Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Shortfonde satser på Pandoras svigt i julesalg

Morten W. Langer

tirsdag 14. november 2017 kl. 8:53

Selvom smykkekoncernen Pandora i denne uge overraskede positivt på både toplinje og driftsresultat for Q3, fortsætter de fem amerikanske shortfonde deres raid mod aktien. Efter en stærk start fra morgenstunden, kørte shortfondene ud med det svære skyts.

Det må efterhånden være vanskeligt for de fem amerikanske shortfonde at fastholde troen på deres investeringscase: De har samlet bundet op mod 5 mia. kr. i spekulation om en generel brandmæssig nedtur for Pandora. Men de seneste kvartaler har de fået stadig færre holdepunkter for deres case. Problemet er, at hvis de ikke opretholder sælgerpresset på aktiekursen, kan det blive opfattet som et tegn på, at de har opgivet deres bear raid. Det vil hurtigt kunne løfte aktien 20-30%.

Fredag steg aktien 5% fra morgenstunden efter offentliggørelse af regnskabet for 3. kvartal. Smykkekoncernen overraskede både på omsætning, driftsresultat og endda også i den amerikanske forretning. Shortfondene har baseret hele deres case på, at Pandora vil vise sig at være et kortsigtet modefænomen, der vil tabe omsætning startende med det største og mest modne marked, nemlig USA, hvor forbrugerne normalt er førende med nye forbrugertrends og indkøbsmønstre. Heller ikke i 3. kvartal fik shortfondene entydigt ret, da omsætningen faktisk steg 4% i lokal valuta, og efter valutajusteringer minus 2% – fra 1141 mio. kr. i 3. kvartal 2016 til 1118 mio. kr. i seneste kvartal. Shortfondene ser dog flere åbninger for, at de fortsat kan få ret: Driftsresultatet (EBITDA) i ’Americas’, som omfatter hele Syd- og Nordamerika, dykkede nemlig med 12% – fra 539 mio. kr. til 474 mio. kr. Selve salget steg 6% i lokal valuta, men bundlinjen blev presset af et fald i bruttomarginalen. Ledelsen forklarer, at “the retail environment in the US remained challenging with most brands in the affordable space being increasingly promotional.” Videre lyder forklaringen på den svagere lønsomhed i USA, at der var engangsomkostninger ved overtagelse af concept stores, hvor eksisterende lagre blev overtaget til engrospriser, typisk med en avance på to procentpoint, sammen med højere marketingomkostninger.

Den helt store ubekendte er dog effekten af, at Pandora har fremrykket leverancer af julekollektionen til forretningerne til slutningen af 3. kvartal, så dette kvartalssalg i et eller andet omfang er blevet påvirket.

Ved tirsdags webcast med Q&A for aktieanalytikere blev Pandoras ledelse ved CEO og CFO udfordret af Carnegies analytiker Lars Topholm, som blandt danske investorer næsten opfattes som shortfondenes medsammensvorne. I hvert fald har han flere gange udarbejdet analyser, som har rykket Pandora aktien godt nedad. Temmelig insisterende bad han ledelsen om at sætte tal på effekten i Q3 af det fremrykkede julesalg. Det fik han ikke noget ud af, og en informationsmæssig black box straffes altid på grund af en øget risikopræmie. Endelig lægger nogle analytikere vægt på, at det såkaldte like-for-like salg i USA i egne concept stores er faldende. Der var dog vækst i salget i webshoppen, som mere end opvejede nedgangen. Groft sagt opgøres tallene som gennemsnitligt salg i Pandoras egne concept butikker og der korrigeres altså for nyåbnede butikker. Og dette salg pr. butik er faldende, hvilket investorerne ser som et negativ signal.

ØU: Har I en forventning om, at den negative udvikling i USA kan vendes, herunder like-for-like salg i concept stores?

CEO Anders Colding-Friis: ”I år har vi styrket instore-kompetencerne i vores konceptbutikker, udvidet sortimentet af smykker samt fast-tracket nye produkter, hvilket de amerikanske forbrugere generelt har taget positivt imod. Derudover ser vi en række muligheder for at øge vores tilstedeværelse i det vestlige USA, Florida samt New York-området. Endelig forventer vi, at den positive udvikling i vores eStore i USA fortsat vil bidrage til væksten. Og så skal man altså huske på, at der findes en verden udenfor USA, hvor Pandora oplever en stærk vækst, heriblandt Kina, Tyskland og Italien.”

Bundlinjen er, at Pandora fortsætter med at præstere fremgang i omsætning og overskud kvartal for kvartal, blandt andet på grund af stærk vækst i Kina og flere europæiske lande.

Eksempelvis steg salget i Kina i forhold til samme kvartal sidste år 62%, og der blev åbnet 62 flere forretninger til nu i alt 143. Pandoras driftsresultat (EBIT) endte på 1.800 mio. kr., mod analytikernes forventning på 1774 mio. kr., og ledelsens årsforventning er absolut indenfor rækkevidde.

Børskurs på analysetidspunktet: 581,50

AktieUgebrevets kursmål (3 mdr): 550-650

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank