Log ind
Log ind
Formue

Tryg eneste købsanbefaling i svagt marked

Bruno Japp

mandag 06. december 2021 kl. 14:35

genre

Kommentarerne til C25-aktierne er primært baseret på teknisk analyse med en tidshorisont på 2-3 uger og ikke dybdegående fundamentalanalyser. Købs- og salgsanbefalingerne er kun vejledende.

A. P. Møller – Mærsk A – Hold Aktuel kurs: 18.810,00
A. P. Møller – Mærsk A følger stort set selskabets B-aktie og giver derfor ikke anledning til en selvstændig analyse.

A. P. Møller – Mærsk B – Hold Aktuel kurs: 20.040,00
APM er tilbage i den stigende kurskanal, som kursen har ligget i siden juli, og den seneste stigning er sket under en hæderlig omsætning. Vi venter dog lidt endnu med en købsanbefaling.

Ambu – Hold Aktuel kurs: 160,15
Ambu er i denne uge styrtdykket ned under støttelinjen ved kurs 165, og jvf. vores seneste analyse af aktien er faldet ikke overraskende. På kort sigt giver vi dog Ambu mulighed for at standse faldet her.

Bavarian Nordic – Hold Aktuel kurs: 301,40
Bavarian har afsluttet sin lange række af faldende kurstoppe, og truslen om et fald forbi støttelinjen ved kurs 290 er dermed fjernet. Nu ligner det i stedet en sidelæns bevægelse i intervallet 290-330.

Carlsberg B – Sælg Aktuel kurs: 1015,50
Carlsbergs stigning fra septembers kursbund ved 1000 blev brat standset i denne uge, og det skete under en meget høj omsætning. Det er et negativt signal, som udløser en salgsanbefaling.

Chr. Hansen – Sælg Aktuel kurs: 485,00
Chr. Hansen har været på vej nedad siden aktiens mislykkede forsøg på at bryde modstanden ved kurs 540. I denne uge passerede kursen bundrekorden fra oktober, og vi forventet et fortsat fald.

Coloplast – Hold Aktuel kurs: 1053,50
Coloplast udloddede fredag 14 kr. per aktie i udbytte, og det kan presse kursen lidt på kort sigt. Overordnet set nærmer den sig bunden i intervallet 1020-1170, og en købsanbefaling nærmer sig.

Danske Bank – Hold Aktuel kurs: 112,10
Danske Bank har svinget i kursintervallet 108-118 siden midten af oktober, og den spekulative investor kan satse på en ny stigning op til loftet i intervallet. Vi nøjes dog med at sige Hold.

Demant – Hold Aktuel kurs: 303,20
Demant er faldet tilbage efter det mislykkede angreb på modstandslinjen ved kurs 345, og nu testes det lange 250 dages glidende gennemsnit ved kurs 305. Følg denne test på afstand.

DSV – Hold Aktuel kurs: 1361,50
DSV er faldet stejt siden kurstoppen i 1560 midt i november, men dels rammer kursen nu det lange 250 dages glidende gennemsnit i 1359, og dels kalder en RSI14-værdi på 28 på en snarlig korrektion.

FLSmidth – Hold Aktuel kurs: 228,20
FLSmidths kursfald fra toppen i 250 standsede lidt højere oppe på kursskalaen end det forrige fald, som også standsede lidt højere oppe end faldet der før. Det kan indikere en svagt stigende styrke.

Genmab – Sælg Aktuel kurs: 2457,00
Genmab rammer nu bunden i intervallet 2450-2725 efter at have passeret både det korte, mellemlange og lange glidende gennemsnit på vejen nedad. Faldet er sket under høj omsætning.

GN Store Nord – Sælg Aktuel kurs: 359,10
GN Store Nord faldt fredag ned gennem bunden af sin faldende kurskanal, så teoretisk set kan der spekuleres i en kortsigtet korrektion opad. Vi vælger dog den forsigtige vej og siger Sælg.

H. Lundbeck – Sælg Aktuel kurs: 158,65
Lundbeck fandt ikke støtte ved kurs 170 under det aktuelle fald, som dermed adskiller sig fra de to forrige kursfald. Det indikerer en manglende tillid til aktien, som bør sælges på næste stigning.

ISS – Sælg Aktuel kurs: 119,10
ISS er steget en smule efter det lange fald fra kurs 138, og vi vil måske se yderligere stigning fra den aktuelle placering i bunden af en faldende kurskanal. Det bør i så fald ses som en salgsmulighed.

Netcompany – Hold Aktuel kurs: 680,00
Netcompanys fald standsede endnu engang ved kurs 670, og vi begynder at kunne se en støttelinje ved dette niveau. Aktiens styrke er dog så lav, at det kun kan blive til en Hold-anbefaling.

Novo Nordisk B – Hold Aktuel kurs: 704,30
Novos kursfald fra toppen i 754 kan være en almindelig korrektion, men den høje omsætning under tirsdagens kursfald bekymrer os en smule. Det koster Novo købsanbefalingen i denne uge.

Novozymes B – Hold Aktuel kurs: 493,90
Novozymes rammer nu støttelinjen ved kurs 488, og kursen ser ud til at holde sig på den rigtige side af denne grænse. Det er dog ikke tilstrækkeligt til at begrunde en købsanbefaling.

Pandora – Hold Aktuel kurs: 844,20
Pandora er faldet ud af sin stigende kurskanal, og nu gør kursen et forsøg på at vende tilbage til de trygge omgivelser. Forsøget herpå bør følges fra sidelinjen.

Rockwool – Hold Aktuel kurs: 2766,00
Rockwools fald standsede lige under støttelinjen ved kurs 2830, og nu gøres et forsøg på at komme tilbage på den rigtige side af den grænse. Vi tvivler på, at det lykkes, men holder muligheden åben.

Royal Unibrew – Sælg Aktuel kurs: 682,60
Royal Unibrews styrtdyk efter seneste regnskabsmeddelelse har været overraskende kraftigt, og det er ikke slut endnu. Det afslører et nervøst marked, som kan sende kursen endnu længere ned.

SimCorp – Hold Aktuel kurs: 637,80
SimCorp har mistet 22 procent af sin børsværdi på tre uger, men en RSI14-værdi på 18 lægger op til en snarlig korrektion. Det kan den risikovillige spekulant satse på.

Tryg – Køb Aktuel kurs: 161,45
Tryg er steget fire af de seneste fem dage, og angriber nu novembers kurstop i 162. Dermed løfter vi endelig anbefalingen til Køb. En købsanbefaling, som er ugens eneste blandt C25-aktierne.

Vestas Wind Systems – Sælg Aktuel kurs: 203,00
Vestas er faldet ud af intervallet 215-270, og kursen er sat tilbage til niveauet fra marts. Kursen er faldet 9 af de seneste 11 dage, og de faldende kurstoppe lægger op til en fortsættelse af nedturen.

Ørsted – Sælg Aktuel kurs: 792,60
Ørsteds støttelinje ved kurs 835 bukkede under for presset ved femte forsøg. Det vil være naturligt med en mindre stigning som test af gennembruddet, og det bør benyttes som en salgsmulighed.

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

Første måned

1 kr.

Herefter 299 kr. om måneden

Allerede abonnent? Log ind her

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Del på print

[postviewcount]

Jobannoncer

Nyt job
Økonomichef til Hjemrejsestyrelsen
Formuerådgiver til Sparekassen Kronjylland
ARGO søger kulturbærende økonomichef
Vendor Finance Manager til Danish Agro
Vi søger endnu en produktionsmedarbejder med opgaver inden for pension og særlig indlån
Udviklingsorienteret financial controller til Vejdirektoratet
Energinet søger Seniorøkonom til Energiøer
Plesner søger økonom til Team EU & Competition
Nyt job
Business Controller for International Afdeling i Røde Kors
Energinet søger forretningsudvikler med fokus på innovationsprocesser
Økonomichef til en vild kommune
Økonomichef med ansvar for HR ARKEN Museum for Moderne Kunst
Gorrissen Federspiel søger Compliance Seniorkonsulent – med primært fokus på forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering

Mere fra ØU Formue

Seneste nyt

Langers skarpe

af Morten W. Langer
af Morten W. Langer
Seneste indlæg

Mest læste

Få dit daglige nyhedsoverblik i din indbakke

Seneste rapporter fra eksterne rådgivere

Dybdegående og original 
journalistik siden 1994

Økonomisk Ugebrev har i mere end 25 år leveret indsigtsfuld og dagsordensættende journalistik og analyser til læserne og den brede offentlighed. 

Vi tager ansvar for vores indhold og er tilmeldt:

OM ØU

Log ind

KONTAKT

Salg: salg@ugebrev.dk
Jobannoncer: jobannoncer@ugebrev.dk
Redaktion: redaktion@ugebrev.dk
Annonce materialer: annonce-mat@ugebrev.dk
Bogholderi: bogholderi@ugebrev.dk

Skriv til os på: kontakt@ugebrev.dk.
Vi bestræber os på at besvare henvendelser indenfor 24 timer.
Telefonisk henvendelse: 70 23 40 10
Telefonerne er åbne alle hverdage fra: 10-15

Økonomisk Ugebrev A/S
CVR-nr.: 31760623
Forbindelsesvej 12, 2. tv
2100 København Ø

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

I vores Nytårsudgave af Formue der udkommer d. 8. januar udpeger vi vores 10 vinderaktier for 2022. I denne særudgave får du dog meget mere end det.

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.
*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank

 

Log ind

[iteras-paywall-login paywallid="qwerty123"]