Øger risikovillighed og faldende obligationsrenter understøtter aktierne
Aktiemarkederne fortsætter med at kravle stille og roligt fremad, selvom den amerikanske centralbank, ifølge markedet, helt sikkert sætter den korte rente op med 0,25 procent ved næste rentemøde onsdag den 21. marts, er undertonen på aktiemarkedet positiv.
Den tyske 10-årige statsrente er siden starten af februar dykket fra 0,80 procent til 0,57 procent. De ledende økonomiske indikatorer og erhvervstilliden i Europa er bøjet klart af, og det tolkes af markedet på den måde, at den europæiske centralbank, ECB, næppe vil have travlt med at afvikle de pengepolitiske stimulanser.
De europæiske aktier er krøbet stille og roligt fremad på trods af, at der er mange potentielle negative drivkræfter, der lurer i baggrunden: Negative overraskelser fra centralbankerne, handelskrig afledt af Trumps importtold, stigende obligationskurser og ændret risikovillighed hos de professionelle investorer.
De professionelle tager mere risiko på bøgerne
Trods de mange potentielle markedsrisici er realiteten dog, at obligationsrenten igen er på vej nedad, og de professionelle investorer skruer stille og roligt op for deres risikovillighed. Det fremgår tydeligt af den implicitte risikopræmie på europæ-iske erhvervsobligationer, som afspejles i forsikringspræmien mod konkurs i de bagvedliggende selskaber, konkret i det finansielle instrument, der kaldes iTraxx Crossover:
I slutningen af januar, før aktiemarkedet faldt sammen, lå dette indeks i 196, og i starten af februar begyndte det at gå hurtigt nedad bakke. Den 3. marts bundede iTraxx Crossover i indeks 190, hvor investorerne altså havde skruet temmelig meget ned for risikoen. Siden da er risikovilligheden igen steget, og fredag endte vi lige over 195. Altså tæt på udgangspunktet i slutningen af januar. Vores bundlinje er, at så længe iTraxx Crossover afspejler øget risikovillighed, og den europæiske statsobligationsrente bevæger sig nedad, så er der en solid hånd under aktiemarkederne. Vender billedet, skal man igen til at begynde at kigge meget mere kritiske på aktierne.
Hold øje med onsdagens amerikanske rentemøde
Største enkeltstående risikofaktor lige nu er nok det amerikanske rentemøde på onsdag. Markedet er 100 procent overbevist om, at der kommer en renteforhøjelse, så det vil ikke være nogen nyhed. To rentestigninger mere i år vil heller ikke ryste markedet. Men tre eller fire rentehop mere vil begynde at give nervøse trækninger. så markedsreaktionen vil i høj grad afhænge af, hvad den nye centralbankdirektør Powell siger om fremtiden, og så såkaldte dots, som afspejler de enkelte udvalgsmedlemmers renteforventninger.
Glem bare at ride med på bølgen med stor risikospredning, Stock picking er vejen frem
På 3-6 måneders sigt ser vi en mulighed for, at det generelle aktiemarked stiger max. 5-8 procent, mens vi til gengæld fortsat ser et muligt kursfald på 30-40 procent på lidt længere sigt.
Aktuelt er markedsmomentum ved at opbygge til noget mere positivt. men vi tror det er en stakket frist, før der indtræffer nye ulykker. Derfor er det afgørende hele tiden at skrue ned for risikoen og blive langt mere forsigtig.
Vi tror, at vejen frem nu er at satse på udvalgte stærke aktiehistorier, gerne langsigtede, men hvor downside er begrænset, fordi aktien allerede har fået store kurstæsk. Et eksempel herpå er ALK-Abelló, som vi ser et stort langsigtet potentiale i.
Kommer der ny svaghed i markedet, eksempelvis fordi centralbankerne for alvor begynder at stramme, eller fordi der måske begynder at komme recessionssignaler, så vil vi også skrue ned for risikoen. Aktuelt er vi i Økonomisk Ugebrevs Portefølje 75 procent investeret i danske aktier, det samme i investeringsfonden AktieUgebrevet Invest, som følger investeringerne i Økonomisk Ugebrevs portefølje.
Risikokontrol i porteføljen
Når vi i Økonomisk Ugebrevs portefølje bevidst har valgt ikke at køre med fuld risiko, og for tiden kun har investeret 75 procent af kapitalen, betyder det også, at vi halter en lille smule efter Copenhagen Benchmark indeks. Men det er altså udslag af en bevidst strategi.
Man kan sige, at vi betaler for at tage en lavere risiko, end hvis vi var 100 procent investeret. Vi forøger at lægge os i aktier, der har en langsigtet god aktiehistorie, og hvor det langsigtede potentiale er meget stort.
