Vi nærmer os det amerikanske præsidentvalg, og stadig mere tyder på en sejr til Hillary Clinton. Vi er ret overbeviste om, at markederne fortsat indregner en betydelig risikopræmie for muligheden, for at Trump vinder valget.
Men meningsmålingerne taler et tydeligere og tydeligere sprog, og derfor ser vi mulighed for at risikopræmien vil falde de kommende uger, og det kan altså føre aktiemarkederne højere op. På den baggrund er vi nu mere indstillet på igen at skrue op for risikoen. Men det vil kræve brud op gennem 10.800 for Dax Future og betydeligt mere styrke i det amerikanske marked, der fortsat ligger lige over det vigtige pejlemærke i 2125 for S&P Future. Vi synes bestemt ikke, at aktiemarkederne på det seneste er blevet lettere. Grundlæggende er aktiemarkederne fortsat langt hen ad vejen styret af centralbankernes kunstige stimulanser, og det er hele grundlaget for den tilsyneladende stabilitet på aktiemarkederne. Historien er fortsat, at selv mindre generelle markedsfald anvendes til at købe yderligere op, og hurtige mindre stigninger anvendes til at hjemtage nogle gevinster. Sådan har det efterhånden været længe nu.
Det styrende europæiske aktieindeks, tyske DAX Future, har i flere måneder svinget mellem 10.200 og 10.800, med 10.450 som et vigtigt mellempunkt. På det seneste har den svækkede euro styrket europæiske aktier, og det har betydet, at europæiske aktier har klaret sig bedre end amerikanske aktier.
Udover en faldende risiko ved det amerikanske præsidentvalg, er der fortsat mulighed for, at aktierne vil reagere negativt på den øgede sandsynlighed for en amerikansk renteforhøjelse. De seneste økonomiske nøgletal fra USA har dog vist en negativ udvikling, som alt andet lige burde reducere sandsynligheden for en amerikansk renteforhøjelse. Skruer vi op for risikoen igen, står som købsemner Vestas, Novo Nordisk, NKT og SAS.
Morten W. Langer
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her












