Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Aktiemarkederne giver nu kraftigt købssignal

Morten W. Langer

lørdag 22. september 2018 kl. 12:49

Aktiemarkederne giver nu kraftigt købssignal
Det er ikke tit, at vi på denne plads næsten ubetinget videreformidler et synspunkt om, at der er udsigt til meget positive aktiemarkeder, i hvert fald kortsigtet. Ikke tidligere i år har vi set alle de centrale risikoindikatorer på samme vis peger mod stigende aktier. Vi skal ikke kunne sige, hvor lang tid det holder. Men lige nu ligner det nærmest et screaming buy.

For det første er det tekniske billede meget positivt. Det styrende tyske DAX indeks har nu lagt klar afstand til pejlemærket omkring 12.100, som er blevet testet et stykke tid. Det toneangivende amerikanske S&P 500 er gået forbi det tidligere All-Time-High, og det har i sig selv udløst et positivt selvforstærkende momentum på aktiemarkederne.

For det andet er der en stribe centrale risikoindikatorer, som ikke har vist solskin tidligere i år på samme måde som lige nu. Dels forsikringspræmien mod konkurs i europæiske erhvervsobligationer, Itraxx Crossover, som er er god risikomåler for alle de finansielle markeder. Og dels den implicitte renteforskel mellem amerikanske usikre junk bonds og sikre statsobligationer, som er markant indsnævret.

For det tredje har markederne haft fokus på en stribe moderat positive underliggende udviklinger i makroøkonomi og geopolitik. Opfattelsen er, at den nye italienske regering ikke vil skabe store problemer for Eurosystemet med det kommende budget. Der er tro på, at den nye tyske koalitionsregering faktisk er overlevelsesdygtig. Og de kinesiske myndigheder er begyndt at stimulere økonomien, for at neutralisere nogle af de negative effekter fra Trumps nye toldafgifter i den verserende handelskrig.

For det fjerde er frygten for et finansielt sammenbrud i emerging markets herunder Tyrkiet, på det seneste aftaget en hel del. USD/TRY ser ud til at have stabiliseret sig omkring 6,3. US dollar er blevet svækket en smule, hvilket har taget lidt af trykket af kedlerne på emerging markets. Resultatet er, at de kinesiske aktier (og EM i øvrigt) har vist et solidt aktiecomeback på otte procent de seneste uger.

Samlet set peger det også for de vestlige aktiemarkeder opad i hvert fald de kommende uger. Vi skal ikke gøre os kloge på at se i krystalkugle, men der lurer selvfølgelig hele tiden nye risici i horisonten, som kan folde sig ud. Vi kan blot nævne kuldsejlede Brexit forhandlinger, eller en markant stigende amerikansk obligationsrente, som allerede er på vej opad. Men det er altså ikke noget, der ødelægger den kortsigtede fest.

Op eller ned efter Danske Banks hvidvasksag
Det har været noget af en rutsjebane for Danske Bank efter fremlæggelse af hvidvaskrapporten onsdag. Først ned otte procent onsdag formiddag, for at slutte dagen i minus tre procent. Derefter en meget positiv torsdag, for fredag at lande i minus fire procent. Både torsdag og fredag var udlandet solide nettokøbere.

Vi har tidligere skrevet, at en bøde på tyve milliarder kroner allerede er indarbejdet i aktiekursen. Men hvad er problemet så? Økonomisk Ugebrev har de seneste dage gennemført en undersøgelse med 600 svar fra erfarne investorer, hvoraf over halvdelen er aktionærer og kunder i Danske Bank. Bundlinjen er, at der ikke er tillid til bankens ledelse, og den måde sagen er håndteret på. Et overvældende flertal mener at bestyrelsen burde have fyret Thomas Borgen på gråt papir, og at det er mangel på handlekraft, at det ikke er sket. Hver fjerde Danske Bank-kunde overvejer at flytte. Så sagen er langt fra slut. Og derfor vil aktien fortsat være under pres.

Årets Bestyrelsesformand: Kurt Larsen fra DSV 
Økonomisk Ugebrev kårer hvert år årets bestyrelsesformand ved at lade mere end 20 analytikere og porteføljemanagere give karakter til bestyrelsesformændene i de 50 største børsnoterede selskaber. Kurt Larsen fra DSV bliver en suveræn vinder. Ikke mindst fordi flere fra sidste års vindergruppe faldt langt ned af listen. Blandt andet Bert Nordberg fra Vestas og Jim Hagemann Snabe fra A.P. Møller-Mærsk. Formand for Pandora Peter Tuborgh falder ned på ranglistens sidsteplads, hvilket næppe er den store overraskelse.

DSV formandens kåring skal også ses i lyset af, at DSV nærmest gennem årtier har leveret varen, også selvom transport- og logistikvirksomheden i bund og grund er meget konjunkturfølsom. Mange af de øvrige giganter i dansk erhvervsliv har de seneste fem år været gennem store op og nedture, men ikke DSV. Læs interview med Kurt Larsen i denne uges nummer af Økonomisk Ugebrev Formue.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Region hovedstaden og Sjælland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Forretningsudvikler til Pension og Formue
Pension, Formue
Aabenraa
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Formuerådgiver
Formuerådgiver
Midt- og Nordjylland
Grønborg: Bankernes rejse nærmer sig afslutningen
Afdelingsdirektør for forretningsudvikling Private Banking
Private Banking
Aabenraa
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp
Region Hovedstaden
ØKONOMIMEDARBEJDER – Carlsbergfondet
Region Hovedstaden
Regnskabsassistent til Pharma Nord
Region Syddanmark
Kontorchef for økonomi, analyse og kunder i Færdselsstyrelsen
Region H
DIGITALISERINGSCHEF – Muskelsvindfonden
Region H
Direktionskonsulent med flair for økonomi og udviklingsprojekter
Region Sjælland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank