Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Kollaps i Green Hydrogen koster ATP og staten (EIFO) knap én mia. kr. til sammen

Morten W. Langer

mandag 10. marts 2025 kl. 9:19

Ledelseskaos I Green Hydrogen: Vakler plan for ny kapital?

Endnu et stort grønt energiprojekt er nu kollapset.

Selskabet børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket.

I en børsmeddelelse fra søndag oplyses det, at “det ikke har været muligt at sikre den nødvendige finansiering, og at bestyrelsen derfor har besluttet at indgive en begæring om rekonstruktion ved retten. Bestyrelsen forventer at indgive rekonstruktionsbegæringen mandag den 10. marts 2025. Formålet med rekonstruktionen ved retten er at undersøge, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver. Yderligere information vil blive offentliggjort på et senere tidspunkt.”

Det oplyses, at baggrunden for situationen er, som meddelt den 9. oktober 2024, at selskabet har oplevet en væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter end forventet, samt en langsommere end forventet udvikling og kommercialisering af selskabets X-Series elektrolyseprodukt og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint. Som følge heraf er selskabets finansielle situation blevet forværret i den seneste periode.

Den 20. december 2024 meddelte selskabet, at det havde gennemført en reduktion af sin nominelle aktiekapital og opnået en kortfristet lånefacilitet på DKK 80 millioner med udløb den 30. juni 2025. På det tidspunkt var det selskabets hensigt at igangsætte en fortegningsemission på mindst DKK 300 millioner, men det har ikke været muligt at sikre en garanti for den planlagte emission. Samtidig med forberedelsen af fortegningsemissionen har selskabet søgt andre finansieringskilder. Det har dog ikke været muligt at opnå finansiering i det nødvendige omfang for at fortsætte selskabets drift. På denne baggrund er det blevet klart for bestyrelsen, at selskabet ikke kan opfylde sine kortsigtede finansielle forpligtelser, og har derfor besluttet at indgive en begæring om rekonstruktion ved retten.

Selskabets bestyrelsesformand, Thomas Broe-Andersen, udtaler:
“Green Hydrogen Systems har siden efteråret 2024 arbejdet med en restruktureringsplan for at sikre selskabets fremtid, og selvom dette har udviklet sig tilfredsstillende, har det ikke været muligt at rejse den nødvendige kapital. Derfor finder bestyrelsen det nødvendigt at indgå i en rekonstruktion ved retten. Green Hydrogen Systems har et unikt produkt og potentialet til at spille en vigtig rolle i fremtidens brintmarked og i den grønne omstilling. Vi tror fortsat på, at dette potentiale kunne være blevet realiseret, hvis finansieringen var blevet sikret. Derfor er det beklageligt, at selskabet ikke har været i stand til at rejse tilstrækkelig kapital. Jeg vil gerne takke alle medarbejdere, ledelsen og bestyrelsen for deres dedikerede arbejde i de seneste måneder.

I slutningen af januar 2025 skrev Økonomisk Ugebrev følgende: ”

Krisen i børsnoterede Green Hydrogen Systems, hvor ATP er storaktionær efter en milliardinvestering, spidser nu yderligere til. Ledelsen måtte opgive at få tilført 300 mio. kr. i ny aktiekapital før nytår, fordi aktionærerne, blandt andet ATP og Mærsk, var usikre på selskabets overlevelse. Statens vækstselskab EIFO er også storaktionær, men holder lav profil, skriver chefredaktør Morten W. Langer.”

Videre skrev vi: “Det seneste halve år er det regnet ned over ATP med milliardtab på investeringer i grønne energiprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy. Men nu kan næste milliardstore formuetab være på vej, da storaktionærerne i børsnoterede Green Hydrogen Systems er ved at miste tilliden til selskabet. Selskabets ledelse udmeldte i 2024 en stor nedjustering af det forventede årsresultat, kæmpestore besparelser og nedskæringer samt en kapitalforhøjelse på 300 mio. kr. før årsskiftet. Men storaktionærerne har været så usikre på investeringscasen, at der ikke er opnået enighed om at indskyde flere penge i selskabet ved en forhøjelse af aktiekapitalen. ØU har tidligere skrevet, at der endnu ikke var kommet nyt om kapitalplanen, som måske vaklede på grund af manglende investoropbakning.”

Fredag den 20. december udsendte ledelsen så en meddelelse om, at der ikke kom nogen kapitalforhøjelse før nytår. Det oplyses, at selskabets långivere og storaktionærerne ATP og Mærsk yder et kortfristet lån på 80 mio. kr., som sikrer drift og overlevelse frem til marts 2025. Modsat var pengekassen løbet tør i starten af 2025.

Green Hydrogen Systems kan dermed meget let blive det næste milliardtab for ATP og den danske stat på et kuldsejlet grønt energiprojekt. ATP’s direkte og indirekte ejerandel er 21 pct. af selskabet, og EIFOs indirekte ejerandel er 9 pct.

I den seneste meddelelse fremgår det ikke, at statens vækstselskab er med til at give selskabet det kortfristede lån, hvilket antageligt afspejler nervøsitet for offentlig kritik af EIFO. Umiddelbart kan man måske også påstå, at ATP har ”råd” til at løfte staten og EIFO ud af denne risiko, efter at ATP fik gavmild betaling for salg af fondens aktiepost i Københavns Lufthavne til staten. Med en samlet ejerandel på 30 pct. for ATP og EIFO vil konkurs i Green Hydrogen Systems betyde et formuetab på op mod 800 mio. kr. i forhold til akkumulerede kapitalindskud, men altså på flere milliarder i forhold til den tidligere børskurs.

Andre store tabere vil være A.P. Møller Holding, Norlys, Augustinus og det Obelske Familiefond, hvor de tre sidstnævnte tilsyneladende har valgt at stå over med ny finansiering, indtil der er større klarhed om selskabets overlevelsesmuligheder.

Casen Green Hydrogen Systems på det danske børsmarked er et klassisk skandale-eksempel på store bankers og store investorers udnyttelse af børsmarkedet – ved at sælge urealistiske solstrålehistorier om fremtidens hydrogenmarked uden substans til vanvittigt overdrevne markedspriser.  Bag emissionen stod ABG, Carnegie og JP Morgan. Tilbage i 2021 var der fortsat stor tiltro til fremtidens hydrogenmarked, men udsigterne er sidenhen fuldstændig faldet sammen – og der er ikke nogen udsigt til bedring i markedsforholdene. Nu søges en rekonstruktion, som umiddelbart ikke virker særlig realistisk. Efter børsåbningen mandag dykkede kursen ved start til 56 øre, svarende til en markedsværdi på 113 mio. kr. Nogle aktører ser altså fortsat værdier i selskabet, herunder værdi af ordrebeholdning og immaterielle rettigheder.

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Relaterede nyheder

Jobannoncer

HK søger en erfaren arbejdsskadeadvokat
Region Hovedstaden
Controller med revisionsbaggrund
Region Nord
Fondsrådgiver – sociale indsatser
Region Hovedstaden
Udløber snart
Finance Specialist
Region Midt
Finanskoordinator
Region Hovedstaden
Udløber snart
Medarbejder til økonomi og puljeadministration
Region Hovedstaden
Analytisk stærke konsulenter søges til Dansk Fjernvarmes analyseenhed og til interessevaretagelse af affaldsenergien
Region Hovedstaden
Ansøger til “Økonomidirektør til Region Midtjylland”
Region Midt
Udløber snart
Kreativ fundraisingchef til en af landets største patientforeninger
Region Hovedstaden
Kontaktdirektør med partnerambitioner til reklamebureauet Shark & Co.
Region Midt
Controller til Danske Commodities
Region Midt
Vi søger Chief Financial Officer (CFO)
Region Midt

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank