Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Spar Nord leverer overraskende stabilitet

Morten W. Langer

tirsdag 26. november 2024 kl. 11:40

Lasse Nyby - Spar Nord

Spar Nord fortsætter med at overraske positivt, selvom man ikke skulle tro, at en nordjysk base ville være det bedste udgangspunkt for vækst og stabilitet. Men Spar Nord fortsætter med at tage markedsandele, især på Sjælland.

Efter en flad udvikling i bankudlånet de forrige fire kvartaler på udlån på 57 mia. kr. kom der for alvor gang i merudlånet igen i seneste kvartal. Spar Nords samlede udlån steg til 59,6 mia. kr. mod 57,5 mia. kr. kvartalet før, svarende til en fremgang på godt 4 pct., betydeligt mere end de fleste andre banker har leveret i 3. kvartal.

ØU: Udlånsaktiviteten har i seneste kvartal taget et markant løft efter en periode med en flad udvikling: Tager I markedsandele på det samlede banksektorudlån?

Lasse Nyby: ”Det er altid svært at vurdere på erobring af markedsandele på baggrund af et enkelt kvartals udvikling. Men Spar Nord har generelt over de seneste 15 år erobret markedsandele, idet vi er vokset markant mere end sektoren som helhed. Den positive udlånsudvikling fra 2. kvartal 2024 til 3. kvartal 2024 kan både henføres til nye kunder og eksisterende kunder. Stigningen i erhvervskundeudlån er bredt fordelt over brancher og geografi – dog med en overvægt på Sjælland. Stigningen i privatkundeudlån kan i høj grad henføres til vækst i prioritetslån, men der er også en positiv udlånsvækst derudover på prioritetslånsproduktet.”

Meget tyder på, at Spar Nord i stigende grad tager boliglån på egne bøger frem for at sende dem til Totalkredit som realkreditudlån?

”De seneste års fald i realkreditformidling skyldes udelukkende kundernes kursgevinst ved opkonvertering samt den forøgede formidling af prioritetslån i banken. Faldet i realkreditformidling har været bredt fordelt geografisk.”

BNP-tallene viser en todeling af dansk økonomi, hvis de officielle BNP-tal trækkes af genåbning af Thyrafeltet, Novo Nordisks vækstbidrag og offentlige udgifter til Ukraine. Kan I mærke, at den brede samfundsøkonomi er under afmatning?

”Som tallene viste, oplevede vi i 1. halvår 2024 en begrænset efterspørgsel og investeringslyst blandt vores erhvervskunder, mens billedet var mere positivt i 3. kvartal 2024. Såfremt der sker en yderligere afmatning af den brede samfundsøkonomi, så vil vi selvfølgelig være påvirket heraf.”

Ledelsesmæssige skøn for nedskrivninger er markant øget til erhverv de seneste tre kvartaler, mens de er reduceret på private husholdningers udvikling. Begynder I at se større svagheder hos erhverv?

”De ledelsesmæssige skøn for privatkunder er over de seneste fem kvartaler reduceret fra 326 mio. kr. for et år siden til nu 177 mio. kr. Vi ser således ingen begyndende eller større svagheder hos vores privatkunder – tværtimod. De stigende ledelsesmæssige skøn for erhverv er bygget op siden COVID-19 og efterfølgende fastholdt og øget på grund af krig i Ukraine og energikrise, stigende inflation og stigende renter.”

Det ser ud som om, der er tegn på bedring af europæisk økonomi. Er ledelsesmæssige skøn i størrelsen 600-700 mio. en målsætning for jer, eller kan man forvente, at I går tilbage til de normale stadier af nedskrivninger på et tidspunkt?

”I forhold til de ledelsesmæssige skøn er det ikke en fremtidig målsætning at have ledelsesmæssige skøn i niveauet 600-700 mio. kr. – men vi er for nuværende komfortable med niveauet. Men som usikkerheden omkring effekterne fra en eventuel konjunkturafmatning og prissætningen af erhvervsejendomme reduceres, så vil det ligeledes være naturligt, at de ledelsesmæssige skøn reduceres.”

Ser I forbedrede muligheder for konsolidering i banksektoren efter Nykredits tilsagnsaftale (ud over Danske Andelskassers Bank (DAB)). Og har I udmeldt noget om jeres interesse for at overtage andre banker?

”Vi har ikke udmeldt nogen specifik interesse for at tilkøbe/overtage andre banker (udover DAB). Men skulle der opstå en relevant og økonomisk attraktiv mulighed for at deltage i sektorkonsolidering, så vil vi selvfølgelig kigge på det – som det har været tilfældet siden finanskrisen. Som vi ser det, vil Nykredits tilsagnsaftale giver banker uden for Totalkredit-samarbejdet (Danske Bank, Nordea og Jyske Bank) bedre mulighed for at deltage i konsolidering i sektoren, idet de nu ikke længere mister indtægten fra formidlede Totalkreditlån i en overtagelsessituation.

Konklusion

Aktuel kurs 136,40

Kortsigtet (< 3 mdr.) Hold
Langsigtet (12 mdr.) Kursmål 134

Morten W. Langer

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

No data was found

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank