Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Ørsted: Triumf for en mere almindelig virksomhed

Morten Sørensen

torsdag 06. juni 2024 kl. 11:55

Ørsted: Triumf for en mere almindelig virksomhed

Markedet reagerede med begejstring på Ørsteds jævnt uspændende melding for første kvartal. Det daglige slid med at skabe forudsigelige resultater er blevet vigtigere end de store planer og visioner, skriver fagredaktør Morten A. Sørensen i denne analyse af 1. kvartalsregnskabet.

Et udramatisk regnskab uden væsentlige overraskelser fører til en kursstigning på over 13 pct. i den efterfølgende uge. Hvorfor nu det? Fordi Ørsteds regnskab for første kvartal bliver set som det første bevis for, at Ørsted vil og kan følge sin plan for genoprettelse, efter aflysningen af projekter og de meget store nedskrivninger i 2023 – og for at planen foreløbig virker.

Nye aftaler med underleverandører skal nedbringe muligheden for ubehagelige overraskelser, det planlagte frasalg af aktiviteter går tilsyneladende efter planen, og Ørsted er stadig klar til at deltage i nye auktioner, om end med større forsigtighed end tidligere.

Begrænsning af risikoen er nu kommet i centrum. Ørsted har i første kvartal også bevist, at det er muligt at sælge aktiver fra til rimelige priser. Men det er nok så afgørende, at den løbende driftsindtjening fra kerneaktiviteten, offshore-vindparkerne, går som ventet.

At disse meldinger om, at alt egentlig blot går, som det bør, udgør en slags positiv overraskelse. Det fremgik af den efterfølgende reaktion på børsen. Ørsted-aktien steg ugen efter regnskabet fra kurs 381,5 til 431,5. Dermed ligger aktien stadig omkring en tredjedel lavere end et år tidligere – men samtidig mere end 50 pct. højere end i slutningen af 2023, hvor den var sendt ned til det laveste niveau siden 2017.

Markedet ser nu gerne en slags normalisering af virksomheden. Og ledelsen har forstået budskabet. Dermed er både omgivelsernes og ledelsens holdning til Ørsted blevet afgørende ændret på mindre end ét år.

I begyndelsen af juni sidste år reagerede aktiemarkedet begejstret, og aktien steg omtrent 10 pct., da Ørsted opjusterede sin fremtidige investeringsplan. Investeringerne skulle nå 475 mia. kr. inden 2030. De underliggende bekymringer om, hvad en stigende rente kunne gøre ved investeringsplanerne, de efterhånden meget høje auktionspriser, de stigende priser på materialer og entreprenørydelser, samt de lejlighedsvise problemer med den tekniske udførelse af de store offshoreprojekter var bemærkelsesværdigt slet ikke i fokus – heller ikke i omgivelsernes bevidsthed.

Det ændrede sig hurtigt, og da Ørsted i februar 2024 nedjusterede investeringsplanen frem til 2030 fra de 475 mia. kr. til 270 mia. kr., blev det modtaget med tilfredshed. Med den nye lavere målsætning går Ørsted ikke længere i spidsen for de energiselskaber, der vil satse grønt, men er blevet én blandt adskillige.

Første kvartal har vist, at dynamikken i selskabet og i vurderingen af selskabets værdiskabelse grundlæggende er ændret. Det jævnt forudsigelige i det daglige slid med opbygning af værdier er nu lige så vigtigt som de store visioner for fremtiden.

Morten A. Sørensen

Morten A. Sørensen ejer aktier i RWE

Konklusion

Aktuel kurs 418,90
Kortsigtet (< 3 mdr) Sælg
Langsigtet (12 mdr) Kursmål 369

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser

Ørsted - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank