Hovedaktionærer rundbarberer småaktionærer

De seneste måneder har der været flere eksempler på, at kontrollerende storaktionærer og bestyrelserne i mellemstore børsnoterede selskaber tilsyneladende søger at begunstige egne interesser – på bekostning af mindretalsaktionærerne. Seneste eksempler er BoConcept, Topsil og Mols-Linien.

I BoConcept har selskabets hovedaktionær i relation til salg af hele virksomheden forhandlet sig til en betydeligt bedre salgskurs på sine A-aktier end for selskabets mindretalsaktionærer, der har B-aktier. På børsmarkedet er det ikke normalt, at A-aktier handles til en højere kurs end B-aktier.

Tidligere salg af virksomheder med både A- og B- aktier har ofte ikke været baseret på forskellige salgspriser på de to aktieklasser, senest i Auriga, hvor alle aktionærer altså fik samme pris. Således er Bekendtgørelse om Overtagelsestilbud paragraf 14 tænkt til at sikre at unoterede aktier i en aktieklasse ikke sælges for billigt, og der er da også et ligebehandlingsprincip i loven.

Andet eksempel er Topsil, hvor sagen i korthed går ud på, at der i slutspurten er kommet en ekstra byder ind for at overtage selskabet. Men Topsils bestyrelse og hovedaktionær søger at blokere for en videre budproces ved at anvende tidligt afleverede fuldmagter fra mindretalsaktionærer på en højst opsigtsvækkende måde. Sagen ligger nu på Erhvervsstyrelsens bord, der har meddelt, at man vil undersøge gyldigheden af en beslutning truffet på seneste generalforsamling omkring opkøbstilbuddet.

Polaris’ overtagelse af Mols-Linien
Endelig er der sagen om kapitalfonden Polaris’ overtagelse af 80 procent af aktiekapitalen i børsnoterede Mols-Linien. Meget tyder på, at den nye bestyrelse for Mols-Linien, som er kontrolleret af Polaris, er parat til at gå langt for at dække over den positive udvikling i Mols-Linien.

Umiddelbart tyder meget på, at Mols-Linien ikke overholder Fondsbørsens oplysningsforpligtelser ved at undlade at fortælle om effekt på omsætning og resultat af overtagelsen af færgedriften af Bornholmertrafikken, som groft sagt vil fordoble Mols-Linien omsætning.

Ikke overraskende fik meddelelsen forleden om aftalen mellem Mols-Linien og Trafikministeriet, der står bag udbuddet, aktien til at stige kraftigt. Men hverken den første melding om overtagelsen eller den forgangne uges melding, har fået selskabet til at løfte sløret for forventede effekter på top- og bundlinje.

Med et statstilskud på 300 mio. kr. årligt, Mols-Liniens øgede stordriftsfordele og synergier kombineret med, at Danske Færger A/S i mange år har hentet store overskud på Bornholms-trafikken, synes det oplagt, at Mols-Linien har øget markedsværdien af selskabet ganske betragteligt. Ja, måske endda fordoblet.

Men den viden sidder kun Mols-Linien og Polaris med indtil videre. Hvorfor? Angiveligt fordi Polaris fortsat ønsker at købe mindretalsaktionærerne ud til kurs 40 mod den aktuelle børskurs på 91. Med til at understøtte dette billede er de seneste opju – steringer fra selskabet, som har været ekstremt defensive i deres ordlyd.

Oplysning om kursfølsomme informationer
Ifølge Fondsbørsens oplysningsforpligtelser skal selskaber i en børsmeddelelse oplyse om kursfølsomme informationer, som har ”mærkbar betydning”. I oplysningsforpligtelserne (side 20) hedder det, at ”hvorvidt et forhold vil have en mærkbar betydning, beror bl.a. på ”det forventede omfang af beslutningen, forholdet eller omstændighederne sammenholdt med selskabets samlede aktiviteter”. Videre oplyses det, at ”såfremt der sker en væ-sentlig ændring i selskabets resultat eller økonomiske stilling, som afviger fra, hvad der med rimelighed kan forventes på baggrund af tidligere, af selskabet, offentliggjort finansiel information, skal selskabet offentliggøre information om denne ændring, såfremt ændringen anses for at være kursrelevant.”

Endvidere oplyses i Fondsbørsens regler for udsteder i forbindelse med køb af virksomheder eller aktiviteter, at der skal gives ”relevante oplysninger om den købte eller solgte selskab eller aktivitet; årsagerne til transaktionen; (og de) forventede konsekvenser for selskabets drift.”

Langt de fleste selskaber oplyser om skønnede effekter af større transaktioner på omsætning og resultat, muligvis under nogle forudsætninger. Økonomisk Ugebrev vil nu tage fat i Fondsbørsen og spørge om, hvorvidt Mols-Linien har overholdt oplysningsforpligtelserne.

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer