Danske Bank er gennem nogle kvartaler gradvist blevet stærkere i forhold til sine store nordiske rivaler. Men om styrken er stor nok til, at Danske Bank for alvor kan erobre markedsandele i Norden, eller spille en udfarende rolle i en ny nordisk konsolideringsbølge, er et åbent spørgsmål, viser analyse af de nordiske storbanker. Banken skal skære 1 mia. kroner i omkostninger for at matche de bedste nordiske storbanker.
Danske Bank står stadig ikke stærkt nok i Norden. Det kan synes en paradoksal konklusion efter halv-årstal, der viste, at banken i de seneste måneder er styrket overfor sine nordiske rivaler. Egenkapitalforrentningen er nu blandt Nordens bedste, og markedsandelene i de nordiske lande er steget fra ultimo 2016. Aktiekursudviklingen har også kunnet måle sig med de bedste rivalers over det seneste år. Alligevel forekommer det tvivlsomt, om banken kan og vil være tilstrækkeligt udfarende i Norden udenfor Danmark.
Opkøbsbølgen måske forbi
Reelt er der hidtil ikke sket meget konsolidering blandt de store nordiske pengeinstitutter, siden Danske Bank købte finske Sampo Bank i 2006. Forlydender har der ellers været nok af:
I 2008 og 2010 gik der igen rygter om en fusion af Swedbank med enten SEB, Danske Bank eller Nordea. I 2013 var der så forlydender om en fusion af Danske Bank med SEB, og i 2016 var det ifølge rygterne en sammenslutning af Danske Bank og Swedbank, der stod på dagsordenen. Men der er ikke sket noget.
Det kan der være gode grunde til. Selv om de store nordiske banker generelt nu fremstår sundere end længe, så er det, set udefra, blevet stadig mere relevant for bankerne at effektivisere frem for at fusionere. Rationalisering, restrukturering og fokusering er efter finanskrisen mere værdiskabende for banker end opkøb, konkluderer blandt andet investeringsbanken Berenberg i en analyse.
Sejt træk med organisk vækst
For Danske Bank forekommer det lange seje træk med at øge markedsandelene gennem organisk vækst i Finland, Norge og Sverige umiddelbart mere oplagt end store opkøb. Men set i længere perspektiv har også denne opgave været vanskelig.
Ifølge bankens egne talfyldte Factbook er markedsandelen på bankens vigtigste nordiske marked efter Danmark, nemlig Finland, trods en lille opgang siden årsskiftet, stadig faldet med 1,9 procentpoint til 9,8 procent siden midten af 2012. I den periode er den svenske markedsandel også faldet lidt, mens den norske er gået lidt op. Set over en længere periode har markedsandelen i Norden udenfor Danmark alt i alt været vigende.
Forhindringer for vækst i Norden
Halvårsmeddelelsen har igen understreget, at der er to tal, som principielt står i vejen for, at Danske Bank kan fremskynde væksten i Norden enten gennem opkøb eller gennem organisk vækst:
For det første er Danske Bank ikke, med et Price/Earnings-forhold (målt på resultaterne i de seneste 12 måneder) på omkring 12, særlig højt værdisat i forhold til rivalerne, der alle ligger højere, nemlig mellem 12 og 13,5. P/E antyder markedets vurdering af bankernes kvalitet og fremtidsudsigter. Principielt er det ikke logisk, at en virksomhed forsøger at overtage en stor konkurrent, som investorerne prissætter forholdsvist højere.
For det andet udgør Danske Banks driftsudgifter i første halvår 47 procent af totalindkomsten. I de øvrige banker er dette forhold på gennemsnitligt 45 procent, og Danskes totalindkomst er endda i første halvår igen løftet af særligt høje (og sandsynligvis volatile) indtægter på værdipapirer. For Danske Banks ledelse med Thomas Borgen i spidsen må vejen frem være endnu mere rationalisering, der kan gøre banken mindst lige så omkostningseffektiv som gennemsnittet af de nordiske rivaler, og som kan løfte konkurrenceevne, indtjeningsforventninger og aktiekurs.
Hvis Danske Banks ledelse skal have omkostningsprocenten (målt som de samlede driftsomkostninger i procent af totalindkomsten) ned på rivalernes niveau, skal banken skære omkostningerne yderligere med, hvad der svarer til cirka 1 mia. kroner om året. Hvis banken vil være mere effektiv end sine rivaler og ruste sig til år med dårligere markeder og dermed lavere indtægter fra værdipapirer, skal den spare endnu mere.
Selv om Danske Bank er blandt de mest omkostningsbevidste pengeinstitutter i Danmark, giver et blik på den effektive nordiske konkurrence grund til at vente yderligere rationaliseringsrunder i den store bank.
Morten A. Sørensen
