Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Forsigtig købsmulighed i cBrain

Linda

lørdag 20. februar 2016 kl. 0:31

Software-virksomheden cBrain var kun én måned om at fordoble sin aktiekurs, siden vi skrev om aktien i november 2015 ved en kurs omkring 20-25. Sidenhen fortsatte aktien opad, og nåede i starten af 2016 kurs 64,50 som det højeste i kølvandet på en opjustering i december og en meddelelse om etablering på det amerikanske marked i starten af januar.

Det er voldsomme udsving, og aktien er på det seneste faldet markant tilbage til et niveau omkring 35 efter et årsregnskab, som måske har skuffet de meget kortsigtede investorer i aktien. Forventningen til 2016 er nemlig i første omgang kun en ”beskeden” vækst på 5-15 % i omsætningen og en lavere indtjeningsgrad end i 2015.

Der er ikke tale om at forretningen er i tilbagegang i 2016. Snarere er det tilfældet, at man sætter mere fart på internationaliseringen med bl.a. den amerikanske satsning. Satsningerne udenfor landets grænser er kontrollerede, og sætter ikke på nogen måde selskabets solide økonomi over styr, hvilket den forventede indtjeningsgrad på 5-10 % bekræfter. For den lidt tålmodige investor ligger der derfor en god mulighed for at komme ind i aktien igen efter det markante tilbagefald.

cBrain har som mange andre danske virksomheder før den fundet det givtigt at forsøge at indtage USA. Om det bliver en succes eller ej er alt for tidligt at spå om. cBrain siger selv meget tydeligt, at det er en langsigtet affære.

P.t. er man igang med at finde lokale partnere, hvilket er alfa og omega, da det nationale element i noget så vitalt som software til centraladministrationen bestemt ikke skal undervurderes. Det vigtigste at forstå som investor i cBrain er, at casen kommer til at tage tid, for sådan fungerer salg til den offentlige sektor. Udbud og ikke mindst skiftende budgetter og politiske vinde kommer som oftest på tværs og ændrer planerne.

Det særlige ved cBrain er dog, at butikken allerede på nuværende tidspunkt er overskudsgivende, og at den fortsat vil vokse i Danmark, mens man afventer udfaldet af de udenlandske satsninger – ikke kun i USA, men også i Tyskland og senest England. På de områder kan der komme flere nyheder i 2016, som er med til at validere casen, og kan give fornyede kursstigninger, når spekulanterne igen flokkes om aktien.

cBrain forventer selv et ”betydeligt internationalt aktivitetsniveau” og ”forventer i 2016 at kunne annoncere en række nye internationale resultater, eksempelvis i form af partnerskaber og pilotprojekter”.

Ser vi isoleret på nøgletallene er aktien ikke billig – og slet ikke efter den seneste himmelflugt til kurs 64,50, hvor man ved kurs 50 krydsede 1 mia. kr. i markedsværdi. Det er historie i dag med en markedsværdi aktuelt på 700 mio. kr., som næsten modsvarer 10 x omsætningen for 2016.

Aktien i frit fald?
Ser vi konkret på kursudviklingen er det tydeligt, at aktien bevæger sig i bølger og de store kursændringer kommer i forbindelse med stor volumen på handelssiden. Aktiens flotte performance har derfor nok i nogen grad gjort den til et spekulationsobjekt – hvad den daglige omsætning på gennemsnitlig 5 mio. kr. da også indikerer.

Aktien er p.t. i hvad der næsten ligner et frit fald, og det åbenlyse spørgsmål er, hvornår det stopper. Aktiens attraktivitet, og ikke mindst et forventeligt stærkt nyhedsflow af ordrer, partnerskaber og pilotprojekter, gør at aktien skal købes på et tilbagefald, når den er ude af rampelyset.

Det er tilfældet i øjeblikket, og vi anbefaler, at man med det lange sigt for øje forsigtigt går ind i aktien ved kurser mellem 30 og 35. Et fald ned i intervallet 25-30 bør benyttes til at øge i aktien, forudsat at det ikke sker på baggrund af dårlige nyheder fra selskabet. Kursniveauet omkring 25 har vist sig som et solidt pejlemærke igennem det meste af 2015, og vi venter, at der vil være god interesse for aktien på dette niveau.

Vi forventer fortsat, at selskabet vil være et oplagt opkøbsmål, såsnart F2-softwaren er valideret i større omfang udenfor Danmark i løbet af de næste par år.

se graf her

læs hele udgivelsen her

Steen Albrechtsen
Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i cBrain

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Medarbejder til vurdering af investeringsejendomme
Region Syd
Business Analyst
Region Sjælland
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
ØKONOMICHEF TIL GLOSTRUP BOLIGSELSKAB
Region Hovedstaden
Region Hovedstaden
Erhvervskonsulent til Erhverv og Iværksætteri i Svendborg Kommune
Region Syd
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
International Sales Manager til Salg & Marketing
Region Syddanmark.
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Strategikonsulent søges til Dansk Erhverv
Region Hovedstaden
Direktør – Destination Kystlandet
Region Midt
Vil du være med til at uddanne Finansøkonomer, Au i finansiel rådgivning og P.ba. i Finans?
Region Sjælland.

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank