Nu trækker de sorte skyer igen op om aktierne
Velkendt er det, at centralbankernes solide hånd under de finansielle markeder er den eneste årsag til, at vi kom hurtigt op igen efter martsbunden, og at det hele ikke skrider hurtigt igen. Men som tiden går synes vi, at der kommer flere og flere advarselssignaler om, at vi sandsynligvis står meget tættere på en midlertidig top end en midlertidig bund.
Vores grundholdning har indtil nu været, at dels centralbankstimulanser, og dels aktiemarkedets fokus på selskabernes overskud i 2021 og 2022, ville betyde, at aktiestormen er drevet over for denne gang.
Men nu ser det fuldstændig ud som om, at de sorte skyer trækker sammen igen. Og vi frygter nu, at uvejret kan blive så kraftigt, at markedet mere eller mindre ignorerer centralbankernes massive stimulanser og staternes finanspolitiske lempelser. Og så er der ingen redningskranse tilbage. Så kan vi igen ryge ud i en dramatisk aktienedtur, som afspejler, at vi faktisk står midt i den værste recession siden 2. verdenskrig.
For det første har vi forventet, at cykliske aktier ville præstere et nogenlunde solidt comeback, i forlængelse af åbningen af de vestlige samfund. Indtil videre er vi blevet meget skuffet. Både de europæiske industriaktier og bankaktier ligger stenhårdt underdrejet. Og faktisk peger de europæiske industriaktier lige nu mere nedad end opad.
For det andet er udviklingen i antallet af smittede i USA fortsat meget højt, og der er ikke en klar tendens i færre smittede , som i flere andre europæiske lande. Fortsætter det sådan, vil det påvirke amerikansk økonomi negativt på den lange bane, uanset om myndighederne genåbner samfundet. Amerikanerne vil nemlig i stort tal blive hjemme for at beskytte sig selv. Og hvis de ikke gør det, så er der stor sandsynlighed for, at der kommer en ny massiv anden smittebølge. Som det ser ud nu, vil COVID-19 trække ned i amerikansk økonomi flere år frem.
For det tredje begynder de finansielle risikoindikatorer igen at pege i retning af røde advarselsblink. Forsikringspræmien mod konkurs i europæiske erhvervsobligationer, iTraxx , har de seneste uger udviklet sig i den forkerte retning. Vi holder skarpt øje med udviklingen i itraxx, da yderligere fald vil bringe denne risikoindikator i et kritisk territorium. Itraxx er en god rettesnor for de professionelle investorers generelle risikoopfattelse.
For det fjerde er det ved at gå op for aktieanalytikerne, at den aktuelle krise kommer til at trække meget længere ud, end vi oprindeligt har troet. De kommende måneder vil der ske så store ødelæggelser af økonomisk værdi på grund af konkurser i erhvervslivet, at det i sig selv vil fastlåse de vestlige samfund i en tilstand med lavere økonomisk aktivitet og massearbejdsløshed.
Vi følger uge for uge de opdaterede estimater fra europæiske og amerikanske analytikere, der melder ind til Refinitiv, og indtil videre er det kun kørt ned ad bakke. Altså: det bliver værre længere end vi havde forventet, og det er i den grad ved at gå op for markedet.
Her er de afgørende tekniske pejlemærker
Foreløbig vil vi ikke udelukke, at DAX Future et stykke tid endnu kan holde sig over 10.000 mærket. Vi så i denne uge en test af 10.100, hvorefter markedet fandt ny optimisme, men den synes allerede at være på vej væk igen. Vi ser 10.000 mærket for de styrende tyske aktieindeks som en helt central støtte.
Indtil videre giver vi markedet en chance for at vise ny styrke, eksempelvis fordi de amerikanske smittetal måske alligevel falder, eller fordi åbningen af Europa udvikler sig godt uden nye massive smittebølger.
Det handler fortsat om stock pick
Selv i de værste markeder er der udvalgte aktiehistorier, der klarer sig godt. Vi har i Økonomisk Ugebrevs nogle af disse aktier, og eksempelvis Bavarian Nordic og Pandora har vist sig at være rigtig gode køb.
Vi har også nogle outsidere, hvor vi forventer at åbning af samfundet kan give dem et løft frem. Men det er også klart, at de få cykliske aktier, vi har i porteføljen, er dem, der ryger først, hvis nedturen igen bider sig fast. I porteføljen har vi aktuelt et afkast på 7,8 procent i år, sammenlignet med minus 1,2 procent for Copenhagen Benchmark cap. Vi fastholder altså forspringet på ni procentpoint i forhold til markedet.
