Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Genmab: Laserskarpt fokus trods tilbageslag

David Mygind

fredag 18. april 2025 kl. 11:40

CEO for Genmab Jan van der Winkel. Foto: Gregers Tycho
CEO for Genmab Jan van der Winkel. Foto: Gregers Tycho

Selvom J&J’s beslutning om ikke at udnytte optionen på HexaBody-CD38 sendte Genmab-aktien yderligere ned, viser den underliggende forretning fortsat styrke. Med tre stærke senstadieaktiver i pipelinen, og et fortsat fokus på disciplineret kapitalallokering, er Genmab godt positioneret til at levere langsigtet vækst til aktionærerne.

Den 10. marts 2025 offentliggjorde Genmab, at Johnson & Johnson havde besluttet ikke at udnytte deres option på at udvikle HexaBody-CD38 (GEN3014) – den potentielle Darzalex-efterfølger, der skulle afbøde tabet af royaltystrømme i forbindelse med patentudløbet på det ”nøgne” antistof daratumumab omkring 2030. Genmab meddelte samtidig, at man selv har valgt at stoppe den kliniske udvikling af stoffet.

Ovenpå skuffelsen fra HexaBody-CD38 forventer vi, at investorernes bevidsthed om Genmabs langsigtede strategi vil øges fremadrettet. Genmab har nu fokus på:

  • Accelerere udviklingen af de tre hovedaktiver:

Epkinly, Rina-S og Acasunlimab

  • Maksimere succesen af de nuværende kommercielle lægemidler
  • Fortsætte med at søge eksterne muligheder for at styrke pipelinen Genmab har således en klart præsenteret plan for at sikre fremtidig omsætningsvækst, hvor Epkinly, Rina-S og Acasunlimab er de primære vækstdrivere, som Genmab vurderer sammenlagt kan generere mere end 6 mia. USD i topsalg.

Genmabs finansielle position er solid, og selskabet afsluttede 2024 med næsten 3 mia. USD i kontanter, selv efter opkøbet af ProfoundBio for 1,8 mia. USD og et aktietilbagekøbsprogram på 500 mio. USD.

For 2025 forventer Genmab en omsætning i intervallet 3,3-3,7 mia. USD, svarende til en vækst på 12 pct. ved midtpunktet, trods et fald i ikke-tilbagevendende indtægter på mere end 100 mio. USD. Selskabets tilbagevendende indtægter, som nu udgør 95 pct. af den samlede omsætning, forventes at vokse med 18 pct.

Driftsindtjeningen forventes at lande i intervallet 0,9-1,4 mia. USD, hvilket ved midtpunktet repræsenterer en vækst på 16 pct. i forhold til 2024.

Selvom tabet af HexaBody-CD38 unægtelig er et tilbageslag for Genmab, særligt i lyset af Darzalex-patentudløbet omkring 2030, vurderer vi, at markedsreaktionen er overdrevet – også med tanke på kursforløbet det seneste 1-1,5 års tid. Investorerne undervurderer tydeligvis værdien af de tre senstadieaktiver, som udgør rygraden i Genmabs fremtidige vækststrategi.

Genmab handles til en betydelig rabat i forhold til vores kursmål, som vi dog også ser os nødsaget til at nedjustere fra 2800 til 2400. Vi må erkende, at markedet endnu ikke fornemmer de langsigtede værdiskabende elementer, vi tydeligt ser. Særligt frygten for en uinteressant nyhedsstrøm i form af en mangel på kursdrivende events i de kommende 12 måneder, mener vi tynger aktien på kortere sigt.

Konklusion

Aktuel kurs 1225,00

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 2400

David Mygind

DM og/eller nærtstående ejer aktier i Genmab

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Genmab - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Teamleder og medarbejdere til Koncernstyring og Tilsyn i Fødevareministeriet
København

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank