Del artiklen:

DONG Energy skal nu for første gang opføre offshore vindmølleparker, der ikke bliver understøttet af offentlige tilskud. Topchef Henrik Poulsen skal derfor overbevise investorerne om, at risikoen er under kontrol og må forklare endnu bedre, hvad der adskiller koncernen fra rivalerne. 

DONG Energys equity story er pludselig blevet udfordret. Det er kommet hurtigere og mere pludseligt, end de fleste markedsiagttagere havde ventet: DONG har i en tysk auktion netop fået tildelt to vindmølleprojekter, der – som noget nyt – skal drives uden offentlige tilskud.

Det ændrer billedet af DONG og vindkoncernens forretning. Når selskabet og dets offshoreprojekter hidtil har stået som en interessant investeringsmulighed, skyldes det ikke mindst, at den fremtidige pengestrøm understøttes af relativt forudsigelige offentlige tilskud. Så når selskabet skærtorsdag kunne meddele, at det nu er i stand til at bygge nye offshore vindparker uden offentlige tilskud, er det et gennembrud for vindenergien. Men hvad med lønsomheden?

Mere usikkerhed

Det har derfor også skabt mere usikkerhed om selskabets fremtidige lønsomhed. I Dagbladet Børsen har nogle af de investorer, der typisk køber sig ind i DONG’s enkelte vindparker, givet udtryk for skepsis over for de tilskudsløse projekter. Der er flere elementer i usikkerheden:

Elselskaber som DONG tilbyder uventet tidligt at bygge offshore vindparker uden subsidier (når der ses bort fra udgifter til tilslutningen til elnettet på land). Det kan man se som et tegn på, at konkurrencen om at få fat i projekterne uventet hurtigt spidser til. Det var ikke kun DONG Energy, men også tyske EnBW, der vandt ved hjælp af et nul tilskudsbud. Ja, EnBW sikrede sig faktisk langt det største af de projekter, der var udbudt i denne runde.

DONG Energy bygger sit nul tilskudsbud på en række særlige forventninger: Især bygger buddet på forventningen om, at de tyske elpriser stiger, og på at fremtidens nye, større vindmøller i 2025, når de nye vindparker skal opføres, vil blive væsentligt mere effektive end de møller, der bygges i dag.

Elprisprognoser er usikre og er reelt en slags sammenvejning af en del forskellige fremtidige scenarier, mens prognosen for møllernes effektivitet bygger på en fremskrivning af den forøgelse af effektiviteten, der er set over de seneste årtier. Den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung skriver i en kommentar , at en ”præcis pris- og omkostningsudregning kommer farligt tæt på et blik i krystalkuglen.”
DONG’s topchef Henrik Poulsen har imidlertid forsikret, at selskabet har været forsigtige med sine bud. DONG’s elprisprognose er mere konservativ end ”førende analysefirmaers prognoser,” og selskabet er i meget tæt dialog med vindmølleproducenter om deres udviklingsplaner.

Hvad er det, DONG kan?
Men alt dette har også svenske Vattenfall samt tyske Eon og Innogy (et datterselskab af RWE), der også nævnes som bydere ved disse auktioner, været i stand til at gøre, mener nogle skeptiske investorer nu. DONG og EnBW må trods alt have foretaget en lidt mere optimistiske udregninger for at vinde auktionerne.

Sådan er det selvfølgelig normalt ved den slags auktioner og licitationer: Vinderne er dem, der kan og tør. Men nogle investorer ser en fare for, at der er afgivet ”strategiske” bud, der nok så meget skal sikre selskaber som DONG og EnBW en fordelagtig position forud for de kommende tyske offshoreauktioner over parker i nærheden af dem, der nu er budt på. De regner altså betydelige klyngefordele (fordelen ved at drive flere vindparker tæt på hinanden) ind i buddene. Henrik Poulsen understreger selv over for analytikere, at de nye projekter netop giver grundlag for fortsat ekspansion i Tyskland.

På den baggrund blev der ved investorpræsentationen i sidste uge spurgt tæt ind til DONG Energy’s kernekompetencer inden for offshore vind: Nok anser selskabet sig for at være verdensmester i planlægning, opførelse og drift af havvindmøller. Men hvad er det mere præcist, der gør, at DONG Energy kan regne et nultilskudsbud hjem?

Samuel Leupold, der leder DONG’s vindkraftaktiviteter, forklarede blandt andet, at DONG er gået i direkte partnerskab med nogle af de store producenter (formentlig især MHI, Vestas og Siemens) om udviklingen af nye havmøller, og at det giver en konkurrencefordel. DONG’s størrelse blev også i sig selv nævnt som en fordel.

Investorerne i DONG synes dog stadig usikre. En uge efter udsendelsen af meddelelsen var kursen på aktier i DONG Energy faldet cirka 5 procent.

Morten A. Sørensen
Del artiklen: