Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Morten W. Langer
Ansvarshavende chefredaktør

Velkommen til Økonomisk Ugebrev

Vores erfarne journalister stiller hver dag skarpt på ...

Formue

Stærkt regnskab fra TCM Group før direktørskifte

Bruno Japp

torsdag 18. juni 2026 kl. 11:40

Torben Paulin – adm. direktør hos TCM
Torben Paulin – afgående adm. direktør hos TCM

TCM Group leverede solid vækst i både omsætning og indtjening i første kvartal. Men udskiftning i ledelsen og usikkerhed om omkostningssituationen i anden halvdel af året lægger låg på kursstigningen.

Køkkenproducenten TCM Group offentliggjorde sit 1. kvartalsregnskab ultimo maj, og det udløste en kursstigning på 5 pct.

Omsætningen i første kvartal steg til 362 mio. kr. mod 308 mio. kr. i samme periode i fjor svarende til en stigning på 17,6 pct.

Den organiske omsætningsvækst var på 8,2 pct. primært drevet af fremgang på det danske hjemmemarked samt en gradvis stabilisering af salget i Norge. Driftsresultatet (EBIT) fulgte med op, og endte på 23 mio. kr. mod 17 mio. kr. i fjor.

Den positive udvikling i indtjeningen følger af en styrket bruttomargin, som steg til 23,3 pct. fra 21,1 pct. i 1. kvartal 2025.

Marginforbedringen er et resultat af selskabets interne effektiviseringsprojekter og en gunstig forskydning i salgsmixet mod Business-to-Consumer (B2C)-segment. Fortjenesten er simpelthen højere ved salg til private end til virksomheder.

Øget salg til privatkunder styrker margin

Det øgede salg til privatkunder er derfor i sig selv positivt, men for TCM Group har det endnu en positiv krølle på halen, da det opvejer en mere afdæmpet ordreindgang i Business-to-Business (B2B)-segmentet.

Dette segment er præget af færre store projektordrer på grund af det lave aktivitetsniveau inden for boligbyggeri.

Selvom første kvartal bød på solide fremskridt, fastholder TCM Group indtil videre helårsforventningerne om en årsomsætning i niveauet 1400-1500 mio. kr. (2025: 1279 mio. kr.) og et justeret EBITA på 120-140 mio. kr. (2025: 110 mio. kr.)

Det er meget almindeligt at fastholde forventningerne efter første kvartal, og eftersom TCM Groups udmeldte forventninger indeholder en betydelig vækst, er det ganske naturligt, at det også sker her.

Vi bemærker dog, at ordreindgangen beskrives som volatil, og at stigende råvarepriser og fragtomkostninger mod kvartalets slutning kan lægge pres på marginerne i det kommende halvår.

Det skaber en vis usikkerhed om det resterende år, men dog ikke i en grad, som giver anledning til nedjustering af kursmålet.

Ny adm. direktør efter seks år

Det er også værd at bemærke, at TCM Group skifter adm. direktør den 1. august. Her overtager Jens-Peter Poulsen posten efter Torben Paulin, som har været TCM Groups adm. direktør siden marts 2020.

Trods en svag stigning i omsætningen gik det stærkt ned ad bakke på indtjeningssiden i årene efter 2020. Bunden blev nået i 2023 med et justeret EBITA på 61 mio. kr., hvilket var 62 pct. mindre end i rekordåret 2019.

Siden er den negative udvikling for TCM Group vendt, og både 2024 og 2025 bød på markante stigninger i indtjeningen. Hvis 2026 opfylder forventningen om et justeret EBITA på 120-140 mio. kr., vil det bringe indtjeningen i nærheden af ”de gyldne år” under coronaen, hvor hjemmehåndværkeren havde god tid til at arbejde hjemme.

Men denne gang vil det være resultatet af en mere naturlig stigning i omsætning og indtjening, som ikke blot er en midlertidig boble.

Torben Paulin giver dermed en succesfuld turnaround case videre, og det er naturligvis positivt. Men det skaber også en vis usikkerhed hos investorerne, når en ny mand på toppen skal leve op til forgængeren. Og allerhelst overgå ham.

Når Jens-Peter Poulsens fortid som bl.a. adm. direktør for Kvik Køkkener i ti år tages i betragtning, taler alt dog for, at investorernes usikkerhed ikke bør blive en belastning for aktiekursen.

Vi hæver på kort sigt kursmålet en anelse fra 73 til 74, og ser frem til en afklaring af eventuelle omkostningsstigningers effekt på TCM Groups bundlinjeresultat i 2026.

Bruno Japp

Konklusion

Aktuel kurs      70,00

Kortsigtet anbefaling (< 3 mdr)          Hold

Langsigtet kursmål (12 mdr)   74,00

Disclaimer: Læs her om ØU’s aktieanalyser.

TCM 01

TCM 02

TCM 03

Hvem er TCM Group?

TCM Group er en førende innovativ producent af køkken, bad og garderobeløsninger, og står bag varemærkerne Svane Køkkenet, Tvis Køkken, Nettoline og AUBO.

TCM Group udspringer af en af Danmarks ældste køkkenproducenter, Tvis Køkken, der blev grundlagt i 1952 af snedker- og tømrermester Poul Frandsen.

Sammen med Modulia, der blev etableret i 1965, påbegyndtes den industrielle køkkenproduktion i slutningen af 1960’erne, men uden at det gik ud over traditionen med godt håndværk.

Siden har løbende investeringer i moderne og højteknologiske anlæg på fabrikkerne i Jylland sikret TCM Group en position som en af Danmarks førende og mest innovative producenter af køkken-, bad- og garderobeskabe.

Kilde: www.tcmgroup.dk/da/om-os

Ledelse

Chair of the Board Anders Skole-Sørensen

CEO Torben Paulin

2 md. adgang for

2 x 49 kr.

straks adgang til denne artikel og derefter 2 måneder til alle artikler på ugebrev.dk

Tilbuddet gælder til 31. juni 2026. Abonnement fortsætter til normalpris på 249 kr. efter bindingsperiode på to måneder. Opsig når du vil - til udgang af den anden måned. Tilbud gælder kun, hvis du ikke har haft abonnement på ØU udgivelser de seneste tre måneder

Allerede abonnent? Log ind her

Få dagens vigtigste
økonominyheder hver dag kl. 12

Bliv opdateret på aktiemarkedets bevægelser, skarpe indsigter
og nyeste tendenser fra Økonomisk Ugebrev – helt gratis.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev.  Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik. Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Følg virksomhederne fra denne artikel
Skriv dig op her, og modtag en mail direkte i din indbakke, så snart vi skriver om virksomhederne, du følger.

Jobannoncer

Vil du arbejde med anlægsstyring og budgetter i Vej- og Ejendomscenteret i Ringsted Kommune?
2
Region Sjælland
Afdelingschef til Erhvervs- og Handelsafdelingen
Grønland

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank