Copenhagen Benchmark (CB) tog en overraskende drejning i denne uge, som kan blive afgørende for resten af året.
Først lykkedes det ikke CB at passere 1540 (øverste sorte linje i figuren nedenfor), og derefter sivede indekset først nedad for så pludselig at accelerere nedturen med et stejlt fald. Det lignede den perfekte optakt til et større krak på aktiemarkedet.
Men i denne uge skiftede stemningen pludselig, og i stedet for at fortsætte nedad, standsede CB igen faldet ved 1460. Det samme skete i begyndelsen af juni, og dengang resulterede det i en stigning på 5-6%.
Det samme kan ske denne gang, men det interessante er, at CB nu befinder sig i en vandret kurskanal med bund i 1460 og loft i 1540. Og tilsyneladende har styrke nok til at løfte sig fra bunden med en markant stigning.
Fredag fik vi et mindre tilbagefald, og den kommende uge vil afsløre, om der findes en styrke i markedet, som vi ikke har set de seneste par måneder. Eller om den nye bund blot var en kort pause, inden kurserne fortsætter nedad resten af året. På kort sigt er markedet nu neutralt.

2 md. adgang for
2 x 49 kr.
Få straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk
- Alle artikler på ugebrev.dk
- Om investering, finans, ledelse, samfundsansvar, life science og Bestyrelsesguiden.dk
- Daglige nyhedsmails med nyheder og analyser
Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder
Allerede abonnent? Log ind her





