Formue

Sanistål lægger op til stærkt 2. halvår

Steen Albrechtsen

onsdag 15. september 2021 kl. 11:12

Covid-usikkerhed kunne i starten af året begrunde Saniståls forsigtige forventninger til 2021. Årets anden opjustering viser en stigende afklaring omkring usikkerheden, og yderligere fremgang ligger i kortene for 2. halvår.

Opjusteringerne er ikke særegene for Sanistål, for vi har også set opjusteringer hos ”sektorkolleger” som Solar og A.O. Johansen. Deltabølgen kan dermed med stor sikkerhed siges ikke at have ramt bygge- og industrisektoren i nævneværdig stil.

Saniståls oprindelige udmelding i marts var en omsætningsfremgang på 4 procent (svarende til 3,4 mia. kr.) og et EBITDA-resultat på 140-170 mio. kr. Der ventes nu en omsætning på ca. 3,5 mia. kr. og et EBITDA-resultat på 160-190 mio. kr.

Sanistål har en bruttoavance på 24-25 procent, og det er derfor ikke svært at se, at bruttoavancen fra de ekstra 100 mio. kr. i omsætning er røget næsten direkte ned i EBITDA-intervallet, som er løftet med 20 mio. kr. siden den oprindelige udmelding. Det er vigtigt at notere sig, at forventningen til helåret er baseret på ”EBITDA efter særlige poster”. Forudsætter vi, at der ikke kommer særlige poster i 2. halvår (det nævnes i hvert fald ikke som en mulighed under de antagelser, der er lagt ind for 2. halvår), så er der lagt op til et EBITDA-resultat på 83-113 mio. kr.

Det kan vi sammenligne med de realiserede 86 mio. kr. før særlige poster, og dermed er der med al sandsynlighed lagt op til fortsat fremgang i 2. halvår. Og med en omsætningsfremgang i baghovedet ser det unægteligt ud til, at man ender i den høje ende af intervallet.

I et lidt større perspektiv ser vi et Sanistål, der eksekverer på sin GENESIS-strategi og fortsat forbedrer EBITDA-marginen, som i år ligger til at nå ca. 5 procent. Det er noget lavere end f.eks. Solar der ligger omkring 6,8 procent, mens AOJ præstererede 8,6 procent i 1. halvår.

Man kan naturligvis ikke lave en direkte 1:1 sammenligning da virksomhederne og deres forretninger er forskellige, men det giver alligevel en idé om, at der bør være mere at hente for Sanistål på marginsiden.

Bankerne ejer fortsat Sanistål
Den store ubekendte i Saniståls investeringscase er det store bankejerskab, der var nødvendigt ovenpå den gældsbaserede opkøbsbølge i 00’erne.

Danske Bank fører an med Nordea og Jyske Bank som mindre aktionærer, og samlet set sidder bankerne på over 70 procent af aktierne. Efter mere end 10 års involvering på ejersiden er det nok ikke forkert at antage, at bankerne gerne snart vil ud. Det lægger sandsynligvis en dæmper på kursstigningen et eller andet sted, for ingen større aktionærer vil jo risikere at købe dyrt, når alle ved, at der ligger en meget stor andel og venter på at blive solgt. Vi kan i hvert fald konstatere at bankerne konverterede 550 mio. kr. i gæld til kurs 55 og er således nu nået tørskoet i land på både gælds- og aktiesiden ved dagens kurs omkring 83.

I dag er den rentebærende bankgæld nede omkring 300 mio. kr., og det måske stærkeste tegn på, at man er ude på den anden side af gældsklemmen, var, at ledelsen ved en nylig præsentation bekræftede muligheden for udlodning af kapital.

I grove træk handler Solar, AOJ og Sanistål alle til 5-7 gange EBITDA. Vi har svært ved at se et stort potentiale i Sanistål, så længe bankerne er med på sidelinjen, men vi anerkender selskabets gode udvikling med forventelig fremgang i 2. halvår 2021.
Steen Albrechtsen

Aktuel kurs:                       83,00
Kursmål (6 mdr.):            90,00

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Afdelingsleder til nøglerolle inden for økonomistyring i Vejdirektoratet
Wonderful Copenhagen søger en dygtig business controller
Finanstilsynet søger Teamleder til kontor på kapitalmarkedsområdet – prospektområdet
Nysgerrig kollega søges til tilsyn med pengeinstitutter
Pensam søger udviklingsorienteret økonom til product management
Direktør for Job og Økonomi Favrskov Kommune
Dansk Energi søger konsulent til at arbejde med den grønne omstilling
International shipping company seeks ambitious Group Financial Controller
Økonom søges til EjendomDanmark
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Finansiel Stabilitet søger ny kollega til afdelingen Kredit og Interne Advokater
Finansiel Stabilitet søger dygtig og engageret økonom
To dygtige akademikere søges til spændende økonomiopgaver vedrørende de videregående uddannelsesinstitutioner
Senior Financial Controller til Sparekassen Sjælland-Fyn
Socialtilsyn Syd søger en konsulent med stærk økonomisk forståelse
Student til Forhandlingsafdelingen i Dansk Sygeplejeråd
Ergoterapeutforeningen søger teamleder til økonomi
Regnskabschef i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Ny kollega til stærkt regnskabsteam i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Nationalbanken søger sektionschef for international økonomi, relationer & strategi
Business analyst til myndighedsrapporterings-teamet
Energinet søger Finansiel Business Partner til Koncernøkonomi
Udviklingsorienteret talknuser til håndtering af driftsbudgetter for det danske el-net
Professionel leder med strategisk overblik og økonomisk indsigt
Kalundborg Kommune søger Teamleder til Team løn, ejendomsskat og opkrævning (LEO)

Mere fra ØU Formue

Seneste nyt

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Hent den populære e-bog Tjen en million på aktier

Tilmeld dig vores nyhedsbrev med daglige nyheder og få e-bogen helt gratis. 

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik..

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]