Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Flest investorer i 5 år forsikrer sig mod aktiekrak

Morten W. Langer

lørdag 15. september 2018 kl. 13:12

Flest investorer i 5 år forsikrer sig mod aktiekrak
På denne plads udtrykte vi for en uge siden ”bekymring” i forhold til de signaler, vi ser aktiemarkedet fortælle os. Denne bekymring har vi kun skruet en lille smule ned for den seneste uge. Positivt er det nemlig, at det toneangivende tyske DAX indeks har vist begyndende styrke. Vores pejlemærke i 12.100 for DAX Future er blevet brudt i opadgående retning med fredagens lukkekurs i 12.123. Det er et positivt kortsigtet signal. Så det kan udmærket være, at det er første lysegrønne startlys for en fremgangsperiode på aktiemarkederne.

Vigtige stopklodser for en længere periode med stigende aktier
Vores holdning er dog, at en ny stigningsperiode bliver kort. Og den bør derfor anvendes til at rokere rundt i aktieporteføljen, så man kommer ud af de mindre likvide aktier, som er vanskelige at afsætte under en generel aktienedtur. Og stedet bør man omlægge til meget likvide aktier, man hurtigt kan komme ud af. Vi er i starten på denne omlægnings-øvelse i Økonomisk Ugebrevs portefølje, blandt andet med salg af B&O i denne uge. Også selvom vi har stor langsigtet tiltro til denne aktie.

Første stopklods er, at det amerikanske aktiemarked er meget tæt på All-Time-High. Og vi har svært ved at se, at der skulle være styrke til et brud op gennem den vigtige markedspsykologiske modstand. Fredag var der forsøg på at udfordre toppunktet, men aktierne blev prompte afvist.

Anden stopklods er, at de professionelle investorer tydeligvis er meget nervøse for et forestå-ende aktiekrak. Det såkaldte SKEW indeks afspejler omfanget af aktieputoptioner out-of-money på det amerikanske aktiemarked. Det er et finansielt instrument, som investorerne kan købe for at forsikre sig mod meget store kursfald på aktiemarkedet. Som det fremgår af kursgrafikken ligger krakindeks lige nu tæt på det højeste niveau i fem år. Det er et signal, man som investor ikke bør ignorere. Heller ikke selvom de fleste andre risikoindikatorer fortsat ikke blinker rødt.

En forsikring mod aktiekrak kan opfattes på den måde, at investor ønsker at bevare sin aktieportefølje på grund af usikkerhed om, hvorvidt der faktisk indtræffer et aktiekrak. Ved at tegne en forsikring vil investor kunne tage toppen af risikoen.

Men der skal selvfølgelig betales en forsikringspræmie for at tegne forsikringen.

Forenklet kan man se det på denne måde: Investor har aktier for 100 kr., som han grundlæggende tror på. Men han er også bange for et aktiekrak. Han vælger at betale fem kroner for en forsikring, som dækker alle tabene ved kursfald under 90 kroner. Omkostningen på de fem kroner skal betales under alle omstændigheder. Men de er også givet godt ud, hvis aktien falder til eksempelvis 70 kr. Så vil det samlede tab være på 15 kroner i stedet for 30 kr. uden forsikringen. Men det er også klart, at forsikringen kun tegnes, hvis man som investor ser stor risiko for det store kursfald. Og lige netop det, ser vi nu.

Et sandsynligt scenarie for Danske Bank aktien i denne uge
Danske Banks ledelse fremlægger onsdag i denne uge resultaterne af undersøgelsen vedrørende ulovlig hvidvask. Vi forventer, at banken ledelse vil fremlægge en konklusion, som svarer nogenlunde til de oplysninger, som er lækket til Financial Times og Wall Street Journal de seneste uger om omfanget af hvidvaskbeløbene.

Det vil næppe være oplysninger, som i sig selv sender aktien længere ned. Spændingen vil knytte sig til tre forhold:

For det første konsekvenser for bankens ledelse, hvor vi ser det som uundgåeligt, at bestyrelsesformand Ole Andersen må bede direktør Thomas Borgen om at stoppe.

For det andet vil det være oplagt, hvis banken fremlægger oplysninger om eventuelle myndighedsbøder, som banken angiveligt vil acceptere på stedet for at komme videre. Vi ser mulighed for en myndighedsbøde på 15-20 mia. kr. hvilket allerede er indbygget i den aktuelle aktiekurs.

For det tredje vil det være muligt, at banken allerede har en ny CEO parat til at navigere skuden gennem de kommende måneder.

Vores gæt er, at aktien på dagen vil starte med at falde 5-7 procent, for at slutte dagen i et mindre plus. De efterfølgende dage vil markedet fordøje resultatet, og aktien vil begynde at stige hen over de kommende uger. Bemærk, at vi har aktien i Økonomisk Ugebrevs portefølje indkøbt fire procent over den aktuelle kurs.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank