Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

Chefredaktøren har ordet: Kriseplanerne er kommet frem igen: Erhvervslivet foran 3x omkostningschok

Morten W. Langer

lørdag 19. september 2026 kl. 13:00

Citigroup
Kære læser

Der er et markant skifte på vej i erhvervslivets kriseberedskab. For få år siden handlede det især om at gøre forsyningskæderne mere robuste: flere leverandører, alternative transportveje og større lagre. Nu handler det i stigende grad om noget mere jordnært: kontanter.

Finanshuset Citi skiver i ny analyse, at 72 pct. af de store globale virksomheder peger på frigørelse af bundet likviditet som en strategisk topprioritet de næste tolv måneder. Baggrunden er en omverden, hvor amerikanske toldændringer, konflikten i Iran, højere energipriser og dyrere transport igen har løftet presset på de globale forsyningskæder til det højeste niveau siden 2021-22.

Ledelserne reagerer derfor ikke alene ved at forsøge at sælge mere eller skære omkostninger. De forsøger at få flere penge ud af den forretning, de allerede driver.

Langt hårdere fokus på arbejdskapital

Det betyder først og fremmest et langt hårdere fokus på arbejdskapital. Altså: finansfunktionerne bliver bedt om at finde den kapital, der ligger bundet i leverandørrelationer, lagerbeholdninger og betalingscyklusser.

I praksis handler det om at gennemgå hele pengestrømmen: Hvor længe ligger varer på lager? Hvor hurtigt betaler kunderne? Hvornår betaler virksomheden selv sine leverandører? Og hvor i forsyningskæden ligger der kapital, som kan frigøres, uden at gøre virksomheden mere sårbar?

Det er ikke tilfældigt, at likviditet er rykket op på direktionsgangen netop nu. 68 pct. af virksomhederne i Citi-undersøgelsen peger på stigende inputomkostninger som en afgørende faktor for beslutninger om arbejdskapital. 59 pct. peger på de høje renter. 48 pct. fremhæver geopolitisk risiko. Tre forskellige problemer peger altså samme vej: Det er blevet dyrere at have penge bundet.

Her ligger en vigtig ledelseslektion. I mange år var kapital billig, og derfor blev dårlig styring af lagre, debitorer og betalingsstrømme lettere at leve med. Når renterne stiger, bliver prisen på hver ekstra lagerdag og hver for sen kundebetaling mere synlig. Samtidig kan virksomheder med store lagre blive dobbelt ramt, hvis inputpriserne stiger, fordi der både bindes mere kapital og betales mere for finansieringen.

Citi vurderer også, at virksomhederne tager ny teknologi i brug for at få bedre overblik. Anvendelsen af AI i handels- og forsyningsprocesser er næsten tredoblet siden 2024. Pointen er ikke kun automatisering. Bedre data kan gøre det muligt tidligere at se, hvor kapitalen binder, hvor betalinger forsinkes, og hvor forsyningskæden skaber unødige finansieringsbehov.

Erhvervslivet går ind i ny fase

Det interessante er, at erhvervslivet dermed går ind i en ny fase. Først lærte virksomhederne efter pandemien, at maksimal effektivitet kunne gøre forsyningskæderne for skrøbelige. De brugte derfor penge på robusthed. Nu kommer næste øvelse: Robustheden skal finansieres uden at binde unødigt meget kapital.

Det kræver en anden type ledelsesdisciplin. Lager, indkøb, salg, finansiering og leverandørstyring kan ikke længere behandles som adskilte funktioner. De hænger sammen gennem likviditeten.

For danske erhvervsledere er budskabet derfor enkelt: I en verden med dyrere energi, højere renter og mere geopolitisk uro bliver likviditet ikke blot finansdirektørens ansvar. Den bliver en strategisk konkurrenceparameter.

De virksomheder, der kan frigøre kapital uden at svække driften, får større handlefrihed til investeringer, opkøb og vækst.

De virksomheder, der lader pengene ligge fastlåst i forsyningskæden, risikerer at opdage, at næste krise ikke først og fremmest bliver et spørgsmål om indtjening – men om kontanter.

God læselyst

Morten W. Langer

Chefredaktør

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank