På baggrund af omfattende skriftlige analyserapporter om udsigten for finansmarkedet i 2026, gennemgår vi de vigtigste temaer for året, der kommer. Økonomisk Ugebrev dykker dybere ned i finanshusenes vigtige temaer, og de drivkræfter, som anses vigtige for udviklingen i aktier, renter og makro. Originalanalyserne linker vi til i slutningen af temaet med gennemgang af udvalgte budskaber. I sidste uge bragte vi tema 1-4. Her er tema 5-8.
Tema 5: Tematiske investeringer som nøgle til afkast i 2026
De internationale finanshuse ser tematiske investeringer som et centralt redskab til at navigere et marked, som er præget af strukturelle skift, geopolitisk usikkerhed og store forskelle i værdiansættelser.
I stedet for brede markedsbets anbefaler finanshusene i stigende grad målrettet eksponering mod langsigtede “Investment Themes”, hvor strukturel vækst kan opveje makroøkonomisk svaghed.
Det mest gennemgående tema er kunstig intelligens og digital infrastruktur. Alle huse anerkender AI som en flerårig megatrend, men med en klar nuancering: værdiskabelsen flytter fra hardware og tidlige “first-order winners” mod software, anvendelser og produktivitetsgevinster i traditionelle sektorer.
UBS, Goldman Sachs og JPMorgan peger på, at næste fase favoriserer virksomheder, der kan integrere AI i forretningsmodeller med dokumenterbar indtjening. Hertil knyttes et beslægtet tema: datacentre, halvledere, elnet og energiforsyning, som nødvendige byggesten for AI-udbredelsen.
Et andet tydeligt tema er energiomstilling og energisikkerhed. Finanshusene ser fortsat strukturel vækst i investeringer relateret til elektrificering, vedvarende energi, netværk og lagring.
Samtidig understreges, at energisikkerhed – herunder gas, nuklear og kritiske råmaterialer – er blevet et strategisk, ikke blot grønt, tema. Det gør sektoren attraktiv i et geopolitisk fragmenteret miljø.
Infrastruktur og real assets fremhæves bredt som positive muligheder. Store offentlige og private investeringsprogrammer, især i USA og udvalgte asiatiske økonomier, understøtter langsigtet efterspørgsel efter transport, forsyning, kommunikation og byudvikling.
Temaet ses som relativt inflationsrobust og mindre følsomt over for kortsigtede konjunkturudsving.
Flere huse – bl.a. HSBC, BNP Paribas og Schroders – peger desuden på regional og stilbaseret rotation som et tema i sig selv. Her ses muligheder i markeder og sektorer, der har haltet efter, men hvor værdiansættelserne er mere attraktive, f.eks. udvalgte europæiske industrier, emerging markets og value-/kvalitetssegmenter.
Endelig nævnes demografi og sundhed/flere ældre som et langsigtet tema med stabil vækstprofil. Aldrende befolkninger, teknologisk innovation i behandling og øget sundhedsforbrug giver strukturel medvind, ofte uafhængigt af konjunkturerne.
Samlet set viser analyserne, at tematiske investeringer i 2026 ikke handler om at jage modeord, men om disciplineret eksponering mod strukturelle drivkræfter. De mest attraktive temaer kombinerer langsigtet vækst, politisk opbakning og relativt robuste cashflows – og kan dermed fungere som centrale byggesten i porteføljer i et mere komplekst markedsregime.
Tema 6: USD-svaghed som strukturel markedsfaktor
På tværs af de internationale finanshuse fremhæves valutamarkedet – og særligt dollaren – som en overset, men potentielt afgørende, drivkraft for afkast i 2026. Flere analyser peger på, at USD kan stå over for strukturel svækkelse, hvilket kan få betydelige konsekvenser for både aktier, råvarer og den globale kapitalallokering.
Udgangspunktet er, at dollaren fortsat handler på et historisk højt niveau efter flere år med amerikansk vækstdominans, høje renter og geopolitisk “safe haven”-efterspørgsel. BNP Paribas er mest direkte i vurderingen og peger på USD-svaghed som en central markedsfaktor i 2026.
Men også UBS, JPMorgan og State Street antyder, at et skift i renteforskelle og kapitalstrømme kan ændre valutaregimet. Hvis Federal Reserve bevæger sig hurtigere mod lempelser end andre centralbanker, reduceres dollarens rente- og carry-fordel, hvilket historisk har været et stærkt signal for dollarfald.
En svagere dollar har flere afledte effekter: For det første forbedres de relative vilkår for ikke-amerikanske aktier. HSBC’s fokus på mulig regional “role reversal” får ekstra tyngde i et USD-svaghedsscenarie, hvor europæiske og emerging markets-aktiver typisk nyder godt af både valuta- og værdiansættelsesmedvind. Det kan understøtte en bredere geografisk spredning af aktieafkastene i 2026.
For det andet er USD-svaghed traditionelt positivt for commodities. Råvarer prissættes globalt i dollar, og et fald i valutaen gør dem billigere for ikke-amerikanske købere, hvilket kan øge efterspørgslen.
Flere finanshuse – herunder Goldman Sachs, Schroders og BNP Paribas – ser råvarer og reale aktiver som attraktive diversifikationselementer i et miljø med både strukturelle investeringer (energi, infrastruktur, AI) og vedvarende inflationsrisici. En svagere dollar kan dermed forstærke et allerede konstruktivt syn på energi, metaller og udvalgte landbrugsråvarer.
Samtidig fungerer USD-svaghed som en indirekte indikator for et regimeskift. Hvis dollaren falder, signalerer det ofte, at amerikansk exceptionalisme er ved at aftage, og at global vækst bliver mere synkroniseret. Det understøtter finanshusenes bredere budskab om behovet for aktiv rebalancering og større opmærksomhed på valutaeksponering i porteføljerne.
Konklusionen på tværs af analyserne er, at USD ikke blot er en teknisk variabel, men en strategisk faktor i 2026. En svagere dollar kan blive katalysator for både regional rotation, højere råvarepriser og mere diversificerede afkastkilder – og dermed et centralt element i investeringsstrategien for det kommende år.
Tema 7: Er toldkrigen fortsat en risiko for inflation og makro?
De ti finanshuse vurderer, at ny uro om toldsatser og andre barrierer for samhandel i 2026 kan blive en “regimerisiko”: den kan udløse højere inflationen, svække realt forbrug og øge spredningen mellem vindere og tabere, fordi omkostningschok og politisk usikkerhed rammer sektorer og regioner meget forskelligt.
Goldman Sachs peger på, at toldsatserne kan “falde” , men stadig blive liggende på niveauer, der giver nedadrettet vækstrisiko i 2026—særligt hvis en større del af toldregningen ender i forbrugerpriserne.
J.P. Morgan er endnu mere kategorisk: hvis toldniveauerne ikke ændres, forventer de, at tolden løfter inflationen og lægger en dæmper på realt forbrug i 1. halvår 2026, hvorefter effekten gradvist “fader” som makrofaktor. Morgan Stanley har samme retning i deres makro-outlook: de forventer, at inflationen begynder at moderere fra 2. kvartal 2026, i takt med at “tariff push” aftager.
Flere huse understreger, at usikkerheden i sig selv kan være næsten lige så skadelig som det endelige toldniveau. JPMorgan indrammer det som “fragmentering”: globalisering viger for blokdannelse og mere udfordrede forsyningskæder, hvilket øger risikoen for pludselige pris- og leveringschok.
UBS har politisk usikkerhed i sin 2026-ramme og modellerer særskilt et scenarie med en markant global tarifforhøjelse, netop fordi konsekvenserne kan blive ikke-lineære (vækst, inflation, risikopræmier).
Tolduro øger sandsynligheden for, at afkast skabes via sektor- og selskabsspecifik robusthed (pricing power, supply-chain-resiliens) frem for bred beta. State Street noterer, at “tarif-narrativet” fortsat udfolder sig, og at policy-usikkerhed og rige værdiansættelser kræver en mere selektiv tilgang.
Deutsche Bank rammesætter 2026 som et miljø, hvor handelsstrømme skifter, og volatilitet kan fortsætte, netop fordi rammevilkår ændres. HSBC’s “multipolære” fortælling peger i samme retning: flere magtcentre giver typisk mere handelsfriktion som grundvilkår.
BNP Paribas bemærker samtidig, at USA politisk kan have incitament til at fokusere på skat/deregulering frem for tariffer op mod det amerikanske midtvejsvalg til november—men de lægger stadig geopolitisk usikkerhed ind som bagtæppe for investorer.
Samlet konklusion: Finanshusene ser 2026 som potentielt konstruktivt, men told- og barriereuro kan ændre spillet ved at forlænge inflationsproblemet og gøre aktieafkast mere ujævnt fordelt—med højere præmie på prissætningskraft, robuste værdikæder og aktiv risikostyring.
Tema 8: Forskellige hastigheder i regioners vækst
De globale finanshuse ser forskelligt på makroudviklingen i det nye år. Fællesnævneren er, at indtjeningsvæksten i de børsnoterede selskaber bliver mere sektor- end landestyret. AI-investeringer og offentlig/privat capex løfter visse værdikæder, mens told/usikkerhed og “sticky” inflation kan bremse bredden i opsvinget.
USA: Flere ser fortsat USA som den stærkeste vækstmotor ind i 2026, men med en tydelig “to-hastigheds”-profil. J.P. Morgan beskriver et forløb, hvor vækst og inflation kan accelerere på grund af policy-/stimulusimpulser og AI-relateret aktivitet, men hvor højere toldniveauer og lavere immigration senere kan give lavere vækst.
Deutsche Bank fremhæver, at netop kombinationen af skatte-/stimulusinitiativer, forsvarsudgifter, forventede rentenedsættelser og deregulering kan understøtte investeringer og forbrug – men også at stimulanserne kommer i en økonomi, der allerede er robust.
Den underliggende implikation er, at “vinderlisten” fortsat er AI- og investeringsdrevet: teknologi/AI, men også industrivirksomheder, materialer og forsyning/energi via datacenterbyggeri og højere elbehov (den “second order” værdikæde).
Europa: Her er tonen mere balanceret. BNP Paribas peger på, at Europa i højere grad bliver båret frem af offentlige udgifter til infrastruktur og forsvar, hvilket kan gøre vækstprofilen mere “capex-stabil” end forbrugsdrevet. HSBC’s “Role Reversal”-ramme lægger op til, at perioden med entydig “US exceptionalism” glider over i en mere multipolær vækstmodel, hvor europæisk vækst i højere grad nærmer sig USA’s.
For indtjeningen peger det på relativ medvind til forsvar, industri, byggematerialer, grøn/klassisk infrastruktur, elnet og udvalgte finansaktier, mens Europa stadig kan halte i de mest “AI-koncentrerede” tech-lommer sammenlignet med USA.
Asien: Finanshusene forventer mere aktiv politikstyring og større intern spredning. BNP Paribas fremhæver, at Kina og Japan kan lægge målrettede tiltag for at støtte forbrug og ejendomssektor/indenlandsk efterspørgsel.
Samtidig ser flere (bl.a. UBS) et konstruktivt aktiesyn drevet af AI, “power & resources” og longevity – temaer, hvor Asien rummer både hardware/komponenter og ressource-/kapacitetsled. Her bliver sektorerne igen afgørende: i Asien ex-Japan kan teknologi/halvledere, automation/industriel kapacitet, energi/ressourcer og dele af forbrugssektoren være de naturlige “overskudsdrivere”, hvis policy-støtten virker.
Morten W. Langer
Gennemgangen er baseret på følgende ti analyser fra globale finanshuse
Goldman Sachs Asset Management
Investment Outlook 2026: Seeking Catalysts Amid Complexity
Goldman Sachs Asset Management
J.P. Morgan
Outlook 2026: Promise and Pressure
UBS
Year Ahead 2026 (Escape velocity?)
Morgan Stanley
2026 Equity Market Outlook (Equity Market Commentary, Dec 2025)
J.P. Morgan
2026 Year-Ahead Investment Outlook
State Street Global Advisors (SSGA)
Global Market Outlook 2026: Forward with focus
Deutsche Bank
PERSPEKTIVEN 2026 (Jahresausblick – Kurzversion)
HSBC Asset Management
2026 Investment Outlook Report
BNP Paribas
Investment Strategy Focus (Dec 2025) – Outlook 2026
Schroders
Outlook 2026 (PDF-version)
