AktieUgebrevets Pensionsportefølje holder sig stort set på benchmark indeks, målt ved Copenhagen Benchmark, som nu har et årsminus på 0,6 procent mod porteføljens minus på 1,0 procent. Porteføljens bundskrabere DSV og Novozymes var faktisk de C20 aktier, som performede bedst fredag med pæne stigninger. Det bekræfter os i, at markedet ser disse stærke langsigtede aktier som laggers, der på den lange bane vil vinde terræn.
Vi vurderer fortsat, at der er grund til at holde en meget forsigtig investeringsstil, da det igangværende Trump rally kan stoppe hurtigere end det kom i gang. På aktuelle forward p/e-værdier er markedet vildt overvurderet, og der er bygget ekstremt meget forventningsdannelse ind i de aktuelle værdiansættelser. Vi er i porteføljen 80% investeret i danske aktier, og vi afventer udviklingen. Vi ser en vist træthed i markedets stigninger, men endnu ikke nok til, at der kan dømmes aktietop. Så vi fastholder den aktuelle eksponering indtil videre.
Men vi ser tegn på en vis mathed i markedet, og det kan godt markere et vendingspunkt. Vi ser dog endnu ikke dette bekræftet, især ikke efter fredagens fald i de ti-årige statsrenter. Så længe statsrenterne ikke stiger yderligere, er der god mulighed for yderligere kursstigninger på aktiemarkedet. Men det er også en ekstremt følsom markedsfremgang, vi så står foran.
Vi vurderer, at det aktuelt er ekstremt vigtigt at se på den igangværende sektorrotation for at aflæse, om det fortsat er banker og teknologi, som driver dette aktierally. Det ser ikke sådan ud, og hvis disse brancher taber momentum, ser vi et negativt marked forude.
Umiddelbart har vi mest lyst til defensive cases eller value cases, eller guldcertifikater, efter den seneste måneds dramatiske prisfald. Vi vil følge markedet den kommende tid for at spotte de mest interessante købsmuligheder.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen?
Pensionsporteføljen er en fiktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både op- og nedturer. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her