DSV og FLSmidth

DSV er fortsat verdensmester i opkøb
2019 var et forrygende år for DSV og selskabets aktionærer. Kursstigningen på hele 75 procent er sket i anerkendelse af, at DSV endnu engang har gjort det, som selskabet er bedre til end de fleste. Nemlig at opkøbe konkurrenter og integrere dem succesfuldt.

DSV havde knap nok afsluttet integrationen af amerikanske UTI, før man rettede blikket mod schweiziske Panalpina, som målt på omsætning forøger størrelsen på DSV med 50 procent. Teoretisk vil overtagelsen af Panalpina imidlertid kun øge DSV’s EBIT med omkring 15 procent. Så det er altså en konkurrent med væsentligt lavere lønsomhed, DSV nu har overtaget.

At tjene penge på at overtage mindre effektive konkurrenter håndterer DSV dog til perfektion. I tredjekvartalsregnskabet meldte man om at primært driftsresultat (EBIT) på 6600 mio. kr., hvilket er 21 procent bedre end i samme periode 2018. Et år, som man i seneste årsregnskab betegnede som GOAT (Greatest Of All Times). DSV’s konkurrenter halter langt bagefter, med danske DFDS på en sikker andenplads. Herefter følger United Parcel, Kerry Logistics og Wincanton med afkast i år tæt på nul. DSV forventer efter 2021 at realisere synergieffekter fra de seneste opkøb i form af sparede omkostninger på ca. 2300 mio. kr. årligt.

FLSmidth langt efter konkurrenter ovenpå nedjustering
FLSmidth har klaret sig rigtig dårligt i forhold til konkurrenterne i 2019. FLS er en af meget få aktier, som ikke har nydt godt af de stigende aktiemarkeder i 2019. Mens den er dykket næsten 15 procent, er de to store finske konkurrenter, Outotec og Metso, i plus med henholdsvis 80 og 60 procent. Over tre år halter FLS lidt mindre bag de to finske konkurrenter, men er stadig i minus.

Forklaringen på årets svage kursudvikling findes i en enkelt regnskabsmeddelelse fra den 11. oktober. Her nedjusterede ledelsen den forventede overskudsgrad fra tidligere 9-10 pct. til ”omkring 8 pct”. Den nedjustering kostede selskabet en sjettedel af markedsværdien. Det skete i takt med en stigende skepsis blandt investorerne om, hvorvidt selskabets udvikling er indregnet i aktiekursen med fuld styrke.

Analytikerne har haft en meget stålfast tro på, at den nyere CEO Thomas Schultz kunne navigere FLS helskindet igennem urolige vande. Denne tillid har lidt skade. En del af forklaringen er, at afmatningen i mineralindustrien, som FLS leverer udstyr til, viste sig at vare længere end forventet.

Umiddelbart lyder det positivt, at aktierne er blevet billigere i forhold til den bagvedliggende indtjening. Men på et aktiemarked, hvor P/E-værdierne ellers er meget høje, udtrykker det også investorernes manglende tillid til branchen længere frem.