Så kom den tredje nedjustering fra en større dansk bank, nemlig fra Spar Nord Bank, efter tidligere Sydbank og Danske Bank har nedjusteret. Spar Nord Bank er på vej med et 4. kvartals-overskud på kun 71 mio. kr. Det afspejler efter alt at dømme de markant forringede markedsvilkår.
Stadig mere tyder på en bølge af nedjusteringer fra de danske banker, som kun afspejler starten på flere års indtjeningsmæssig nedtur. Som beskrevet andetsteds i denne udgave af Økonomisk Ugebrev Formue forventer eksperter, at de danske banker kan stå foran kriselignende forhold, fordi lønsomheden er under dramatisk forringelse.
Det positive er, at mange danske banker kommer fra en historisk høj lønsomhed, og de skal nok navigere sig igennem. Men problemet er de banker, som i forvejen viser svaghedstegn i den underliggende indtjening.
Mere end svindelsagen
Spar Nord Bank kom i denne uge med en nedjustering, som ikke er dramatisk, men som alligevel tydeliggør den underliggende svaghed i banksektoren. Den nordjyske bank nedjusterer årsforventningen for overskud efter skat til 920 mio. kr., mod tidligere ”omkring 1,0 mia. kr. ”I meddelelsen henvises blandt andet til tab på 45 mio. kr. på en stor erhvervskunde. Det oplyses også, at basisindtjeningen nedjusteres til en forventning på 1.265 mio. kr.” mod tidligere 1,3 mio. kr. I forhold til basisresultatet efter 3. kvartal på 1.077 mio. kr. svarer det til, at 4. kvartal lander på 190 mio. kr., hvilket er markant lavere end de foregående kvartaler.
I forhold til det generelle indtjeningspres i banksektoren er det vigtigt at korrigere for særlige forhold, som har givet provinsbankerne fornuftige resultater i første del af 2018:
For det første har der været bogført store ekstraordinære avancer på salg af sektoraktier, som Økonomisk Ugebrev også påpegede i en tidligere gennemgang af 3. kvartals-regnskaberne. Alene Spar Nord har i årets første tre kvartaler hentet 192 mio. kr. på den konto (bogført under ”andre driftsindtægter”).
Uden disse ekstraindtægter ville årets basisindtjening ende på ca. 1070 mio. kr. (nu 1265 mio. kr.), mod 1160 mio. kr. i 2017, svarende til et fald på 10 procent. Når den nederste justerede bundlinje, det vil sige resultat efter nedskrivninger, bliver endnu værre, skyldes det, at der har været en negativ udvikling i tabshensættelserne, som sikkert vil ramme over en bred kam i banksektoren.
For det andet er det velkendt, at lønsomheden i de danske banker i en årrække har været stærkt begunstiget af tilbageførsel af tidligere tabshensættelser. Som det fremgår af figuren , viser tal fra Nationalbanken, at de nye tabshensættelser er stærkt stigende, men at tilbageførsel af tidligere tabshensættelser har neutraliseret de øgede tab i selve regnskabet.
Men det begynder altså at slå igennem i regnskaberne nu. Hvor Spar Nord i 2017 kunne bogføre en samlet indtægt på 38 mio. kr. fra udlånstab, er dette billede vendt markant til et bogført minus i år på over 100 mio. kr., forsigtigt skønnet. (67 mio. kr. efter 3. kvartal + 45 mio. kr. jvf. nedjustering)
I Nationalbankens stressscenarier antages det, at de store og mellemstore bankers gennemsnitlige nedskrivningsprocenter vil stige til 1 procent i et scenarie med en svag økonomi, og 2 procent med en hård recession. For eksempelvis Spar Nord vil det betyde årlige bogførte afskrivninger på 390 mio. kr.
For det tredje tyder meget på, at sektorens fremtidige kursreguleringer og beholdningsindtægter vil falde markant. Det har været baggrunden for Danske Banks og Sydbanks nedjusteringer.
I eksemplet Spar Nord vil nul kursreguleringer (ud over ca. 200 mio. kr. fra udbytter på sektorandele), ingen ekstra avancer på sektoraktier og normaliserede tabsafskrivninger betyde, at 2018-overskuddet ville ende omkring 500-600 mio. kr., svarende til en forrentning af egenkapitalen på 5-6 procent.
Spar Nord er alene fremhævet her som et eksempel på, hvad der forude ligger af negative drivkræfter. Men det viser også, hvorfor investorerne for tiden ikke vil betale mere end ca. 65 øre for hver krones bogført egenkapital i Spar Nord.
Økonomisk Ugebrev fortsætter artikelserien om de pressede danske banker de kommende måneder, hvor vi går i dybden med analyser af samtlige bankregnskaber. Læs også analysen af Danske Banks årsregnskab i denne udgave af Økonomisk Ugebrev.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her