AktieUgebrevets Pensionsportefølje har på det seneste været neutral, da vi har set god mulighed for en større positiv korrektion. Efter den seneste uges konsolidering, ser aktiemarkederne nu ud til at være parate til yderligere stigninger. Fredag øgede vi derfor aktieandelen fra 40 % til 70 % i danske aktier, plus 10 % i Bull Olie x2. Udgangspunktet er fornuftigt, da porteføljen i år har givet et afkast i underkanten af minus 1 %, mens det generelle marked er faldet godt 4 %. Den lave risikotagning har altså kunnet betale sig. Men nu skruer vi altså lidt op. Der er foretaget indkøb fredag i Vestas og Pandora, fordi det er to stærke momentumaktier, der følger det generelle marked, og fordi udlandet fortsat er store nettokøbere. Langsigtet er vi fortsat skeptiske over for Vestas, da grøn energi er blevet mindre konkurrencedygtig med de lave oliepriser.
Vi har også indkøbt TDC, dels fordi udsalg fra udbytteaktionærer har presset aktiekursen, og dels fordi vi mener, at ledelsens udmeldte forventninger til 2016 er alt for forsigtige og konservative. Det lugter at en melding med livrem og seler fra ”ny direktør.” På den helt korte bane kan aktien presses yderligere.
Vores formodning om, at oliepriserne har været oversolgte synes at blive bekræftet nu. Meget tyder på, at oliepriserne har dannet en bundformation, og vi ser rigtig god mulighed for yderligere prisstigninger de kommende måneder. Derfor beholdes Bull Olie x2 i porteføljen.
Overordnet ser vi nu en stribe drivkræfter, som kan føre aktiemarkederne et godt stykke højere op. Blandt andet højere oliepriser, højere metalråvarepriser og en stærk reduceret forventning til nære rentestigninger fra den amerikanske centralbank.
Morten W. Langer
Hvad er Pensionsporteføljen?
Pensionsporteføljen er en ktiv portefølje, som er AktieUgebrevets bud på, hvordan en privat portefølje kan administreres med en tidshorisont på 1-3 år for sine handler. Porteføljens mål er at opnå et højere afkast end markedets gennemsnit over en årrække med både opog nedture. Vi anbefaler, at modelporteføljen anvendes som inspiration og ikke til kopiering.
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her












