Formue

Tilsynet bør afdække om firmapensioner misbruges

Carsten Vitoft

fredag 15. januar 2021 kl. 10:11

Fagbevægelsen er stærkt kritisk overfor en praksis, hvor virksomheder får lukrative renter og pensionsselskaberne nye kunder på bekostning af medarbejdernes firmapensioner. Uafhængige pensionseksperter undrer sig over, at Finanstilsynet har kendt til disse arrangementer i årevis uden at gøre noget ved det.

Kommercielle pensionsselskaber som Topdanmark og Velliv er stadig tavse omkring de ekstraordinært gode tilbud, de har tilbudt erhvervslivet. For mens virksomhedernes indlånsrenter langsomt er gået i minus i hele den danske banksektor, er det åbenbart stadig muligt at få forrentet sine penge til en fornuftig rente hos de fleste kommercielle pensionsselskaber.

Altså hvis bare man vil flytte medarbejdernes pensioner samme sted hen.

Hvordan det kan lade sig gøre, eller præcis hvem der har gjort det, er ikke nemt at blive klog på. Ingen af de nævnte selskaber ønsker at svare på spørgsmål, og det er der måske en årsag til.

Finanstilsynet chanceløst
”Jeg forstår ikke, hvorfor de kommercielle selskaber får lov til det. Vi har for nylig haft kursskæringssagen, der ikke fik konsekvenser. Nu får vi så endnu en sag fyldt med interessekonflikter. Det forarger mig faktisk, at de har så let spil. Vi er nødt til at tale om elefanten i rummet. Kan vi forsvare at overlade almindelige danskeres opsparing til kommercielle selskaber med enorme omkostninger og interessekonflikter, som de bare ikke kan administrere?

Finanstilsynet har ikke en chance for at kontrollere, om de snyder på vægten. Pension omfatter enorme beløb, og promillerne skal bare stå en lille smule skævt, så flyttes der rundt på mange penge”, siger professor Carsten Tanggaard fra Aarhus Universitet til Økonomisk Ugebrev.

Den beskrevne praksis er fuldstændig lovlig, lyder det fra tilsynet, der har kendt til problemet i årevis. Direkte adspurgt om sådanne arrangementer er lovlige – uden medarbejdernes vidende – svarer Finanstilsynets underdirektør Per Plougmand Bærtelsen, at tilsynet længe har kendt til det.

”Finanstilsynet er bekendt med eksempler på, at nogle pensionsselskaber udbyder ikke-fradragsberettigede pensionsprodukter. Det er muligt for pensionsselskaberne at udbyde denne slags produkter i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 53 A. Disse produkter kan f.eks. tegnes med garanti, hvis det er i overensstemmelse med den tilladelse pensionsselskabet har”, skriver han i en mail til Økonomisk Ugebrev.

Fagbevægelsen siger fra
I hele udgangspunktet må man spørge sig selv, hvordan de kommercielle pensionsselskaber pludselig – og i takt med rentefaldet – er blevet bedre end banksektoren til at have indlån og drive bank? Man må også spørge sig selv, hvordan man kan tilbyde garanterede og positive renter til virksomhederne, når bankerne ikke kan få en forretning ud af det.

Kunderne er umiddelbart de eneste, der ikke ser ud til at have fordel af sådanne arrangementer. Og det er usikkert, om en del af de penge, som skulle tilfalde de ansatte, nu i stedet går til deres virksomhed.

Sektorformand for HK Privat Simon Tøgern mener, at problemets omfang må undersøges, og at der må sættes en stopper for pensionsselskabernes praksis.

”Vi kan ikke leve med, at virksomhederne endnu engang får lov til at sjakre med vores medlemmers pensionsopsparinger. Der er jo ikke tale om, at pensionsopsparerne får de bedste og billigste ordninger. Men kun om, at virksomhederne får gunstige vilkår hos pensionsselskaberne.

I og med, at Finanstilsynet allerede er bekendt med denne trafik, burde det ikke være svært for dem at gøre mere detaljeret rede for det. Det kan da ikke have været meningen fra lovgivers side, at en ordning ment til enkeltmandsvirksomheder også skal kunne bruges af virksomheder med ansatte til at afskære almindelige lønmodtagere fra at få den bedste og billigste pensionsordning”, lyder det fra Simon Tøgern.

Sektorformanden henviser dermed til, at politikerne længe har ønsket at gøre det mere attraktivt for selvstændige at spare op til pension. Særligt dem med enkeltmandsvirksomheder, som ofte ikke har en firmapensionsaftale eller er omfattet af en. En paragraf 53 A-ordning betyder, at de kan spare virksomhedens overskud direkte op i en pensionsordning uden at blive beskattet.

