Hvis man ønsker et fornuftigt afkast af sine penge, så skal man ikke investere i fodbold. Selvom økonomien i de danske fodboldklubber ikke længere er baseret på forventede spillersalg, så er der stadig langt til det tidspunkt, hvor en fodboldklub kan betragtes som en fornuftig investering.
På foregående side konkluderer vi, at en investering i fodboldklubber stadig ikke er en god forretning. Kun de to selskaber, som også har andre væsentlige forretninger end fodbold (Silkeborg IF Invest og Parken Sport & Entertainment) har de seneste tre år leveret et positivt afkast til aktionærerne.
Men hvad ligger der så bag værdiansættelsen af de øvrige tre selskaber, Brøndby IF, AaB og Aarhus Elite? At dømme efter de aktuelle aktiekurser fristes man til at sige, at der i hvertfald ikke ligger nogen dybere økonomisk analyse til grund for kurserne.
AaB kan overtages gratis
Første eksempel er AaB, som ved den aktuelle aktiekurs har en markedsværdi på 67 mio. kr. Man kan diskutere, hvorfor nogen vil betale 67 mio. kr. for et selskab, som de seneste fem år (2012-2016) haft et samlet bundlinjeresultat på beskedne 7,2 mio. kr? Hvis der skal være logik bag tallene, må forklaringen være optimistiske forventninger til fremtiden, men dem er der ikke historisk belæg for. På den anden side giver markedsværdien på 67 mio. kr. heller ikke mening, hvis man ser på hvad AaB rent faktisk ejer. Klubben har værdipapirer og likvider for 82 mio. kr., så teoretisk set kunne en tilstrækkelig kynisk investor købe alle aktierne i AaB for 67 mio. kr. og derefter udlodde hele kontantbeholdningen til sig selv med en gevinst på 15 mio. kr. Så ud fra en objektiv økonomisk analyse er AaB-aktien alt for dyr, mens den ud fra en spekulativ investors vurdering er for billig.
Aarhus Elite giver kronisk underskud
Hvis man ikke vil betale 67 mio. kr. for AaB’s kontantbeholdning på 82 mio. kr., så kan man købe Aarhus Elite lidt billigere. Her er markedsværdien ”kun” 60 mio. kr.
Men her kan man virkelig tale om en uforståelig pris. Aarhus Elite har givet underskud de seneste fem år i træk (2012/13-2016/17) på sammenlagt 59,9 mio. kr., og den gennemsnitlige årlige forrentning af egenkapitalen de seneste fem regnskabsår er minus 50%. Det er også en kendsgerning, at Aarhus Elite kun eksisterer i dag pga. flere redningsaktioner med tilførsel af ny kapital.
I modsætning til AaB har Aarhus Elite ikke en særlig stor kontantbeholdning, men alligevel handles Aarhus Elite-aktien til det dobbelte af selskabets indre værdi. Det besynderlige i den værdiansættelse fremgår af en sammenligning med Kurs/Indre værdi i de øvrige fire børsnoterede fodboldaktier, som alle ligger under 1. På trods af en gennemsnitlig forrentning af egenkapitalen på minus 50% om året de seneste fem år, forventer investorerne altså, at Aarhus Elite fremover vil være bedre til at forrente deres kapital end alle andre.
Brøndby har tabt en halv milliard kroner
Den sidste af de tre nævnte forboldaktier er Brøndby, som har en markedsværdi på 244 mio. kr. Altså fire gange så meget som AaB og Aarhus Elite. Det giver umiddelbart mening, efter at klubbens seneste kapitaltilførsel har bragt soliditetsgraden op på 71% og udryddet klubbens finansielle gæld. Men en forbedring er ikke tilstrækkeligt i sig selv. Hvis en investering skal give mening, skal den investerede kapital forrentes på en attraktiv måde, og her har Brøndby en miserabel historie.
De seneste fem år har klubben således noteret et tab på over en halv milliard kroner, og i 2017 budgetterer man med endnu et minus. Denne gang på 22-26 mio. kr.
Fodbold er en dårlig forretning for de fleste
Det skal i retfærdighedens navn siges, at vi i ovenstående gennemgang har taget de pessimistiske briller på. På kort sigt kan spillersalg eller deltagelse i europæisk fodbold nemlig løfte en fodboldklubs bundlinjeresultat ganske betydeligt.
Hvis det lykkes for en af klubberne at bide sig fast i en af de øverste placeringer i Superligaen, med regelmæssig deltagelse i europæiske turneringer, så kan fodbold vise sig at blive en ganske god forretning.
Men det bliver forbeholdt en gruppe af ganske få klubber, som højst sandsynligt kommer til at bestå af FC København og Brøndby i kraft af disse to klubbers økonomiske størrelse.
For de øvrige børsnoterede fodboldklubber bliver de store indtægter sporadiske, og på den baggrund kan der stilles spørgsmålstegn ved den aktuelle værdiansættelse af selskaberne.
