Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Hver fjerde dansker overvejer garanti trods minusrente

Carsten Vitoft

fredag 30. oktober 2020 kl. 11:30

Udsigten til minusrenter på det traditionelle pensionsprodukt får ikke folk til at vende ryggen til det eneste produkt, der kan beskytte dem effektivt mod tab på deres pensioner, viser undersøgelse blandt velhavende danskere. Alligevel benytter flere selskaber i branchen minusrenter til at lægge garantiproduktet i graven.

Mens stadig flere pensionsselskaber lukker ned for det traditionelle pensionsprodukt med et garanteret afkast, overvejer hver fjerde pensionskunde alligevel at bruge produktet til at undgå kurstab og beskytte deres opsparing nær pensionsalderen. Det sker til trods for, at pensionssektorens garantiprodukter for første gang nogensinde vil give minusrenter fra årsskiftet.

Det viser en undersøgelse med svar fra 600 velhavende danskere, Økonomisk Ugebrev har gennemført. Som udgangspunkt siger halvdelen af respondenterne, at de overvejer et garantiprodukt, når de nærmer sig pensionen.

Ekstra opmærksomhed
”Det er ekstremt vigtigt at sikre en del af formuen. Derfor mener jeg, det er helt forkert, at minusrenter bruges som et instrument til at presse folk ud i mere risikable investeringer. Der gælder helt nye vilkår for opsparing og investering nu, hvor både inflation og afkastmuligheder er historisk lave, med udsigt til at det vil fortsætte.

Her er ringe forrentning et vilkår, vi skal leve med. Det er lige nu, at vi skal være ekstra opmærksomme, når nogen stiller i udsigt, at man kan få risikoen til at forsvinde”, siger Karsten Engmann, stifter og indehaver af rådgivningsfirmaet Pengeministeriet.

Danica og Topdanmark er blandt de pensionsselskaber, der netop har afskaffet nytegning af de garanterede produkter, og det mener Engmann er mere til egen fordel end kundernes.

”Man kan se på selskabernes kommunikation, at garantiproduktet er dyrt og besværligt for dem at håndtere. Derfor er det ikke meget, der gøres for at forklare, at garantiproduktet kan være et rigtig fornuftigt alternativ til, at man stiller sine penge kontant eller i sikre obligationer. Det er synd, at sektoren på den måde vender ryggen til et ellers godt produkt”, lyder det fra Karsten Engmann.

På trods af, at Finanstilsynet fra årsskiftet højst vil tillade nye garantier på minus 0,5 procent, mener lidt over en fjerdedel af danskerne i den gennemførte undersøgelse, at det ikke vil påvirke deres syn på garantiproduktet i negativ retning.

Det kunne tolkes således, at de alligevel ønsker et garantiprodukt for at sikre en bund under pensionen, altså også selvom det kan give negativt afkast. Det kan flytte kunder mellem selskaber, der fortsat tilbyder garantierne, og dem der ikke gør.

I AP Pension og andre pensionskasser udbydes der stadig produkter med en garanti – om end nogle i en lidt mere hybrid udgave, hvor garantien kan flytte sig op og ned.

”Problemet for pensionisterne med markedsrente er i dag, at den udbetalte pension kan hoppe op og ned, og derfor er der et stærkt behov for at udjævne markedsudsving. Det kan gøres f.eks. som i AP Pension Stabil, der er et gennemsnitsrenteprodukt, dog uden garanti, eller i form af andre udjævningsmekanismer.

Garantier, der sikrer, at man kun får et mindre tab, er nok det eneste realistiske med de lave renter, vi har nu. Ellers er der ikke plads til investeringer, der kan give afkast”, siger partner Gert Nielsen fra BEDSTpension.

Men det efterspørges altså stadig blandt kunderne, og over halvdelen af den danske pensionsformue er stadig placeret i produkter med en garanti. Det til trods for, at store dele af pensionsbranchen i årevis har anbefalet kunderne ikke at spare op med en garanti tilknyttet pensionen.

”Det garanterede pensionsprodukt er nu i praksis dødt i Danmark, idet en kombination af lave renter og kravene, om at selskaberne skal sikre det lovede afkast, gør det meget svært. Bare at love et afkast på 0,5 procent vil medføre, at selskabet skal bruge af egenkapitalen for at leve op til renteløftet”, slutter Gert Nielsen.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank