Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Rockwools vækst skjules af tilbagegang i Rusland

Bruno Japp

fredag 30. maj 2025 kl. 11:40

Jes Munk Hansen - CEO, Rockwool
Jes Munk Hansen – CEO, Rockwool

Rockwool steg 5,1 pct. ved offentliggørelsen af 1. kvartalsregnskabet, men allerede dagen efter forsvandt gevinsten med et kursfald på 4,7 pct. Hvad mener investorerne egentlig om Rockwools prissætning i forhold til de nyeste oplysninger i kvartalsregnskabet?

Den hurtige kursstigning på 5,1 pct. ved offentliggørelsen af Rockwools 1. kvartalsregnskab var overraskende, hvis man sammenligner regnskabstallene med de tilsvarende tal sidste år.

Omsætningen steg således kun 4 pct., og heraf kan halvdelen tilskrives to opkøb i sidste kvartal 2024, som af naturlige årsager ikke indgik i sammenligningsregnskabet for 1. kvartal 2024.

Samme billede tegnes af driftsresultatet EBITDA, som steg 3 pct. med ét procentpoint leveret af opkøbet ultimo 2024, men målt i forhold til omsætningen faldt EBITDA-margin 0,3 procentpoint.

Endnu værre gik det for driftsresultatet EBIT, som stagnerede på 154 mio. euro (fra 152 mio. euro) trods en stigende omsætning. EBIT-margin faldt dermed 0,5 procentpoint, og det tilskrives primært højere nedskrivninger i forbindelse med investeringer.

Men bag facaden er alt ikke så skidt, som det ser ud. De tilsyneladende svage resultater skal ses i forhold til de omstændigheder, Rockwool arbejder under på et internationalt marked, som i 1. kvartal har været kaotisk. Set i det lys er modstandsdygtighed en kvalitet, som investorerne bør værdsætte.

Hvis man dykker ned i regnskabstallene, viser det sig endvidere, at den beskedne vækst kan henføres til segmentet Østeuropa inkl. Rusland. Tilbagegang i Rusland sender væksten i dette segment i minus med 7 pct. trods god vækst i Rumænien og Tjekkiet og moderat vækst i Polen. Det går altså ganske godt for Rockwool, men det camoufleres af tilbagegang i Rusland.

Hvis vi slår op i Rockwools årsregnskab 2024, kommer dette ikke som en overraskelse. Her kunne man nemlig læse følgende i afsnittet om Geographical split of Revenue: ”Our four passively owned factories in Russia reported solid results with signs of slowdown in the last quarter.

Efter et overraskende godt år i Rusland begyndte det altså at gå den modsatte retning i sidste kvartal 2024, og det slår igennem i 1. kvartal 2025.

Kurssvingene omkring 1. kvartalsregnskabet viser, at der er uenighed om den korrekte prissætning af Rockwool. 46 pct. af analytikerne har en neutral anbefaling af aktien, mens 39 pct. siger Stærkt køb/Køb og 15 pct. siger Sælg/Stærkt Sælg.

Vi slutter os til den positive gruppe, som lægger vægt på Rockwools stabilitet og underliggende positive udvikling i et vanskeligt marked. Det illustreres f.eks. af stigningen i Rockwools ROIC (Return on Invested Capital) til 24,2 fra 21,2 pct. i et rullende 12 måneders regnskab.

En stigning forbi modstandsniveauet ved kurs 320 vil udløse en købsanbefaling.

Konklusion

Aktuel kurs 302,85

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr.) Køb

Langsigtet kursmål (12 mdr.) 366,00

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Rockwool - aktuelle signaler

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Konsulent til Dansk Sygeplejeråds forhandlingsafdeling og Sundhedskartellets sekretariat, tidsbegrænset stilling
Region Hovedstaden
Konsulent til at styrke den finansielle sektors bidrag til samfundets sikkerhed, kritiske infrastruktur og beredskab
Region Hovedstanden
Projektøkonom til EU-projekter på CBS
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank