Rockwools årsregnskab for 2024 blev tilsyneladende modtaget positivt af investorerne. Men en analyse af handelsvolumen og kursbevægelser viser, at store investorer benyttede kursstigningen på regnskabsdagen til at reducere deres beholdning af aktien.
Rockwools årsregnskab 2024 udløste i første omgang en kursstigning på 16 pct. på regnskabsdagen. Men de følgende dage skete der flere ting, som bør få den private investor til at tænke sig om en ekstra gang, før man sætter penge i Rockwool-aktien.
Først og fremmest noterer vi, at kursen de følgende to dage faldt 8,3 pct. Det kan man vælge trække på skuldrene af med henvisning til, at en korrektion var forventelig efter så kraftig en stigning.
Det er også principielt korrekt. Men en korrektion kommer normalt ikke allerede dagen efter den betydelige stigning, da der på kort sigt ofte vil være øget efterspørgsel fra dem, som ikke kom med på vognen på stigningsdagen.
Man bør endvidere være opmærksom på handelsvolumen og kursbevægelser omkring regnskabsaflæggelsen, som tegner et overordnet billede af de store investorers vurdering af regnskabet.
I tabellen nedenfor betragter vi handelsvolumen på dage med kursstigninger som positiv, da der bindes kapital i aktien, mens handelsvolumen på dage med kursfald betragtes som negative, da kapitalbindingen i aktien reduceres. Tallene afslører et betydeligt nettoudsalg af Rockwool-aktien i forbindelse med årsregnskabet 2024. Måske var Rockwool på regnskabsdagen en smule undervurderet, men set i de kapitalstærke investorers optik slet ikke tilstrækkeligt til at begrunde en eksplosiv kursstigning på 16 pct.
Tværtimod åbnede kursstigningen mulighed for at realisere en gevinst og reducere beholdningen i en aktie, som nu havde nået toppen af sit kurspotentiale.
Hvis det er rigtigt, vil konklusionen være, at Rockwool nu er værdiansat nogenlunde korrekt, og at der ikke er et aktuelt grundlag for yderligere kursstigninger.
Men her spørger den kritiske private investor, om ikke den konklusion blot er ubrugelig teoretisk sniksnak, når enhver kan se, at kursen steg igen efter de to dages kursfald?
Spørgsmålet sender vi videre til finanshusene, som besvarer det med ændrede kursmål fra regnskabsdagen frem til i dag. Eksklusiv Danske Bank siger de alle Hold med et gennemsnitligt kursmål på 2677. Det er en smule lavere end vores aktuelle værdiansættelse af Rockwool til kurs 2730, som til gengæld er markant lavere end vores kursmål på 3140 i den seneste Rockwool-analyse.
Det er der to forklaringer på: Dels forventede vi en opjustering i anden halvdel af 2024, som ikke kom. Og dels sænker Rockwool forventningerne til 2025 i forhold til, hvad man har sagt det seneste halve år:
- Før: ”Sales growth ofaround mid-single-digitpercent”
- Nu: ”alow single-digitpercent growth”
- Før: ”EBIT margin around17 percent”
- Nu: ”EBIT margin around16 percent” Vi holder muligheden for en opjustering i løbet af 2025 åben, men på nuværende tidspunkt anser vi Rockwool for at være korrekt værdiansat.
Konklusion
Aktuel kurs 2800
Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Hold
Langsigtet kursmål (12 mdr.) 2730
Bruno Japp
Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.
Hvem er Rockwool?
Vi er verdens førende producent af brandhæmmende stenuldsisolering, og tilbyder løsninger inden for alle anvendelsesområder, inklusiv teknisk og OEM.
I Danmark er vi mest kendt for vores brede sortiment af kvalitetsprodukter til byggesektoren: Bygningsisolering, Passiv brandbeskyttelse, Teknisk isolering, Udvendig tagisolering og Udvendig facadeisolering.
Men i ROCKWOOL koncernen fremstiller vi også stenuldsbaserede løsninger til anvendelse i alt fra transportsektoren til industri og gartnerisektoren. Kilde: www.rockwool.com/dk/om-os/
Ledelse
Chair of the Board Thomas Kähler
CEO Jes Munk Hansen
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.