I første omgang er vores basisscenarie fortsat, at markedet skal længere ned. Selvom de makroøkonomiske tal på ingen måde er skræmmende dårlige, er det finansielle stress på markederne nu oppe i 2008-niveau.
Der kan selvfølgelig være tale om en overreaktion,
men i første omfang har vi i Pensionsporteføljen
valgt at gå med livrem og seler, ved at have 40 % af
kapitalen i certifikatet Bear DAX x2, som en forsikringsafdækning mod yderligere kursfald. Vi har også reduceret den samlede aktieeksponering til 30 %, samt 10 % i Bull Olie x2. Vi kører altså med en meget, meget lav risiko lige nu.
Og det kan også vise sig i starten af den kommende
uge, at vi bliver nødt til at skrue markant op
for aktieandelen. På trods af vores lave risikoeksponering på det seneste ligger det samlede minusafkast stadig betydeligt bedre end det generelle marked.
Denne favør til porteføljen vil hurtig blive udvidet,hvis markederne fortsætter ned.
Men som beskrevet på det seneste ser vi nu også gode muligheder for en større positiv vending. Blandt andet stigende metalråvarepriser og bedre udsigter for kinesisk økonomi kan give en større langsigtet vending. Men der er altså også store underliggende ubalancer, som sandsynligvis er endnu stærkere. Her tænker vi især på den generelle svaghed i den globale økonomi, og den vigende tro på, at centralbankerne kan redde os næste gang.
Vi har på det seneste solgt flere af de aktier, vi godt kan lide langsigtet, blandt andet Novo Nordisk, Genmab og Pandora. Dem vil vi gerne ind i igen. Ved mere positive vinde vil vi også gerne tage en risiko ved at indkøbe FLSmidth og A.P. Møller-Mærsk, som uden tvivl i et langsigtet perspektiv er billige.
Morten W. Langer
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.
399,-
pr. måned
Allerede abonnent? Log ind her