Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Forventning om opjustering indregnet i Össur

Linda

lørdag 24. juni 2017 kl. 18:39

Össur er som følge af to virksomhedsopkøb kommet ud af 1. kvartal 2017 med meget solid vækst på både top- og bundlinje.

Samtidig fortsætter selskabets aktionærvenlige politik om opkøb af egne aktier. Selskabets egne forventninger til 2017 virker noget konservative.

Össurs omsætning steg med 15% i 1. kvartal 2017, og indtægtsstigningen stammer stort set udelukkende fra en massiv fremgang i protesesegmentet, hvor omsætningen er steget med hele 34%. Årsagen skal findes i, at Össur i 2016 foretog opkøb af to selskaber, som begge opererer indenfor udvikling og salg af mekaniske/bioniske proteser.

I april 2016 opkøbte man britiske Touch Bionics, som er fokuseret indenfor udvikling og salg af bioniske arm/håndproteser, hvilket betyder at Össur nu kan tilbyde en bred dækning indenfor proteser til både øvre og nedre lemmer. Efterfølgende købte Össur i september 2016 det tyske selskab Medi Prosthetics, som er en global leverandør af mekaniske proteser til de nedre lemmer, herunder knæproteser.

Opjustering er allerede indregnet i kursen
Össurs udgiftsside bærer tydeligt præg af, at man er i de tidlige stadier af integrationen af Touch Bionics og Medi Prosthetics i virksomheden. De samlede driftsudgifter er således også steget med 15% til 116 mio. USD. Øgede omkostninger til produktion og salg er ansvarlig for 70% af den samlede driftsudgiftsstigning.

Det betyder, at trods den massive fremgang på toplinjen har Össur ikke for alvor været i stand til at profitere af de to opkøb endnu. Dog er EBIT-driftsresultatet forbedret med 9% til 15 mio. USD, og resultat efter skat er forbedret med 13% til 10 mio. USD. Össurs indtjeningsmarginer har således heller ikke flyttet sig nævneværdigt, og tværtimod er EBIT-marginen forringet med 50 basispoint til 11,4% og nettoresultatmarginen er forringet med 10 basispoint til 7,8%.

For hele 2017 forventer Össur en salgsvækst målt i lokale valutaer på 7-8%, en EBITDA margin før specielle poster på 19-20%, samt en skatteprocent på 26%. Da EBITDA-marginen i 1. kvartal 2017 var på blot 16% indikerer det, at Össur forventer hen over året at kunne optimere driften, og ikke mindst forbedre integrationen af de to opkøbte proteseselskaber.

Samtidig synes vækstestimaterne målt i lokale valutaer også at være relativt konservative med tanke på, at man i 1. kvartal 2017 opnåede en vækst på 17% målt i lokale valutaer.

Vi forventer på den baggrund, at Össur vil kunne realisere en omsætningsvækst for hele 2017 på omkring 10% til ca. 575 mio. USD, samt levere et EBITDA på ca. 115 mio. USD og et EBIT-resultat på ca. 85 mio. USD. Med en skattesats på 26% vil dette resultere i et overskud efter skat på ca. 63 mio. USD.

Set fra et aktionærsynspunkt er det samtidig positivt, at Össur fortsætter med at anvende en stor del af overskuddet til at tilbagekøbe egne aktier. Senest har man i april 2016 elimineret små 6 mio. aktier, hvilket betyder at aktiekapitalen reduceres fra 443 mio. aktier til ca. 437 mio. aktier.

En lille hage man skal være opmærksom på ved investering i Össur er, at aktien handles i danske kroner, men afrapporterer regnskab i dollar. Dette gør aktiekursen i danske kroner sårbar over for stigninger i dollarkursen, men kan omvendt også give kursstigninger, såfremt dollaren falder over for den danske krone. Et eksempel på dette har vi set de seneste par måneder, hvor dollarkursen er faldet med ca. 5% over for den danske krone, og Össurs aktiekurs i samme periode er steget med 19%. Netop nu handles Össur til en kurs på 31-32, hvilket modsvarer en selskabsværdi på ca. 13,5-14,0 mia. kr. eller ca. 2,0 mia. USD. Såfremt Össur lever op til vores indtjeningsestimater for 2017, betyder det, at aktien p.t. handles til en 2017 P/E på 32-33. Efter vores vurdering betyder det, at der allerede nu er indregnet relativt store forventninger i Össuraktien, og at markedet forventer en opjustering fra selskabet. Omvendt er det fortsat vanskeligt at få øje på den helt store risiko i Össur, da det ledelsen foretager sig altid virker meget velovervejet og med begrænset downside. I virkeligheden ligger den største risiko derfor nok i, at dollaren styrkes over for kronen.

På den baggrund hæver vi vores kursmål for Össur aktien fra 27 til 33, men grundet den høje P/E og dollarrisikoen fastholder vi fortsat en Neutralanbefaling på 12 måneders sigt.

læs hele udgivelsen her

Peter Aabo, NordicBioInvestor.com

Børskurs på analysetidspunktet: 31,89 AktieUgebrevets kursmål (12 mdr): 33,00

Læs tidligere analyser af Össur her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank