Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Solar melder klart ud: Nu stiger væksten igen

Bruno Japp

onsdag 21. august 2024 kl. 11:55

Solar melder klart ud: Nu stiger væksten igen

Solars aktie har oplevet en turbulent periode de seneste år, hvor kursen først blev femdoblet, men i år har mistet 35 pct. af sin værdi på syv måneder. Investorernes tillid har været sat på prøve af et svækket marked og negative vækstforventninger. Men det seneste halvårsregnskab giver det hidtil stærkeste signal om, at en vending er på vej. Både for omsætning, indtjening og aktiekurs.

For Solars aktionærer har de første syv måneder af 2024 frem til halvårsregnskabet i sidste uge været en anstrengende oplevelse.

Midt i januar var en Solar-aktie 477 kr. værd, men i starten af august kunne aktien købes for 311 kr., så aktionærerne havde mistet 35 pct. af deres investerede kapital på lidt over et halvt år. Udlodningen af et udbytte på 219 mio. kr. i marts forklarer kun en marginal del af kursfaldet, da udbyttebetalingen svarede til 30 kr. pr. aktie.

Kursfaldet skal dog ses i lyset af en imponerende stigning fra 173 i marts 2020 til 900 to år senere i april 2022. Den blev båret af et stærkt marked for Solar, og i årsregnskabet 2023 fortalte CEO Jens Andersen, at de seneste tre år havde leveret det bedste økonomiske resultat i selskabets historie. Det resulterede bl.a. i udbyttebetalinger på 1,3 mia. kr. til aktionærerne.

Svækket marked gav negativ vækst

Men intet varer evigt, og i sidste kvartal af 2023 begyndte man at se en svækkelse af markedet som følge af stigende global politisk og økonomisk usikkerhed. Forventningerne til 2024 var en negativ organisk vækst på 5 pct. og et EBITDA-driftsresultat på 600 mio. kr. mod 871 mio. kr. i 2023.

Den besked tog investorerne mildt sagt ikke godt imod, og kursen på Solars aktier blev banket ned med 23 pct. på to dage.

Dermed var retningen sat for de følgende måneder, og Solars fastholdelse af de negative forventninger efter 1. kvartal ændrede ikke stemningen.

Men det gør Solars nye halvårsregnskab måske.

Solars gennemgang af økonomien i 2. kvartal er ganske vist til en vis grad genbrug fra 1. kvartal. Overskriften er bl.a. næsten identisk med ændringen af kvartalets nummer fra 1 til 2 som eneste ændring: ”Q2 EBITDA was on par with expectations”.

Men nogle gange kan selv små sproglige ændringer være af stor betydning, og hvis man kigger grundigt på formuleringerne i Solars 1. kvartalsregnskab og det nye halvårsregnskab om fremtidsudsigterne, konstaterer man, at et enkelt vigtigt ord er forsvundet siden 1. kvartal.

Her fortalte man, at alle selskabets segmenter forventes at vise negativ vækst i 2024 med bedring i slutningen af året. Afsnittet blev afsluttet med denne sætning: ”Recovery is now potentially taking root in Denmark”.

Den samme sætning finder vi i halvårsregnskabet, men her har man udeladt ”potentially”, som kan oversættes til ”potentielt” eller ”muligvis”.

Ikke længere tvivl om bedring af markedet

Det kan virke som en bagatel, men det er det ikke. Tværtimod kan det få en markant betydning for værdiansættelsen af Solar-aktien, da udeladelsen viser, at man nu så sikker på en vending af det seneste års tilbagegang i andet halvår 2024, at man tør udelade det hidtidige forbehold.

De konkrete tal understreger dette i form af tilbagegang i Solars organiske vækst på 1,9 pct. i 2. kvartal mod en tilbagegang på 10,5 pct. i 1. kvartal.

Når vi tillægger det stor betydning, skyldes det, at investorerne ganske vist foretrækker at se fremad, men at usikkerhed på den korte bane medfører behov for en vis rabat på de langsigtede beslutninger. En større sikkerhed for, at Solars vanskelige markedsforhold er ved at vende, vil reducere denne rabat og dermed have en positiv effekt på aktiekursen.

I Solar-analysen tilbage i starten af marts undervurderede vi investorernes krav om usikkerhedsrabat. Og selvom vores daværende 12 måneders kursmål på 437 stadig kan ende med at være korrekt, så indregner vi i dag en lidt større forsigtighed hos investorerne i værdiansættelsen.

Det reducerer dog kun kursmålet til 400, og dermed ser vi stadig en potentiel kursgevinst i Solar. En gevinst, som ved den aktuelle kurs er på ca. 20 pct.

Konklusion

Aktuel kurs 338,50
Kortsigtet (< 3 mdr.) Køb
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 400

Bruno Japp

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Hvem er Solar?

Solar Group er en førende europæisk sourcing- og servicevirksomhed primært inden for el, varme og VVS, ventilation og klima samt energiløsninger.

Selskabet beskæftiger 3000 medarbejdere fordelt på fem lande, og kerneforretningen fokuserer på produktsourcing, værdiskabende services og optimering af kundernes forretning.

Solars aktuelle strategiplan hedder Solve og løber frem til 2016. Den sigter mod yderligere at styrke Solars position som en førende sourcing- og servicepartner, der leverer omfattende løsninger, som fremmer den grønne omstilling.

Solar B har været børsnoteret på Nasdaq Copenhagen siden 1953. Kilde: www.solar.eu

Ledelse

Chair of the Board Michael Troensegaard Andersen CEO Jens Andersen

Solar - aktuelle signaler

Solar 01

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank