Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Har investorerne glemt DFDS?

Steen Albrechtsen

tirsdag 01. oktober 2024 kl. 11:40

Har investorerne glemt DFDS?

Investorerne har tilsyneladende glemt DFDS. Måske tærer sommerens nedjustering stadig på tilliden, og det kan være, at DFDS-aktien først får det ”fortjente” comeback, når der er konkrete tegn på fremgang i den europæiske økonomi. Det kræver tålmodighed, men værdiansættelsen giver plads til en rigelig belønning.

Det har længe ikke været en stor fest at være DFDS-investor. Aktien har været nedadgående siden maj, og selvom det i sig selv ikke er bemærkelsesværdigt pga. den stigende recessionsfrygt i perioden, så er det måske særligt interessant, at aktien ikke er vendt rundt de sidste par uger. Det har ellers været tilfældet for en lang række selskaber, som er mere direkte eksponeret mod ”økonomisk vækst”.

Mest af alt handler det nok om frygten for den økonomiske udvikling i Europa, hvor selskabets aktiviteter er placeret. Hertil kommer den øgede eksponering i Sydeuropa, hvor man ikke skal undervurdere betydningen af konflikten omkring Israel. Endelig er der nok også et element af brændt barn skyer ilden ovenpå nedjusteringen i sommer.

I modsætning til transportselskaberne NTG og DSV er DFDS betydeligt mindre asset light pga. ejerskabet af hele transportnetværket i form af færger, færgeruter og terminaler.

Det er normalt godt at være aktivejer, når aktiviteten er stigende, og der er en god balance mellem udbud og efterspørgsel. Når det modsatte er gældende, så bliver det noget sværere og dyrere, fordi det er sværere at skrue på omkostningerne eller priserne, og man samtidig skal honorere et stort kapacitets-/kapitalapparat. F.eks. er DFDS’ finansielle omkostninger nu steget til et niveau omkring 200 mio. kr. i kvartalet.

I juli nedjusterede DFDS-forventningen til årets EBIT-resultat med 300 mio. kr. fra 2100-2400 mio. kr. til 1700-2000 mio. kr. primært pga. et lavere aktivitetsniveau end oprindelig planlagt. Det viser tydeligt følsomheden overfor en aktivitetsnedgang. For færgedivisionen forventes det eksempelvis, at væksten først begynder at vende tilbage i løbet af efteråret mod tidligere i 2. kvartal.

Vi ser da også, at DFDS så sent som i halvårsrapporten taler om, at topprioriteten for 2024 er ”fortsat at beskytte færgepositionen”, hvilket i vores tolkning betyder, at man er villig til at file på prisen for at fastholde volumenerne og kunderne. DFDS forklarer også, at det har været svært at føre omkostningsstigninger videre til kunderne.

DFDS har udbetalt 3 kr. per aktie i udbytte i år, og qua den relativt høje gæld, er det den bedste sikkerhed for, at långiverne stadig mener, at der er helt styr på forretningen og gælden, selvom gearingen på aktuelt 3,1 ligger til den høje side.

Årets EBIT-forventning på 1,7-2,0 mia. kr. bør i grove træk sende 800-1100 mio. kr. ned på bundlinjen efter skat, og med tanke på, at 2024-resultatet i det store billede bør ses som et dårligt år, mener vi bestemt ikke, at værdiansættelsen er anstrengt.

Samlet set mener vi bestemt stadig, at aktien ser attraktiv ud på det nuværende niveau, og en kurs på 230 bør være indenfor rækkevidde de næste 6-12 mdr., mens det på kortere sigt nok kun er ædrueligt at kigge efter kurs 200.

Konklusion

Aktuel kurs 174,80

Kortsigtet (< 3 mdr.) Køb
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 230

Steen Albrechtsen

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

DFDS - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Udløber snart
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Udløber snart
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank