 1010. Det er positivt, at kursen holder sig over 60 dages glidende gennemsnit i 954.

Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 519,20
Chr. Hansen fortsætter sin hovedkulds nedtur, og er nu tilbage på kursniveauet fra april 2020. Der er p.t. ingen indikationer på, at kursfaldet dermed er slut, så vi fastholder salgsanbefalingen.

Coloplast – Sælg Aktuel kurs: 857,00
Coloplasts stejle fald standsede kortvarigt ved støttelinjen 940, men det blev en kort fornøjelse. I den forløbne uge fortsatte kursen ned under næste støtte ved kurs 885, og det ligner et frit fald.

Danske Bank – Køb Aktuel kurs: 120,80
Danske Banks kursbevægelse afspejler på ingen måde et negativt marked. Dermed ligner Danske Bank en stribe øvrige bankaktier, som i øjeblikket tiltrækker investorernes kapital.

Demant – Sælg Aktuel kurs: 234,40
Demant er faldet tilbage under støttelinjen ved kurs 240, og ved samme kurs ligger også 60 dages glidende gennemsnit. Et fald under den grænse er et negativt signal.

DSV – Hold Aktuel kurs: 1105,00
DSV befinder sig ved loftet i intervallet 980-1120, og trods to angreb på kurs 1120 er det ikke lykkedes at passere denne grænse. Det kan udløse et kursfald, som kan sende DSV ned mod kurs 1000.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 239,00
FLSmidth var længe uberørt af markedsstemningen, men ugen sluttede med et markant fald fra toppen i kurs 265. Et fald under 60 dages glidende gennemsnit i 232 udløser en salgsanbefaling.

Genmab – Sælg Aktuel kurs: 1901,50
Genmab har meget brat mistet investorernes tillid, og kursen har passeret støttelinjer ved både kurs 2450 og 2130, siden faldet for alvor startede midt i februar.

GN Store Nord – Hold Aktuel kurs: 453,20
GN Store Nord havde forladt intervallet 465-510 på vej længere opad, men en stribe markante fald har sendt kursen ned under bunden i intervallet. En salgsanbefaling ligger lige om hjørnet.

H. Lundbeck – Køb Aktuel kurs: 233,10
Lundbeck er ganske vist faldet en del tilbage fra toppen i kurs 258, men overordnet set danner aktien stadig stigende kurstoppe og -bunde. Dermed bevares både uptrend og købsanbefaling.

ISS – Hold Aktuel kurs: 109,60
ISS fortsætter sin stille vandring op fra støttelinjen ved kurs 100, og kursen har nu passeret 60 dages glidende gennemsnit i 108. Stigningen er dog endnu ikke tilstrækkelig til en købsanbefaling.

Netcompany – Sælg Aktuel kurs: 536,00
Netcompany nåede tilsyneladende toppen omkring årsskiftet, hvor kursen lå omkring 600. Siden er kursen sivet, og kursen begynder nu at danne et omvendt U. Det er en advarsel om flere kursfald.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 427,10
Novo Nordisk arbejder sig fortsat opad i en stigende kurskanal, men det sker fra bunden af intervallet 410-465. Indtil loftet i dette interval brydes, nøjes vi med en Hold-anbefaling.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 376,80
Novozymes’ hurtige stigning til kurs 406 blev afløst af et lige så hurtigt fald. Aktien er stadig på vej opad, men det hurtige fald får os til at sænke anbefalingen til Hold indtil videre.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 604,00
Pandora bevæger sig sidelæns lige over støttelinjen ved kurs 590, og dermed er der på kort sigt ingen klare signaler fra aktien. Den bør derfor observeres fra sidelinjen.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 2240,00
Rockwool ligger indenfor rammerne af intervallet 2050-2830, men de seneste måneder har kursen holdt sig i bunden af intervallet. Det er et svaghedstegn, men ikke tilstrækkeligt til en salgsanbefaling.

Royal Unibrew – Hold Aktuel kurs: 661,60
Royal Unibrew fandt støtte ved kurs 615, og siden har kursen langsomt bevæget sig opad igen. Nu er 60 dages glidende gennemsnit i 649 passeret, men lige derover ligger en modstand ved 670.

SimCorp – Sælg Aktuel kurs: 719,00
SimCorp fortsætter nedturen for fuld fart, og nu er der lagt afstand til støttelinjen ved kurs 770. Aktiens styrke er lav med en RSI14-værdi på 25. Det lægger op til fortsatte kursfald.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 136,00
Tryg forøgede i løbet af ugen aktiekapitalen med 352,5 mio. nye aktier, men det ændrede på kort sigt ikke aktiens sidelæns bevægelse. Nu ligger intervallet blot i kurs 130-160.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 1042,50
Vestas ligger i bunden af en faldende kurskanal, og den risikovillige kan spekulere i en opadgående korrektion. Men den forsigtige investor holder sig på afstand.

Ørsted – Sælg Aktuel kurs: 900,00
Ørsted fortsætter det kursfald, som har kostet selskabet mere end 30 procent af markedsværdien i år. Nu tester kursen støttelinjen ved 915, men indtil vi ser en afslutning på faldet, siger vi Sælg.

Bruno Japp

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Udløber snart
Controller/økonomimedarbejder – få den brede vifte af økonomiopgaver
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank