Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Tynd ordrebog kom bag på NNIT

Morten W. Langer

lørdag 29. juni 2019 kl. 14:24

Danmarks tredjestørste IT konsulentvirksomhed NNIT havde varslet, at der var usikkerhed om fortsatte ordrer fra deres største kunde Novo Nordisk. Alligevel kom det bag på selskabets ledelse, hvor hurtigt og voldsomt ordrebogen svandt ind.

Det førte i sidste måned til den første nedjustering af overskudsgraden fra virksomhedens side med en straks afstraffelse fra aktiemarkedet til følge.

Tømmermændene hænger stadig i kontorerne på hovedsædet i Gladsaxe, hvor de nu forudser, at det kan tage flere år at genvinde aktiemarkedet tillid. Selskabets CFO Carsten Krogsgaard Thomsen fortæller i dette interview for første gang i detaljer om baggrunden for den dramatiske, men uundgå-elige, nedjustering.

Tirsdag den 9. maj var ikke nogen god dag for NNIT. For første gang i selskabets femårige historie som børsnoteret selskab måtte den formulere sin første børsmeddelelse, der indeholdt en nedjustering af forventningerne til overskudsgraden i 2019. Og straffen fra aktiemarkedet faldt prompte, da aktien blev sendt ned med over 13 procent.

”Jeg havde da forventet en kraftig reaktion fra børsmarkedet. Vi har i flere år arbejdet med en overskudgrad på 10 procent, og det forventede investorerne så også. Med nedjusteringen måtte vi erkende, at den vil havne på 8-9 procent i år. Det svækker tilliden til os og det vil tage flere år at genoprette den tillid” siger Carsten Krogsgaard Thomsen, CFO i NNIT.

Knap en uge senere sendte NNIT så årets første kvartalsregnskab på gaden, og da investorerne fik flere tal at forholde sig til, led tilliden endnu et knæk og sendte atter engang aktiekursen nedad. Den korte forklaring, som NNIT gav i forbindelse med nedjusteringen, var en nedgang i ordrer fra Novo Nordisk.

NNIT er født ud af Novo Nordisk, der fortsat sidder på over 50 procent af aktierne via både Novo Holdings og Novo Nordisk selv. Samtidig er Novo Nordisk også fortsat den største kunde i NNIT og tegner sig for næsten en tredjedel af omsætningen.

Optimistisk strategiplan
Men det store spørgsmål var, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt?

Bare to måneder tidligere udsendte NNIT sin 2022 strategiplan, hvor alle vækstambitionerne blev fastholdt. Her blev der ganske vist også omtalt den ”fortsatte usikkerhed i forhold til omsætningen fra Novo Nordisk-koncernen”, men det var der altså taget højde for og justeret efter, da konklusionen om fortsat vækst blev formuleret i strategiplanen.

Det holdt så lige til den 9. maj. ”I strategiplanen fastholdt vi vores mål om en overskudsgrad på 10 procent, men vi flagede faktisk også til aktiemarkedet, at der var usikkerhed om indtjeningen fra Novo Nordisk. Vores organiske vækstmål uden Novo Nordisk blev nået og endda overgået. Det samme blev målene for international Life Science. Og vores opkøb af det amerikanske selskab Valiance Partners sidste efterår har også bidraget med den forventede vækst”.

”På trods af alle de gode væksttal måtte vi alligevel konstatere, at vores overskudsgrad faldt. Og det viste sig, at det næsten udelukkende skyldtes Novo Nordisk. Og det overraskede os selv meget”, siger Carsten Krogsgaard Thomsen.

Forretningen med Novo Nordisk har historisk gået på to ben, dels de lange serviceaftaler og dels kortere projektforløb. Og det har især været på projekterne, at den gode indtjening lå for NNIT. ”Men i første kvartal er det lige før vores projekter for Novo Nordisk går i stå. Hvor projekterne tidligere udgjorde halvdelen af vores omsætning med Novo Nordisk, faldt den i løbet af første kvartal til kun at udgøre en tredjedel”.

”Vi sælger mange konsulenter ind til Novo Nordisk. Men de er i stigende grad begyndt at bruge en form for mellemhandler, og det har lagt et stort pres på de timepriser, vi kan få fra Novo Nordisk. Resultatet er så, at vi både har solgt færre projekter og har fået en lavere pris for de projekter, vi har fået solgt til Novo Nordisk”.

”Vores ordrebog hos Novo Nordisk er ganske simpelt blevet tyndere. For første kvartal lå den 7,7 procent under samme periode sidste år, hvor omsætningen også lå på et lavt niveau. Og det kan vi ikke nå at indhente i resten af året, derfor måtte vi foretage en nedjustering”, siger Carsten Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk synes således at have effektiviseret sine indkøb af IT-konsulenter ganske betragteligt. Men det er så gået ud over kursen på Novo Nordisk-aktierne i NNIT. Det ønsker Carsten Krogsgaard Thomsen ikke at kommentere på. Men endnu er han ikke bekymret for, at det kan sende et dårligt signal til andre kunder, når storaktionæ-ren og den største kunde begynder at vælge NNIT fra og samtidig presser priserne.

”Vi kan ikke konkludere, at vi har tabt markedsandele. Novo Nordisk har proklameret, at de vil spare på deres IT-udgifter, og vi er stadig deres største IT-leverandør.”

Sparerunde
Men hos NNIT har de nu indset, at de hårde tider ikke lige går væk af sig selv. Formanden Carsten Dilling har netop annonceret, at der vil komme en sparerunde, men har ikke sat tal på det. Det ønsker CFO Carsten Krogsgaard Thomsen heller ikke på nuværende tidspunkt.

”Det er klart, at i den nuværende situation er vi nødsaget til at kigge på vores egne omkostninger. Spareplanen skal behandles på et stort strategimøde i midten af august. Her skal det endeligt besluttes, hvor meget der skal spares, og hvordan vi skal opnå de besparelser. Først herefter vil det blive meldt offentligt ud.”

For en IT-virksomhed, hvis vigtigste aktiv er medarbejderne, er den slags ord næste altid lig med færre medarbejdere. Det betyder dog ikke nødvendigvis fyringer. NNIT har en jævn afgang af medarbejdere og har løbende op imod 200 åbne stillinger. Derfor forventer ledelsen, at det i stor udstrækning bliver muligt at beskære medarbejderstaben gennem omplacering og naturlig afgang.

Børskurs på analysetidspunktet: 125,00 AktieUgebrevets kursmål (8 mdr): 160,00

Læs tidligere analyser af NNIT her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

C8e5b4e17e3d608fff988fb540a0aa70c423d03c

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Relaterede nyheder

Jobannoncer

Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Administrerende direktør – Danske Advokater
Region Hovedstaden
Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Business Controller
Region Hovedstaden
Business Controller til Molslinjen
Region Mdt
Fondskonsulent til TEC’s Økonomi- og Ledelsessekretariat
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Flair for økonomi og planlægning? Vi søger 2 nye kollegaer til budget- og økonomistyring
Region Hovedstaden
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Nyt job
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
ESG-Controller til JP/Politikens Hus
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank