Mange børsselskaber har svagt finansielt beredskab

Der er stor forskel på store danske virksomheders evne til at modstå Coronakrisen. Netop den forskel vil blive tydeligere i de kommende uger, når virksomhedernes likviditet bliver presset yderligere.

Coronakrisen rammer bredt og ofte hårdt i det store danske erhvervsliv, og for nogle bliver krisen ikke ligefrem mindre af de store prisfald på energimarkederne. De store danske virksomheder møder krisen med solide egenkapitaler. Men også med likvide beredskaber, der svinger stærkt fra virksomhed til virksomhed.

Det fremgår af Økonomisk Ugebrevs gennemgang af de danske ikke-finansielle largecap- og midcap-selskabers følsomhed over for Coronakrisen (og de seneste ugers store olieprisfald.)

1) Vi ser dels på, hvor hårdt selskaberne kan blive ramt udefra, dels på grund af forstyrrelser i deres driftsflow: Har de f.eks. følsomme leveringsog produktionskæder, og er de stærkt afhængige af, at en masse medarbejdere hver dag møder op på arbejde? Og dels af deres marked: Er de afhængige af efterspørgsel efter transport eller af at kunne sælge gennem detailbutikker?

Nogle store virksomheder, som A.P. Møller-Mærsk, DSV Panalpina, DFDS, SAS og Pandora, vil således blive ramt hårdt af et stærkt fald i efterspørgslen. Men det store danske erhvervsliv rummer også mange pharma- og medicovirksomheder, der kan opretholde størstedelen af deres omsætning. De mindst påvirkelige kan være nogle af biotek-selskaberne.

2) Vi ser også på, hvor robuste virksomhederne er. Målt på soliditet – egenkapitalen som andel af den samlede balance – står de store danske virksomheder ganske stærkt. Et meget stort flertal af de store danske virksomheder har i dag en soliditet på over 35 procent. De er ikke overbelånte og kan i princippet klare uventede vanskeligheder uden at komme ned mod f.eks. den soliditet på kun 13 procent, der i 2014 bidrog til sammenbruddet i OW Bunker.

En egenkapital, der består af maskiner, fly eller skibe, for ikke at tale om immaterielle aktiver som goodwill, licenser og værdien af varemærker, kan imidlertid kun vanskeligt omsættes til kontanter i en akut situation, hvor alle markeder ligger underdrejede. Derfor ser vi også på virksomhedernes likviditet.

I hvor høj grad har de penge i kassen til at opfylde deres kortsigtede forpligtelser (hvad er deres cash ratio, som er cash and cash equivalents som procent af current liabilities)?

I gode tider, hvor indtægterne løbende flyder ind, spiller en virksomheds cash ratio ikke den store rolle. Men det gør den i en akut krise. Jo højere cash ratio er, des mindre nødvendigt bliver det at realisere aktiver eller hektisk forsøge at låne flere penge i banken. En virksomhed som A.P. Møller-Mærsk arbejder i et svingende marked og opretholder derfor en høj cash ratio, som nu kommer den til hjælp.

Virksomheder som Novo Nordisk eller ejendomsselskabet Jeudan kan regne med ret stabile indtægter, og de behøver derfor ikke så høj en cash ratio. De første alvorlige likviditetsproblemer vil sandsynligvis nu vise sig i nogle af de virksomheder, der ligger imellem disse poler. Hvis både soliditet og cash ratio er lav, kan både leverandører og kreditgivere blive mere umedgørlige.

Det bliver værre
Vores tal for både soliditet og likviditet er hentet fra årsberetningerne for 2019. Der kan være aftalt nem adgang til kredit. Der kan være sparet likviditet sammen i årets to første måneder, og en del virksomheder kan sandsynligvis trække på ekstra kreditlinjer, der var aftalt før krisen blev alvorlig.

Men efter alt at dømme begyndte de fleste virksomheder først at opfatte situationen som virkelig kritisk fra slutningen af februar. Det er derfor ikke urimeligt at antage, at de er gået ind i de seneste kritiske uger med et økonomisk beredskab, der ligner tallene fra ultimo 2019.

Det fremgår af medierne, at i hvert fald SAS allerede nu må have krisehjælp. Selv en virksomhed, der som SAS gik ind i året med en pænt høj cash ratio (men en lav soliditet) kan kun klare nogle ugers drift, når indtægterne næsten fuldstændigt falder bort.

For de virksomheder, hvis markeder er næsten totalt lukket ned, og hvis driftsflow er hårdt ramt, kan der snart komme flere råb om hjælp. De virksomheder er som sjældent før afhængige af bankers, leverandørers og kunders – og formentlig også politikernes – vilje og evne til at hjælpe.