Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Er fodboldaktier ved at blive en god forretning?

Linda

lørdag 07. januar 2017 kl. 20:23

Med Parken Sport & Entertainment som en mulig undtagelse er fodbold isoleret set stadig en dårlig forretning.

En kombination af fodbold og andre forretninger kan dog gøre nogle ”fodboldaktier” til relevante investeringer.

Det har i årevis været en slet skjult sandhed, at investering i fodboldaktier stort set svarer til at smide pengene ud af vinduet. Men de seneste år er det i stigende grad blevet for enkelt at ryste hånligt på hovedet over ”fodboldaktier”, når der er tale om børsnoterede selskaber med ejerskab af en fodboldklub.

I begyndelsen af 2016 viste vi således, hvordan tre ud af fem børsnoterede fodboldklubber faktisk havde givet investorerne et positivt afkast af deres investering:

For AaB og Parken var der ganske vist kun tale om et meget beskedent afkast, og for Silkeborgs vedkommende var afkastet mindre end markedets gennemsnit på 32,6%. Men oversigten sendte alligevel et signal om, at fodboldaktier ikke nødvendigvis er en automatisk underskudsforretning.

Nu er der gået et år siden denne observation, og når vi ser tilbage på 2016 bliver den bekræftet:

Af de tre overskudsgivende fodboldaktier i 2015 finder vi i 2016 igen Silkeborg og Parken i toppen af ranglisten med plusser til investorerne. Og denne gang er afkastene betydeligt større end markedets gennemsnit på beskedne 2%.

Indtil årets sidste kvartal lå AaB til et afkastsmæssigt nulresultat i 2016, men klubbens ringe sportslige resultater i den afsluttende del af Superligaens efterårssæson kostede på aktiekursen. AaB-aktien faldt således 12% i årets sidste kvartal.

Det efterlader Silkeborg og Parken som gengangere fra 2015 mht. positive afkast. Det er interessant, da disse to selskaber også afviger fra AaB, Aarhus Elite og Brøndby på anden vis. Ud fra en økonomisk synsvinkel er fodboldklubben nemlig kun en sekundær del af forretningen i både Silkeborg og Parken.

Hos Silkeborg IF Invest dækkes underskuddet i fodboldforretningen af en overskudsgivende portefølje af investeringsejendomme (Papirfabrikken i Silkeborg), mens Parken Sport & Entertainment udover fodboldklubben FC København også indeholder kontorejendomme, Lalandia og Fitness.dk.

Fodbold er stadig en dårlig forretning
De seneste år viser, at det stadig ikke er en profitabel forretning at drive en fodboldklub, og at investering i fodboldaktier som udgangspunkt stadig er en dårlig forretning. Afkastet i de børsnoterede fodboldklubber AaB, AGF (Aarhus Elite) og Brøndby viser, at det bedste investorerne kan håbe på er at undgå tab. Og selv det beskedne mål holder tilsyneladende ikke over flere sæsoner.

Men hvis det børsnoterede selskab også indeholder andet end den sportsrelatede del, ser det anderledes ud. I så fald kan ”fodboldaktien” alligevel godt være en relevant investeringsmulighed.

Inden vi helt afskriver fodbold som en sund økonomisk forretning bør det dog nævnes, at Parken muligvis er ved at udvikle sig til en undtagelse fra denne regel.

Parken er gradvist ved at udvikle sig til en sportslig og økonomisk magtfaktor i dansk fodbold, og det kan ændre på de økonomiske spilleregler. FC København har vundet det danske mesterskab to gange de seneste fem år, og ved afslutningen af efterårssæsonen 2016 lå klubben suverænt i spidsen af Superligaen efter 21 kampe uden nederlag. Dermed ligger det fast, at FC København skal deltage i det nye, og formentlig ganske indbringende, mesterskabsslutspil. Det virker også overvejende sandsynligt, at klubben genvinder mesterskabet, og dermed kvalificerer sig til de økonomisk attraktive europæiske turneringer.

Med en permanent adgang til europæiske klubkampe, er der mulighed for at fodbold bliver en overskudsforretning for Parken Sport & Entertainment. Men det bliver i så fald undtagelsen, som bekræfter reglen. Generelt er fodbold stadig en dårlig forretning.

læs hele udgivelsen her

Bruno Japp

Intro-pris i 3 måneder

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

199 kr./måned

Normalpris 349 kr./måned

199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Konsulent til Økonomi og Styring
Region Sjælland
Investeringsrådgiver til Hovedsædet – Private Banking
Region Midtjylland
Direktør for Økonomirådgivningen
Region Nordjylland
Vil du have økonomisk overblik, ansvar og samfundsmæssig impact uden at arbejde fuld tid?
Region Sjælland
Underdirektør til Formue og Investeringer i Skattestyrelsen
Region Sjælland
Cheføkonom med flair for samfundsanalyser til fagforeningen DM
Region Hovedstanden
Udløber snart
Økonom eller generalist med talforståelse og skarp pen til Person- og Ejendomsbeskatning i Skatteministeriet
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank