Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Køb Health Care: Novo Nordisk, Novozymes og Genmab

Bruno Japp

mandag 28. marts 2022 kl. 13:34

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 19.960,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie, og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 20.430,00
APM er steget 33 procent de seneste to uger, og det sendte kursen op i toppen af en stigende kurskanal. Kursfaldet på ugens to sidste dage må indtil videre betragtes som en naturlig korrektion.

Ambu – Sælg Aktuel kurs: 94,88
Ambus nedtur er tilsyneladende ustoppelig, og kursen er nu faldet under den psykologisk vigtige grænse ved 100. Vi skal tilbage til midten af 2019 for at finde et tilsvarende lavt kursniveau.

Bavarian Nordic – Hold Aktuel kurs: 160,00
Bavarian Nordics stigning i mandags skete under årets højeste omsætning. Det kan være et signal om, at bunden er nået, og at købersiden langt om længe begynder at røre på sig.

Carlsberg B – Hold Aktuel kurs: 783,00
Carlsbergs bratte fald på 23 procent fra kurs 995 til 771 er slut, og kursen forsøger nu at stabilisere sig ved niveauet 780-820. Afvent en stigning væk fra dette interval, før et køb overvejes.

Chr. Hansen – Hold Aktuel kurs: 477,70
Chr. Hansen arbejder stadig på at komme afgø-rende forbi modstandslinjen ved kurs 490, men seneste forsøg blev standset af 60 dages glidende gennemsnit i 498.Coloplast – Hold Aktuel kurs: 964,80
Coloplast har flere gange forsøgt at komme forbi det faldende 60 dages glidende gennemsnit (p.t. i kurs 974). Men det bliver ved med at mislykkes, og aktien ligger på grænsen til en salgsanbefaling.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 112,95
Danske Bank er vendt flot tilbage fra det kraftige kursfald ned til kurs 97 i starten af marts. Men nu står kursen overfor en modstandslinje ved 114 og 60 dages glidende gennemsnit ved kurs 118.

Demant – Hold Aktuel kurs: 283,00
Demant forlod kursintervallet 260-280, og nu er næste udfordring modstandslinjen ved kurs 295. Indtil den grænse passeres, bør aktien følges fra sidelinjen.

DSV – Sælg Aktuel kurs: 1300,50
Vi gentager anbefalingen fra sidste uge, da DSV nu har begyndt nedturen fra toppen af en faldende kurskanal. Salgsanbefalingen er kortsigtet, og må ikke forveksles med 6 mdr. kursmålet i analysen.

FLSmidth – Sælg Aktuel kurs: 172,00
FLSmidth har den seneste måned forsøgt at kommer forbi kursniveauet 195-200, men uden held. I denne uge opgav investorerne tilsyneladende kampen, og kursen falder hastigt.

Genmab – Køb Aktuel kurs: 2374,00
Genmab brød modstandslinjen ved kurs 2300, og stigningen er foreløbig toppet ved kurs 2435. Vi ser indtil videre ugens kursfald som en kortvarig korrektion inden næste skridt opad.

GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 308,10
I onsdags leverede GN Store Nord-aktien den højeste omsætning siden midten af februar, men det skete desværre under et kursfald på 4,2 procent. Det giver ikke store forhåbninger på kort sigt.

H. Lundbeck – Sælg Aktuel kurs: 152,20
Lundbeck er på vej nedad igen efter kortvarigt at have udfordret loftet i en faldende kurskanal. Det ligger p.t. ved niveauet 158-160. Dermed er der udsigt til et fortsat fald ned under 150.

ISS – Hold Aktuel kurs: 114,85
ISS svinger kraftigt, og på nuværende tidspunkt har aktien genvundet halvdelen af faldet fra kurs 136 til 100. Aktiens styrke er imidlertid beskeden, så det ligner en sidelæns bevægelse herfra.

Netcompany – Hold Aktuel kurs: 442,40
Netcompanys kursbunde danner nu en U-formation, og det er et positivt signal. RSI14 er samtidig steget støt siden starten af februar. Den risikovillige investor kan købe nu. Den forsigtige venter lidt.

Novo Nordisk B – Køb Aktuel kurs: 717,60
Novo Nordisk brød ud af kursintervallet 640-700 med en hurtig stigning til 747. Vi ser nu en mindre korrektion ned i kursniveauet 720-730, og det kan benyttes som en købsmulighed.

Novozymes B – Køb Aktuel kurs: 436,60
Novozymes har zig-zagget sig vej gennem februar og marts, men omsætningen under stigningerne har været betydeligt større end under kursfaldene. Det indikerer en underliggende styrke i aktien.

Pandora – Sælg Aktuel kurs: 629,60
Pandoras seneste kursstigning fra bunden i 545 har kun bragt kursen tilbage i den faldende kurskanal, som den faldt ud af i starten af marts. Overordnet set er Pandora stadig en faldende aktie.

Rockwool – Sælg Aktuel kurs: 2313,00
Rockwool er vendt tilbage til den faldende kurskanal, som startede tilbage i august 2021. Den seneste stigning har ikke formået at genvinde hele tabet fra det forudgående fald. Vi siger Sælg.

Royal Unibrew – Sælg Aktuel kurs: 629,40
Royal Unibrew var næsten nødt til at levere en korrektion efter det lodrette kursfald fra 740 til 565, og den kom da også. Vi ser ikke styrke i aktien til at komme videre fra det nuværende niveau.

SimCorp – Hold Aktuel kurs: 495,40
SimCorp burde egentlig have en salgsanbefaling, men kursen ligger nu i bunden af en faldende kurskanal, og man kan derfor spekulere i en midlertidig kursstigning herfra.

Tryg – Hold Aktuel kurs: 161,30
Trygs eksplosive stigning på 19 procent fra kurs 139 til 165 har bragt kursen tilbage på rette spor. Vi forventer dog en mindre korrektion ned mod kursniveauet 158-160 før næste skridt opad.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 190,50
Vestas svinger omkring modstandslinjen ved kurs 210, men det sker i et mønster, som kan være optakten til et markant fald. Nærmere bestemt i en ”SMS-formation” for de teknisk interesserede.

Ørsted – Hold Aktuel kurs: 786,00
Ørsted formåede ikke at bryde gennem modstandslinjen ved kurs 855 på en holdbar måde, men der ligger måske en støttelinje ved kurs 760. Vi holder muligheden åben med en Hold-anbefaling.

Bruno Japp

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank