InstallatørGruppens første dage på børsen er ikke den succeshistorie, som rådgivere, ejere og markedet formentlig havde håbet på. Tværtimod ligner børsdebuten en alvorlig advarsel til både investorer og kommende børsaspiranter. Ifølge den offentliggjorte stabiliseringsmeddelelse har rådgiverne i de første syv handelsdage foretaget støtteopkøb for godt 100 mio. kr. for at stabilisere aktiekursen efter noteringen.
Det er i sig selv lovligt og reguleret. Men det ændrer ikke ved det centrale billede: Aktiekursen har i den første og mest følsomme fase efter børsnoteringen været holdt kunstigt oppe af betydelige opkøb fra stabiliseringsmanageren, skriver chefredaktør Morten W. Langer – på baggrund af en børsmeddelelese om stabilisering mandag aften.
Når en ny børsnoteret aktie straks efter introduktionen kræver så massiv støtte, er det næppe et tegn på stærk underliggende investorefterspørgsel.
Tallene er markante. Allerede første handelsdag blev der købt aktier for ca. 61 mio. kr. som led i stabiliseringen. Over de følgende seks handelsdage fortsatte opkøbene, så den samlede stabilisering nåede over 100 mio. kr. Det bør give anledning til eftertanke. Uden denne efterspørgsel fra rådgiversiden havde kursudviklingen sandsynligvis set væsentligt svagere ud.
Det minder ubehageligt meget om mønstret fra BioMar-noteringen, hvor stabiliseringsopkøb også kom til at spille en central rolle i den indledende kursdannelse. Når flere større danske børsintroduktioner kun kan få en nogenlunde kontrolleret start ved hjælp af betydelige støtteopkøb, er det svært at tale om et sundt og stærkt IPO-marked.
Problemet er ikke, at stabilisering anvendes. Problemet er omfanget og signalet. En børsnotering bør i sidste ende bæres af investorernes reelle villighed til at købe aktien til den fastsatte pris. Hvis markedet hurtigt viser sig ikke at kunne absorbere udbuddet uden omfattende støtte, bør spørgsmålet rejses, om prissætningen har været for aggressiv, om udbuddet har været for stort, eller om investorerne ganske enkelt ikke har haft tilstrækkelig tillid til casen.
For InstallatørGruppen er udfordringen særlig tydelig, fordi selskabet blev introduceret til 15 kr. pr. aktie, mens stabiliseringshandlerne allerede første handelsdag fandt sted helt ned til 12,79 kr. Det viser, at markedet meget hurtigt var parat til at sætte en markant lavere pris på aktien end introduktionskursen. At kursen efterfølgende har kunnet holdes i nærheden af noteringsniveauet, skyldes derfor ikke nødvendigvis en robust markedsaccept, men i høj grad den mekaniske støtte fra stabiliseringsopkøb.
Det er ikke et godt udgangspunkt for de næste danske børsnoteringer. Tværtimod risikerer forløbet at forstærke investorernes skepsis over for nye selskaber på børsen. Mange private og institutionelle investorer husker allerede tidligere skuffelser, hvor høje forventninger og optimistiske værdiansættelser hurtigt blev afløst af kursfald. Når nye børsnoteringer igen fremstår afhængige af stabiliseringskøb, svækkes tilliden yderligere.
Rådgivere og sælgende ejere bør derfor tage signalet alvorligt. Et velfungerende IPO-marked kræver realistiske værdiansættelser, passende udbudsstørrelser og en klar balance mellem sælgernes prisønsker og investorernes afkastkrav. Hvis børsnoteringer presses igennem på niveauer, der kun kan forsvares med efterfølgende støtteopkøb, bliver markedet ikke genopbygget — det bliver undermineret.
InstallatørGruppens børsstart bør derfor ikke fremstilles som en stabil debut, blot fordi kursen ikke er kollapset. Den bør ses for, hvad den er: en svag start, skjult bag mere end 100 mio. kr. i stabiliseringsopkøb. Det er et dårligt signal til markedet og næppe noget, der styrker udsigterne for kommende danske børsnoteringer.
