Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Langers Skarpe: Stigende sandsynlighed for nyt aktierally

Morten W. Langer

mandag 26. februar 2018 kl. 10:04

Stigende sandsynlighed for nyt aktierally

På denne plads skrev vi for en uge siden, at der i bedste fald kun var plads til en generel stigning på aktiemarkederne på et par procent, før det gik nedad igen. Udviklingen siden har hverken be- eller afkræftet dette udsagn: I starten af ugen dykkede det toneangivende tyske DAX indeks (der også styrer retningen på danske aktier). Og i slutningen af ugen gik aktierne igen frem, så de stort set sluttede, hvor de startede.

Det fremgår også af denne kursgraf, at det styrende tyske DAX indeks fortsat holder sig lige under en vandret modstandslinje, som faktisk er blevet testet 3-5 gange siden den kraftige nedtur i starten af februar. Vores bundlinje er, at det tekniske billede hverken har bekræftet, at der vil komme yderligere kraftige stigninger eller et nyt massivt kursfald. Eller med andre ord: Markedet er fortsat i en venteposition, til der kommer klarere signaler om centralbankernes positioner og det makroøkonomiske billede.

Faktisk kan vigende vækstmomentum løfte aktiemarkederne den kommende tid

Vi er på det seneste blevet lidt mere optimistiske omkring udviklingen på aktiemarkederne. Forklaringen lyder måske lidt underlig. Men det vil være positivt for aktiemarkederne, hvis den økonomiske vækst i USA og Europa taber lidt af luften. Det vil nemlig betyde, at centralbankerne ikke i samme omfang som tidligere vil være tvunget til at sætte renterne op for at afkøle økonomien, og i øvrigt afvikle de pengepolitiske stimulanser.

Og faktum er faktisk, at der både i Europa og USA er indikationer på, at den økonomiske vækst begynder at tabe momentum. Det kommer til udtryk i de lange renter, hvor stigningerne nu er bremset klart op, med en lille tendens til fald. For Europa er det et vigtigt signal, at erhvervstilliden i det tyske IFO indeks nu har været dalende de seneste to måneder. Billedet af en mere afdæmpet europæisk økonomi kom tillige til udtryk i erhvervstilliden i Markits PMI målinger, hvor de foreløbige Flash data for februar blev offentliggjort forleden. Også disse data viste en klar vendingstendens i væksten.

Selvom USA’s økonomi fortsat virker stærk, er der også her indikationer på vigende vækstmomentum, hvis man ser på udviklingen i Atlanta FED’s indikator, Citigroup Economic Surprise Indeks og ECRI indikatoren. Udviklingen i den ti-årige amerikanske statsrente har da også den seneste tid vist indikationer på at vende nedad.

At lidt lavere økonomisk vækst skulle løfte aktiemarkederne virker ikke særlig logisk. Men det er fortsat den drivkraft, de finansielle markeder har mest fokus på. Altså prisen på penge, hvor centralbankernes meget lave renter siden finanskrisen har pustet især de amerikanske aktiekurser op i historisk høje værdiansættelser. Og derfor ses det som en afgørende drivkraft, at disse stimulanser fortsætter, da alternativet er en normalisering af de meget høje aktiepriser især på amerikanske aktier til mere normale Price/Earning-værdier.

Bundlinjen er, at vi de kommende uger skal holde godt øje med udviklingen i obligationsrenterne. Hvis de fortsætter med at falde, er der skabt et stærkt grundlag for stigende aktiekurser. Men fortsætter obligationsrenterne op, så er der altså lagt op til fortsat ballade på aktiemarkederne.

Så husk, at de finansielle markeder er en dynamisk størrelse, hvor forudsætningerne hele tiden ændrer sig, og derfor er det også vigtigt at være klar til at indtage nye holdninger og positioner.

Både store vindere og tabere i Large cap indeks

Selvom undertonen på det danske aktiemarked var positiv den forgangne uge, var der både store tabere og store vindere. Vi er altså langt væk fra den tid, hvor stort set alle aktier bare steg og steg. I dag er det afgørende vigtigt med stock picking, altså at man skal udvælge de få vindere, og undgå de store tabere. Det er et marked, der er meget vanskeligt at agere i, fordi det kan være en vanskelig sag lige at ramme de rigtige aktier, altså vinderne. I den forgangne uge var nogle af de store vindere Genmab, Vestas og FLSmidth, som vi har i Økonomisk Ugebrevs portefølje. Nogle af de helt store tabere var A.P. Møller-Mærsk, Nilfisk og Sydbank. Der var tale om selskabsspecifikke nyheder, der sendte udvalgte aktier ned.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
Udløber snart
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank