Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Moderselskab i MT Højgaard har tabt 2,2 mia. kr.

Morten W. Langer

lørdag 14. april 2018 kl. 21:18

Moderselskabet i MT Højgaard-koncernen, som især omfatter den danske del af selve entreprenørselskabet MT Højgaard, har over de seneste syv år haft et samlet driftsunderskud på 2,2 mia. kr. Kun solid lønsomhed i datterselskaberne Greenland Contractors, Enemærke & Pedersen, Lindpro og Ajos har forhindret koncernen i at synke, viser regnskabsanalyse. 

I virkeligheden havde det været en fremragende forretning for aktionærerne, hvis ejerne bag MT Højgaard, nemlig de to børsnoterede selskaber Højgaard Holding og Monberg & Thorsen, for syv år siden havde lukket hovedparten af det store danske entreprenørselskab. I koncernen MT Højgaard er der nemlig flere lønsomme guldæg, som år efter år leverer gode driftsoverskud.

Men i en længere årrække er disse overskud altså blevet spist af alverdens ulykker og kuldsejlede projekter i moderselskabet MT Højgaard. Eller med andre ord: Uden koncernens guldæg var det hele endt i en konkurs for længe siden.

Økonomisk Ugebrev har stillet en stribe spørgsmål til CEO Torben Biilmann om udviklingen:

ØU: Over de seneste syv år har moderselskabet (ifølge årsregnskaberne) haft et samlet driftsunderskud på 2,2 mia. kr.? TB: ”Det giver ikke et retvisende billede udelukkende at betragte udviklingen i moderselskabets regnskabstal. På både moderselskabs- og koncernniveau har særlige poster haft en betydelig på-virkning på resultatet af primær drift (EBIT). Disse særlige poster har altovervejende vedrørt udgifter til voldgifts- og retssager som følge af afgørelser vedrørende gamle offshore-projekter fra før 2013, og der er siden da blevet foretaget en omfattende oprydning.”

Læs her MT Højgaards fulde svar på Økonomisk Ugebrevs spørgsmål.

Greenland Contractors afgørende for redning
Økonomisk Ugebrev har tidligere beskrevet, hvordan koncernens delejerskab af Greenland Contractors har været en helt afgørende del af redningsplanken for at klare sig igennem med de enorme underskud i entreprenørselskabet. Overskudsbidragene herfra stoppede dog med udgangen af tredje kvartal sidste år, hvor den årelange samarbejdsrelation med Thulebasen på Grønland ophørte.

Men der har altså også været andre bidragsydere til festen:

For det første datterselskabet Enemærke & Pedersen, der alene over de seneste fem år har bidraget med et samlet driftsoverskud på ca. 330 mio. kr. efter en overskudsgrad på ca. 5 procent ud af omsætningen i omegnen af 1,6 mia. kr.

For det andet har der været solide bidrag fra datterselskabet Lindpro, der leverer ydelser indenfor el-tekniske opgaver til både de største el-entrepriser og mindre serviceopgaver. Datterselskabet har over de seneste fire år bidraget med et samlet driftsoverskud på over 100 mio. kr., og i 2017 med 17 mio. kr. Omsætningen har ligget stabilt mellem 800 og 900 mio. kr.

For det tredje har datterselskabet Ajos også bidraget med stabile overskud hvert år. Selskabet, der er en stor aktør indenfor materialeudlejning, blandt andet udlejning af kraner, hejs, mandskabsvogne og kontorfaciliteter, har nydt godt af de seneste års høje aktivitet i den danske bygge- og anlægsbranche. De seneste fire år har datterselskabet bidraget med et driftsoverskud på ca. 65 mio. kr. – med en stigende omsætning til 245 mio. kr. sidste år.

Dyk i moderselskabet
Den problematiske udvikling i moderselskabet står krystalklar, når man sammenligner regnskabsresultaterne med de nærmeste konkurrenter. MT Højgaard har i mange år har kunnet kalde sig Danmarks største entreprenørselskab, men risikerer nu at miste denne titel om nogle år: Omsætningen i MT Højgaard-koncernen er stadig størst, med 7,6 mia. kr. sidste år mod omsætningen i NCC på 4,8 mia. kr. Men forskellen i ordreindgangen i de to koncerner var ikke nær så stor: 6,1 mia. kr. i MT Højgaard, mod 7,9 mia. kr. året før. Og 4,8 mia. kr. i NCC Danmark.

Ses alene på det danske moderselskab i MT Højgaard, er NCC altså allerede størst i Danmark. Også strukturen i ordrebeholdningen er opsigtsvækkende: For koncernen dykkede den fra 8,6 mia. kr. ultimo 2016 til 7,0 mia. kr. ultimo 2017. Et fald på hele 1,6 mia. kr. Og det skete samtidig med, at datterselskabet Enemærke & Petersen øgede ordrebeholdningen med 0,8 mia. kr. til 2,5 mia. kr. Det kunne indikere et fald i ordrebeholdningen i moderselskabet på hele 2,4 mia. kr.

I det lys er det ikke overraskende, at ledelsen i årsberetningen skriver, at ”MT Højgaard A/S, der er moderselskab i MTH GROUP, har den 30. januar 2018 afskediget 100 funktionærer og nedlagt 60 stillinger i den danske forretning for at tilpasse kapaciteten til den nuværende ordrebeholdning og de forventede opgaver i 2018, og som følge af tre konkrete ordreudfald ultimo 2017.”

Lav lønsomhed
Om forventningen til 2018 hedder det, at ”ordrebeholdningen på 7,0 mia.kr. ved udgangen af 2017 forventes ca. 5,0 mia.kr. udført i 2018 med tillæg af arbejde på de ikke kontraherede opgaver omtalt under ordreindgang i regnskabsberetningen (…) Kapacitetstilpasningen, som blev gennemført primo 2018, forventes at forbedre indtjeningen henover andet halvår 2018, men først få fuld effekt i 2019. På den baggrund forventes et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 140-180 mio. kr., væsentligt som følge af forventet forbedret kapacitetsudnyttelse i andet halvår 2018 samt en række enheder med solid ordrebeholdning.”

Meget tyder altså på, at fremgangen i høj grad ventes at komme fra datterselskaberne.

Det er dog stadig påfaldende, at lønsomheden i de andre større entreprenørselskaber er markant højere end hos MT Højgaard, både de seneste år og over en længere årrække. Moderselskabets overskudsgrad har næsten hvert år de seneste år været negativ.

Hovedparten af de større entreprenørkonkurrenter præsterer langt bedre overskudsgrader: NCC Danmark har skabt en overskudsgrad på 5,1 procent og 6,2 procent (baseret på 2016-regnskabet), Hoffmann har overskudsgrader de seneste år på 5,0 procent og 5,8 procent. Og A. Enggaard har præsteret overskudsgrader på 4,4 procent og 4,3 procent.

”Vi havde gerne set en højere overskudsgrad i MTH GROUP, men vi glæder os over udviklingen fra 2016 til 2017, hvor vi som lovet leverede fremgang i omsætning og driftsindtjening før særlige poster. Vi forbedrede driftsindtjeningen før særlige poster med godt 100 mio. kr. til 176 mio. kr. trods udgifter til ny it-platform og høj tilbudsaktivitet året igennem. Vi skal imidlertid fortsætte med at forbedre overskudsgraden, og vi har iværksat en række initiativer til at styrke ordreindgangen og skærpe vores konkurrenceevne yderligere i et marked, der udvikler sig positivt inden for segmenter, hvor MTH GROUP står stærkt,” siger Torben Biilmann. Bundlinjen er altså, at der er en systematisk ringere lønsomhed hos moderselskabet MT Højgaard, inkl. engangsposter, end hos store konkurrenter, som dog ikke har samme stordriftsfordele. I 2017-regnskabet for MT Højgaard fastholdes målsætningen om overskudsgrad på 5 procent for hele koncernen.

Læs tidligere analyser af MT Højgaard her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

Læs også artikel i Økonomisk Ugebrev Ledelse 07/2018 om et opsigtsvækkende bestyrelsesskifte i børsnoterede Højgaard Holding og MT Højgaard på generalforsamlingen.

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Finance/Business Controller til Anzet A/S
Region Sjælland
Dansk Sygeplejeråd søger digitalt indstillet økonomimedarbejder med erfaring i regnskabsprocessen fra A-Z
Region Hovedstaden
Nyt job
Medarbejder til tilsynet med markedet for kryptoaktiver og betalingstjenester
Region H
CEO for Rejsekort & Rejseplan A/S
Region H
Nyt job
Spændende og alsidig stilling som økonomi- og administrationschef
Region Hovedstaden
Nyt job
Forbrugerrådet Tænk søger en ny direktør
Region Hovedstaden
Nyt job
INSTITUTLEDER PÅ AAU BUSINESS SCHOOL – Aalborg Universitet
Region Nordjylland
Nyt job
Økonom til tilsynet med realkreditinstitutter
Region H
Nyt job
Økonom til analyser af arbejdsmarkedet
Region H
Nyt job
Financial Controller til Process Integration ApS
Region Midt
Liftra ApS i Aalborg søger en Finance Controller med ”speciale” i Transfer Pricing
Region Nordjylland
Skatteministeriet søger kontorchef til Organisering og Governance
Region H
SPARTA SØGER EN ERFAREN KOMMERCIEL CHE
Region H

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank