Pensionsporteføljen er efter nye indkøb fredag nu 100 % investeret. Omkring de fundamentale forhold på de finansielle markeder er vi på ingen måde blevet mere optimistiske, nærmest tværtimod. Men vi erkender, at aktiemarkedet går sine egne veje, og det er opad. Efter at DAX future har brudt først 9.800, og dernæst er tæt på at bryde op gennem 10.100, er der åbnet for et solidt rally de kommende uger.
Svage økonomiske nøgletal og dårlige regnskaber for de børsnoterede selskaber bliver indtil videre total ignoreret. Forklaringen er selvfølgelig, at aktiemarkederne stort set alene styres af den overrigelige likviditet fra centralbankerne, og den amerikanske centralbanks stort set entydige fokus på at holde hånden under aktiemarkederne. Er vi så på vej mod en aktieboble? Helt klart: ja. Men ikke desto mindre bliver vi nødt til at køre med op.
Markedets egne positive signaler har altså fået os til at sælge den sidste post i forsikringen, Bear DAX x2, og købe tre nye poster. Nemlig DS Norden, som er kommet fint fra start med et plus fredag på 7 % og Bavarian på plus 2 %. Novozymes ser vi stærke langsigtede muligheder i, ikke mindst hvis oliepriserne fortsætter op. Novozymes har kursmæssigt været gennem en svær periode, men langsigtet er det fortsat en af de stærkeste danske storaktier.
Porteføljen er nu sammensat af et mix mellem forsigtige defensive aktier, og lidt mere risikofulde aktier, blandt andet DS Norden. Solide stigninger i tørlastraterne på det seneste ser vi lægge som en hånd under kursen, som også burde kunne stige yderligere, måske efter en konsolidering efter fredagens stigning.
Morten W. Langer
Intro-pris i 3 måneder
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Fuld adgang til ugebrev.dk
- Nyhedsmails med daglige opdateringer
- Ingen binding
199 kr./måned
Normalpris 349 kr./måned
199 kr./md. de første tre måneder,
herefter 349 kr./md.
Allerede abonnent? Log ind her












