En stribe banker har den seneste måned opjusteret deres forventning til årets overskud, men det skal man som aktionær eller investor ikke lægge for meget i. Opjusteringerne er i næsten alle tilfælde baseret på store kursgevinster på værdipapirer og lave tabshensættelser, eller tilbageførsel af tabshensættelser. Langt de fleste banker ved godt, at der meget vel kan ligge ulykker forude.
Stort set alle de børsnoterede banker har aflagt nogenlunde solide regnskaber for årets andet kvartal, som dog på indtægtssiden har været præget af mindre fald i gebyr- og provisionsindtægter, men kun moderate fald i renteindtægter. Nettorenteindtægterne er på minussiden præget af et forsat pres på udlånsmarginalen, men minusrenterne på indlån for både private og erhverv begynder for alvor at vise plusser.
I kølvandet på nedlukningen af Danmark har det helt store spørgsmål været, hvordan bankerne ville klare sig gennem krisen, og om de vil kunne undgå store forøgede tabshensættelser på usikre udlån i kølvandet på konkurser i erhvervslivets underskov og flere arbejdsløse. De aflagte 2. kvartalsregnskaber viser en meget høj robusthed, i hvert fald indtil videre.
Bankledelserne ved også godt, at der meget vel kan ligge store ulykker forude, og at årets andet kvartal i virkeligheden har været stilhed før stormen, hvor den økonomiske krise har været neutraliseret af lønkompensationer, dækning af virksomheders faste omkostninger samt udskydelse af moms- og skattebetalinger. I virkeligheden kan man godt sige, at de økonomiske kriseproblemer er blevet fejet ind under gulvtæppet, og det er sandsynligt, at problemerne meget snart bliver synlige.
Det er dog også en ny problematisk virkelighed, som de fleste bankers ledelser forbereder deres aktionærer, ansatte og kunder på. Økonomisk Ugebrev gennemgår i det følgende de nye bankregnskaber omkring vurderingen af tabssituationen:
Ringkjøbing Landbobank skriver: ”Danmark står med udsigt til et fald i det samlede BNP i 2020 af historiske dimensioner. En del af de sædvanlige konsekvenser af et sådant fald er imidlertid kompenseret ved store økonomiske nationale hjælpepakker. Banken vurderer, at der er en betydelig usikkerhed forbundet med, hvordan økonomien vil udvikle sig i takt med udfasningen af de mange statslige hjælpeordninger. Ligeledes er der risiko for en negativ udvikling i smittetrykket for corona-virusset og dermed en ny delvis nedlukning af samfundet.” Sparekassen Sjælland-Fyn skriver:
”De økonomiske følger af Covid-19 og den gradvise genåbning af samfundet er for nuværende fortsat behæftet med væsentlig usikkerhed. De offentlige hjælpepakker til erhvervsliv og lønmodtagere bortfalder løbende, og der opleves – allerede på nuværende tidspunkt – nedskæringer og fyringer i danske virksomheder. Sparekassen har dog endnu ikke konstateret væsentlige tab direkte relateret til Covid-19 situationen, men det er således også sparekassens forventning, at de økonomiske konsekvenser af Covid-19 situationen først kan ses i de kommende kvartaler.
I første omgang vurderes – den gradvise genåbning af Danmark til trods – særligt visse typer af erhvervsvirksomheder ramt af de økonomiske følgevirkninger af Covid-19 situationen. Men på lidt længere sigt kan private kunder og øvrige erhvervsvirksomheder ligeledes i større og mindre omfang risikere at opleve negative økonomiske følger.”
Djursland Banks CEO Lars Møller Kristensen
skriver: ”Lige nu oplever vi i banken – ligesom med coronasmitten i Danmark – ikke de store problemer. Hjælpepakkerne og den positive sommerstemning omkring genåbningen virker – på kort sigt. Men jeg er ikke i tvivl om, at de økonomiske konsekvenser af coronapandemien vil vise sig for alvor i 2. halvår. I takt med at de økonomiske hjælpepakker udløber, og virksomhederne mærker effekten af nedlukkede samarbejdspartnere i indog udland, må vi desværre forudse en række røde tal på likviditet og resultater. Vi forventer, at dette medfører en samfundsøkonomisk lavere vækst og større arbejdsløshed blandt vores private kunder. (…) Banken har på nuværende tidspunkt ikke konstateret aktuelle væsentlige misligholdelser eller forringelser af kundernes betalingsevne, men imødeser, at de negative konsekvenser af coronakrisen vil kunne ses i kundernes likviditetsplaner og regnskaber den kommende periode.”
Spar Nords Lasse Nyby skriver: ”Der er forsat betydelig usikkerhed om de langsigtede kreditmæssige konsekvenser af den nedgang i økonomisk aktivitet, som COVID-19-krisen har medført, men indtil videre er der, bl.a. på grund af de mange økonomiske hjælpeprogrammer, alene konstateret beskedne kredittab.”