Det er den ordning, der har skabt hullet, som pensionsselskaberne altså ikke har været sene til at udnytte. Flere insidere i pensionsbranchen har dog overfor Økonomisk Ugebrev undret sig over, hvordan det i det hele taget kan lade sig gøre rent praktisk at stable disse arrangementer på benene. For man skal have en forsikring og et navn for at kunne spare op i pension.

”Det er helt afgørende for os, at vores medlemmers pensionsopsparinger forvaltes på bedste vis. Vores medlemmers penge skal gå til pension og ikke til at lege bank for private virksomheder. Derfor går vi ind for fuld åbenhed og en kortlægning af området”, siger Jannik Frank Petersen, forbundsformand i Teknisk Landsforbund.

Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation mener næstformand Arne Grevsen også, at Finanstilsynet må vågne op til dåd. ”Jeg er enig i, at her er der en risiko for, at der kan opstå en interessekonflikt, hvor man med rette kan spørge, hvem der er kunden. Jeg kender ikke aktuelle tilfælde, og jeg kan ikke sige, at ordningen har skadet pensionskunden. Men jeg er enig i, at der lyser advarselslamper om det rette fokus – og Finanstilsynet burde se på ordningen”, skriver han i en mail til Ugebrevet.

Hvor står tilsynet?
Økonomisk Ugebrev spurgte i sidste uge Finanstilsynet, hvor mange pensionsselskaber, der udbyder dette produkt, hvor mange af den type aftaler de enkelte pensionsselskaber har indgået, og om vilkå-rene for disse aftaler. Vi spurgte også om paragraf 53 A ikke kun er henvendt til enkeltmandsvirksomheder, og hvordan tilsynet ellers har tolket dette.

”Finanstilsynet har ikke strukturerede oplysninger om, hvilke pensionsselskaber der udbyder produkter i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 53 A, eller om hvor mange aftaler, der er indgået. Finanstilsynet har ligeledes ikke kendskab til indholdet af de konkrete aftaler. Finanstilsynet har ikke undersøgt markedet for udbud af produkter udbudt i overensstemmelse med pensionsbeskatningslovens § 53 A og har ikke et generelt overblik over praksis hos pensionsselskaberne. Finanstilsynet har ikke mulighed for at fortolke intentionerne bag pensionsbeskatningsloven, da dette er SKAT’s område”, lyder svaret fra Finanstilsynets underdirektør.

”Finanstilsynet siger, det er helt lovligt. Det betvivler jeg ikke. Men der er mange helt lovlige procedurer i den branche, der bør laves om. Så det overrasker mig, at Finanstilsynet ikke af sig selv orienterer offentligheden”, siger Carsten Tanggard.

Måske opfatter Finanstilsynet sin opgave primært som at sikre stabiliteten og solvensen i pensionssystemet. Danskernes pensioner og forbrugerspørgsmål kommer måske i anden række. ”Nu er Finanstilsynet jo ikke synderligt optaget af at varetage kundernes interesser. De vil sikkert læse i deres regler og sige, at når pensionsselskaberne gearer deres investeringer, kan det være fordelagtigt for kunderne, at deres pensionsselskab låner billigt direkte fra virksomhederne uden om bankerne til en meget lav rente. Men de burde se på, om indlån sker til markedsvilkår”, siger partner i BEDSTpension Gert Nielsen.

Finanstilsynet siger, at alle pensionsselskaber kan få lov til at tilbyde den slags indlån til virksomhederne, hvis bare de husker at søge en tilladelse inden.

”Når Finanstilsynet bliver bekendt med denne type produkter, typisk på inspektioner, har vi fokus på, at pensionsselskaberne sikrer, at der ikke sker urimelig omfordeling mellem kunderne, f.eks. som følge af, at store indskud af midler med kort løbetid får urimelig del i de kollektive reserver. Herudover lægger vi vægt på, at ledelsen har taget stilling til, at produktet skal udbydes, og hvilke rammer der skal gælde for produktet. Denne type produkter kan i øvrigt stille anderledes krav til pensionsselskabernes rådgivningsforpligtigelser”, skriver Per Plougmand Bærtelsen.

Pensionsselskaber agerer bank
Men markedsvilkår må vist være de samme negative renter, som banksektoren tilbyder. Mon ikke Danske Bank ville blive rasende over, at Danica Pension pludselig begyndte at lege bank, med mindre der er en bestemt årsag til det?

”Hvis man som virksomhed kan placere kontante indskud i pensionsselskabet, er det jo klart velegnet til at skabe tvivl om, hvorvidt indskuddet sker på markedsvilkår, eller om der er særlige fordele forbundet med indskuddet, som har sammenhæng til pensionsordningen. Det er ikke nogen god idé, hvis pensionsselskaberne generelt begynder at tiltrække virksomhedskunder via favorable indlånssatser, og på den måde agerer bank”, slutter Gert Nielsen.

Carsten Vitoft

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Finans

Nationalbanken overforsigtig i investeringspolitik: På vej med historisk milliardtab

De negative renter medfører nu, at Nationalbanken om godt to uger må fremlægge et af de største tab nogensinde på valutareserven. Direktør Lars Rohde er nemlig havnet i samme…
Samfundsansvar
Første krav til bæredygtighed i finanssektoren nu en realitet
Samfundsansvar
Novos Fruergaard leverer mest ”Purpose” til investorerne
Formue
ØU Trader: Undgik du aktienedturen i sidste uge, ligesom Økonomisk Ugebrevs Portefølje
Samfundsansvar
PFA´s Voting Records viser en “blød” aktiv investor
Finans
Statsministerens Israel-besøg: Her er Mettes geniale plan for et stort dansk vaccineprojekt?
Formue
Langers Skarpe: Her er forklaringen på ugens blodbad i danske aktier
Life Science
Genmab ramte kursmål og faldt pladask tilbage
Formue
Ugeslut: Danske aktier dykkede historisk meget i forhold til europæiske aktier, hvorfor?
Formue
Nasdaq; Nu falder de amerikanske teknologiaktier helt sammen
Finans
Ex-formænd kritiske over for regelstramning: Risiko for svag bestyrelse for Finanstilsynet
Samfundsansvar
Sampension udvider ledelsesberetningen med flere ESG nøgletal
Ledelse
Rating af Etik & Moral i C25: Novo Nordisk ligger i en klasse for sig
Finans
Kapitalfonde rydder op i selskaber baseret på ”den gamle økonomi”
Finans
Pres på Lars Rohde: Kræver redegørelse om den “hemmelige” guldbeholdning

Seneste nyt

Samfundsansvar
Nykredit Invests klimastrategi accepterer kul og olie fra tjæresand
Samfundsansvar
Genmab og Lundbeck indfører ESG i ledelsens bonusordninger
Samfundsansvar
Danske Bank lægger op til hård kurs i aktivt ejerskab i 2021
Samfundsansvar
Her er de største institutionelle globale investorer i kulindustrien
Finans

Jesper Berg: Her er Finanstilsynets styrker og svagheder

Finanstilsynets direktør Jesper Berg vil gerne opruste tilsynsarbejdet over for liv og pension samt forbrugerområdet, mens han til gengæld mener, at tilsynet nu er kommet i verdensklasse i tilsynet…

Aktuel artikelserie

ESG analyser

Økonomisk Ugebrev Samfundsansvar bringer løbende ESG-analyser af C25 selsakber. Analyserne er datadrevet og perspektiverer selskabernes bæredygtige strategier til

Andre artikelserier

ESG analyser
KlimaBarometer for Dansk Økonomi
Sustainable Finance
Finans
Sydbank befæster førsteplads i obligationsmægler-rating
Formue
Langers Skarpe: Magtopgør mellem marked og centralbanker forude
Formue
Analyse: Valuers per money værdi på 300 mio. halveret på en uge
Ledelse
Vokseværk i Vestas: Forringet kvalitet og øgede garantier presser resultatet
Ledelse
Erhvervslivets resultatskabere: Topchefer, vi lagde mærke til i denne uge
Formue
Nu løber den europæiske obligationsrente løbsk
Samfundsansvar
EU Rådet støtter nu forslag om land-for-land skatterapportering – læs reaktioner her
Samfundsansvar
Forvirrende politiske signaler fra Christiansborg spænder ben for elbil-salget
Formue
Økonomisk Ugebrev: Her er overblikket over vores investeringsprodukter
Finans
Moesgaard mobbede Valuer-stifter: Fik én mio. for aktiepost til værdi på 58 mio.
Formue
DAX Future: Nu begynder det at blive kritisk for europæiske aktier
Samfundsansvar
Danske investorers aktive ejerskab kikser i sager om menneskerettigheder
Life Science
Starter den næste rejse i Novo-aktien i år?
Samfundsansvar
ESG bør ikke sidestilles med ansvarlig og bæredygtig adfærd

Seneste nyt

Samfundsansvar
ATP strammer aktivt ejerskab, men danske selskaber slipper
Formue
Regnskab 2020: Vestas løfter sløret for ny vækst i 2025

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Nu bliver det et krav at registrere sine overvågnings­kameraer
Er du og din virksomhed klar til besøg fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen – både på kontoret og i private hjem?
Få overblik: Ændring af konkurrenceloven
Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

KONTAKT

Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15
Salgschef: Sidsel Bogh

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Sundkaj 125, 3. sal
Nordhavn 2150

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]