Sø- og Handelsretten sagde nej til at åbne konkursboet Kasi ApS, men sagen er nu kæret til Østre Landsret. Ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger fremlægges der nye dokumenter i sagen, som ikke var med i den første voldgift. Og nye interessante aktører er med – den største kreditor Brøndby IF i boet og de tidligere revisorer. Økonomisk Ugebrev dokumenterer her, hvad et af de store spørgsmål er, skriver journalist Lars Abild.
I første omgang afviste Sø- og Handelsretten at genåbne boet efter Kasi ApS.
Den mulige genåbning var et ønske fra den tyske håndboldklub Rhein-Neckar Löwen GmbH, der har 32 mio. kr. til gode i boet og med nye oplysninger i sagen ser muligheder for at få millionerne tilbage via en ny voldgiftssag mod smykkevirksomheden Pandora. Den handler i al sin enkelthed om, at de tidligere ejere af Kasi ApS mener, at de på baggrund af manipulerede regnskabstal er blevet snydt af Pandora for en earn-out betaling på et større trecifret millionbeløb.
Rammerne omkring earn-out betalingen blev aftalt, da to tidligere samarbejdspartnere i Pandora datterselskabet CWE købte Kasi ApS ud for 400 mio. kr. Regnskabet for CWE i 2014 var omdrejningspunktet.
Konkursbos største kreditorer
Nu prøver håndboldklubben igen i landsretten, hvor der vil blive fremlagt nye dokumenter i sagen, og hvor flere kreditorer, herunder den største – børsnoterede Brøndby IF – ønsker at få undersøgt sagen.
Sø- og Handelsretten skrev i sin kendelse i august: ”Videre fremførtes det, at det, ifølge Rhein-Neckar Löwen GmbH, nye materiale i form af bilag 2-5, allerede var blevet forelagt den tidligere kurator, samt to af det tidligere konkursbos største kreditorer, Skatteforvaltningen og Brøndbyernes I.F. Fodbold A/S, som samlet repræsenterede ca. 67,7 millioner kr., efter konkursboets afslutning.”
Afvisningen omfattede imidlertid ikke de dokumenter, som nu vil blive fremlagt, og som Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af.
Så det nye er, at interne Pandora dokumenter viser, at der er stor forskel på det resultat, som Pandora meldte ud for datterselskabet Pandora CWE i det officielle regnskab, og driftsoverskuddet i det interne regnskab for selvsamme i 2014.
Forskellen er et offentligt underskud i Pandora CWE på 135 mio. kr., hvor de interne dokumenter siger et overskud på mere end 72 mio. euro, altså over en halv milliard kroner, og Kasi ApS fik afregnet earn-out baseret på det officielle underskud.
Økonomisk Ugebrev har talt med tidligere topchefer i Pandora, der genkender de interne tal.
Hvordan de to opgørelser af driftsoverskuddet kan være så forskellige kan skyldes, at Pandora CWE ifølge Økonomisk Ugebrevs oplysninger i slutningen af 2014 købte returvarer hjem fra Pandora selskaber i hele verden, der ikke havde noget at gøre med Pandora CWE, og nedskrev dem til nul.
Hvis der har været urent trav
Øvelsen fandt efter det oplyste sted i Hamburg, hvor pallevis af smykker var blevet fløjet ind. Oveni måtte ansatte i CWE ikke fakturere kunder i årets sidste måneder, fortæller centrale kilder.
Økonomisk Ugebrev har bedt Pandora om at forklare, hvordan forskellen mellem det interne høje driftsresultat og det eksterne officielle driftsoverskud kan forklares. Pandora har ikke ønsket at svare på dette spørgsmål til Økonomisk Ugebrev, da presseafdelingen ikke er vendt tilbage, trods flere henvendelser om spørgsmålet.
Om sagen siger storaktionær i og formand for Brøndby IF, Jan Bech: ”Vi er en signifikant kreditor, så vi har naturligvis en interesse i, at sagen bliver fulgt til dørs – og hvis det viser sig, der har været urent trav, så skal retfærdigheden ske fyldest. Hvis det viser sig, at konkursboet kan genåbnes, og at der er grundlag for en ny voldgift, så er det jo vores pligt at forsøge at få hentet vores tilgodehavende hjem.”
Økonomisk Ugebrev er i besiddelse af kæreskriftet, der viser, at Brøndby IF er med som backup.
Jan Bech forklarer, at hvis der er værdier, der er gået selskabets aktionærer forbi, skal man naturligvis og ikke mindst som børsnoteret selskab finde ud af det.
Lars Abild