Shorthandlerne var ikke imponerede af Pandoras regnskabsmeddelelse, og øgede shortandelen af selskabets aktier med 0,97 procentpoint. Det var ugens største stigning, og Pandora er nu det 4. mest shortede selskab på børsen.
Det største fald stod Vestas for med en shortreduktion på 0,71 procentpoint, og Vestas er nu ikke længere blandt børsens fem mest shortede aktier. Shortandelen på 3,92 pct. rækker til en 6. plads i god afstand af GN Store Nord med 9,20 pct. på 1. pladsen.
Zealand Pharma er stadig børsens næstmest shortede aktie, men shorthandlerne accellererer deres exit fra aktien. I sidste uge reducerede de shortandelen med 0,30 procentpoint, og i denne uge er reduktionen 0,42 procentpoint.
Lige under Zealand Pharma finder vi A.P. Møller-Mærsk på 3. pladsen med en shortandel på 5,0 pct.
Og så byder ugen på en lille kuriositet. Ny på listen er nemlig Danish Aerospace Company A/S, som er noteret på First North GM (GM = Growth Market).
Selskabet har i årets første tre kvartaler kun haft en omsætning på 16,3 mio. kr., og kursen har i år svinget i det ekstreme interval 2,38-24,80. Den normale daglige omsætning i aktien er væsentligt under 1 mio. kr.
Bruno Japp

Sådan læses tabellen: De professionelle investorer skal indmelde deres shortpositioner over 0,2 % af selskabets aktiekapital til Finanstilsynet. Jo større shortposition, jo større er troen for aktiekursfald blandt typisk udenlandske shortfonde.
”Ændring (procentpoint)” viser den seneste uges ændring i fondenes shortpositioner. Fald i shortposition indikerer, at fondene under ét tilbagekøber aktier for at afdække deres positioner. Deres tro på kursfald er altså vigende. Øgning af shortpositioner viser, at fondene sælger lånte aktier for at øge deres position, og dermed øger deres spekulation i kursfald. Store shortpositioner kan udløse et såkaldt short squeeze med markante kursstigninger, hvis der kommer positive nyheder fra selskabet.
Vær et skridt foran
Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.
- Vi filtrerer støjen fra den daglige nyhedscyklus og analyserer de mest betydningsfulde tendenser.
- Du får dybdegående og faktatjekket journalistik om vigtige erhvervsbegivenheder lige nu.
- Adgang til alle artikler på ugebrev.dk.






