Ny prognose-realisme fra Vismændene

Vismændene i Det Økonomisk Råd er ved at bryde en mangeårig tradition blandt de professionelle hjemlige prognosemagere: Hvert år de seneste 3-4 år er alle prognosemagere, herunder fra Nationalbanken, regeringen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og storbankerne begyndt et nye kalenderår med at udmelde ekstremt optimistiske forventninger til BNP-væksten for det netop startede kalender år. Det er helt efter bogen sket, uanset det forhold at der hvert eneste år har været tale om alt for optimistiske udmeldinger i starten af året, som hen over året så er blevet nedjusteret den ene gang efter den anden. Det er også ved at ske for 2015, og også denne gang ser de fleste prognosemagere optimistisk på 2016.

Som det fremgår af den opdaterede prognoseoversigt forventer de fleste prognosemagere et 2016 med en dansk BNP vækst på op mod 2 %, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd endda 2,4 %.

Økonomisk Ugebrev mener, at det er rettidig omhu at udarbejde prognoser, som baserer sig på de aktuelle og nære udsigter for makroøkonomien, bygget på faktiske nøgletal og pålidelige ledende indikatorer. Ofte er prognoserne baseret på en fremtidig positiv vending i danskernes forbrugslyst, og et opsving i international økonomi. Netop denne frygt for at afvige fra konsensus, og altså ”hvad de andre mener”, har Vismændene og DI denne gang set stort på. De har tydeligvis taget afsæt i, hvad de ser i dansk og international økonomi, og for vismændene skal de roses for, at de kommer med en ikke-planlagt mellemtid, når de nu kan se, at forudsætningerne er ændret markant siden sidst. Det er også med til at styrke troværdigheden omkring Vismændenes prognoser, hvor Handelsbankens prognoser ellers – uden sammenligning – ellers har vist sig at være mest ”ædruelige”. Vismændene skriver i en opsummering, at: ”De centrale budskaber er: Den forventede BNP-vækst er nedjusteret til 1,1 pct. i såvel 2015 som 2016. Nedjusteringen på 0,5 pct.point hhv. 1 pct.point er i høj grad et udtryk for et svagt 3. kvartal i 2015. Underliggende vurderes der fortsat at være fremgang, om end konjunkturudsigterne vurderes at være en anelse svagere end i efteråret.” Udmeldingen er tankevækkende, fordi de seneste prognoser fra blandt andet Nationalbanken og regeringen ligger milevidt over opdateringen fra Vismændene – og DI, som også ser en BNP vækst i år lidt over 1 %. Handelsbanken forventer i 2016 og 2017 vækst i dansk økonomi omkring 1 %. Regeringen og Nationalbanken venter i de seneste prognoser en BNP vækst i år på henholdsvis 1,9 % og 1,8 %. Altså det dobbelte af de mere forsigtige prognosemagere.

Baggrunden for, at flere har udmeldt relativt moderate vækstforventninger for 2016 skyldes flere forhold: For det første afspejler minusvækst i 3. kvartal 2015 et relativt svagt momentum i dansk økonomi. Hertil kommer stor lageropbygning, som kan komme til at koste vækst de kommende kvartaler. For det andet er der indikationer på, at danskernes privatforbrug har udviklet sig svagt de seneste måneder. 2016 kan meget vel blive et svagt år for privatforbruget, dels fordi ejerboligpriserne igen er på vej ned, dels på grund af ny usikkerhed om den globale økonomi, og endelig kan negative formueeffekter i kølvandet efter de store kursfald på aktiemarkedet også påvirke danskernes forbrugslyst negativt. Som det fremgår af Økonomisk Ugebrev KonjunkturBarometer for den Globale Økonomi i denne udgave bevæger den globale vækst sig en lille smule ned ad bakke, men med en underliggende god stabilitet. Uroen på de finansielle markeder skyldes altså ikke en synlig hård økonomisk opbremsning, men usikkerhed om, hvad der ligger forude. Aktienedturen skyldes i første omgang markant stigende finansiel nervøsitet, som af nogen analytikere anses for at være et meget stærkt advarselssignal om, hvad der ligger forude. Eksempelvis har Saxo banks cheføkonom udsendt denne update forleden, hvor han viser, hvordan det finansielle stres nu gennemsyrer systemet. Han vurderer, at udviklingen kan være fremmet af markant vigende tro på, at centralbankerne fortsat kan redde situationen med nye planøkonomiske QE-programmer.

se tabel her

læs hele udgivelsen her

Morten W. Langer