Annonce

Log ud Log ind
Log ud Log ind
Formue

Væksten op i tempo hos cBrain

Steen Albrechtsen

lørdag 21. april 2018 kl. 11:34

cBrain løfter snart sløret for ny vækstplan

Det seneste newsflow fra cBrain bekræfter, at væksten er på vej op i gear igen i takt med at overgangen fra licenssalg til abonnementssalg er gennemført, og den internationale satsning har en god fremdrift.

cBrains omsætning steg i 2017 med 12% til 80,6 mio. kr. og faldt dermed indenfor vækstforventningen på 10-15%. Den viste samtidig en stigning fra væksten på 5% i 2016. For 2018 ventes en stigning i væksttakten til 15-17%. Omsætningen hos cBrain har, ligesom det har været tilfældet hos f.eks. Columbus og SimCorp, været lidt præget af overgangen fra klassisk salg af software via licenser til salg via en abonnementslignende løsning med 4-6 års løbetid.

Vi noterer, at abonnementsomsætningen i 2017 voksede fra 25,1 mio. til 32,6 mio. kr. – en fremgang som stort set kun kan relatere sig til den danske forretning, der udvikler sig pænt med en fortsat styrket markedsposition og en god indtjening. cBrain leverede et resultat før skat på 8,6 mio. kr., som skal i lyset af, at der i 2017 blev brugt omkring 10 mio. kr. – eller 15 % af de samlede omkostninger – til den internationale satsning.

På den økonomiske side er forretningen udenfor Danmark stadig lille. Årsregnskabets noter viser, at omsætningen udenfor landets grænser voksede fra 2 mio. kr. i 2016 til 3,7 mio. kr. i 2017. I forbindelse med den seneste tyske ordre meddelte cBrain, at man forventer mere end en fordobling i eksportomsætningen i 2018. Dermed begynder eksporten at nærme sig 10 mio. kr. i omsætning, og selvom det ikke er noget voldsomt tal, så er det en omsætning, der må forventes at komme fra de ganske få ordrer, der gennem tiden er annonceret, dvs. i hovedtræk 3 tyske og 3 engelske med korrektion for det arbejder der er udført allerede.

Fuld fart på internationaliseringen
Det store forretningspotentiale ligger i den internationale forretning, hvor der på det seneste har været flere interessante fremskridt.

I Tyskland er der tale om den 3. ordre til den samme myndighed i den tyske centraladministration, hvilket indikerer, at der er tilfredshed med de første 2 ordrer. Vi afventer den første ordre til en ny myndighed, hvilket vil styrke troen på, at cBrain langsomt, men sikkert, kan få et godt fodfæste på det tyske marked. cBrain har på det seneste udvidet sin lokale organisation i Berlin, hvilket også indikerer, at der må forventes flere ordrer fremover fra den kant.

I England er der ikke megen information om den seneste ordre, som er den 3. i rækken. Den er tildelt efter et udbud, og afventer p.t. udløbet af en sædvanlig standstill-periode, førend den bliver endelig. Men den må formodes at indgå i ovennævnte forventning til årets eksportomsætning.

I USA kigger vi fortsat efter et større gennembrud på ordresiden. CEO Per Tejs Knudsen siger til Økonomisk Ugebrev Formue, at transitionen fra Obama til Trump har varet noget længere end ventet, og dermed medført en længerevarende stilstand i centraladministrationen i Washington, som også har påvirket cBrains bestræbelser på at hente ordrer.

Den største nyhed fra USA er dermed indgåelsen af partnerskab med konsulentfirmaet ”Tesla Government”, som fokuserer på forsvars- og udenrigsministeriet (og ikke har noget med bilfirmaet at gøre). Tesla Government er den første større partner som cBrain indgår aftale med. En stærk lokal partner, der kender centraladministrationen kan i mange henseender være en fordel, og cBrain lægger op til at intensivere arbejdet med lokale partnere.

Vi fastholder vores relativt brede kursmål på 40-50, som dækker over en fortsat fremdrift i forretningen – især på den internationale side – som investorerne vil begynde at belønne. Aktien bør tiltrække sig lidt større interesse igen i takt med, at den rapporterede toplinjevækst i forretningen igen ser flot ud. Vi forventer at se konkrete fremskridt i enten Tyskland, USA, UK eller et nyt fjerde land, hvilket bør være nok til, at investorerne genfinder tilliden til cBrains internationale perspektiver og potentiale.

Af mere teknisk karakter forventer vi, at der vil være en del modstand jo tættere kursen kommer på 50 kr, som tidligere synes at have været et fixpunkt for kursen. Utålmodige investorer vil her kunne slippe ud med et relativt beskedent tab.

Steen Albrechtsen
Steen Albrechtsen og/eller dennes nærtstående ejer aktier i cBrain

Børskurs på analysetidspunktet: 39,90 AktieUgebrevets kursmål (9 mdr): 40-50

Læs tidligere analyser af cBrain her. Password er abonnent email, og adgangskode kan hentes her .

5b1ac9c1cc8919f9a63f3361ac45b9fe6aa85f92

Vær et skridt foran

Få unik indsigt i de vigtigste erhvervsbegivenheder og dybdegående analyser, så du som investor, rådgiver og topleder kan handle proaktivt og kapitalisere på ændringer.

399,-

pr. måned

Allerede abonnent? Log ind her

Tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev
ØU Dagens Nyheder Middag - Investering

Vær et skridt foran. Få de vigtigste analyser af danske aktier og aktiemarkedet
Udkommer hver dag kl. 12.

Jeg giver samtykke til, at I sender mig mails med de seneste historier fra Økonomisk Ugebrev. Lejlighedsvis må I gerne sende mig gode tilbud og information om events. Samtidig accepterer jeg ØU’s Privatlivspolitik.

Du kan til enhver tid afmelde dig med et enkelt klik.

[postviewcount]

Jobannoncer

Analytisk stærk økonomiprofil med interesse for grøn omstilling
Region Sjælland
Chefkonsulent til finanslovsarbejde i Miljø- og Ligestillingsministeriets departement
Region Hovedstaden
Senior Accountant – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
Udløber snart
Rektor til Erhvervsakademi Dania
Region Midt
Finance Controller – få sparringspartnere fra hele Europa (fuldtid)
Region Syddanmark
CODAN Companies ApS søger en Transfer Pricing Specialist
Region Sjælland
Informationsspecialist til Data Governance
Region Hovedstaden
Finance Process Owner/Product Owner til Koncernfinans
Region Hovedstaden
Fondsrådgiver til behandling af ansøgninger og projektopfølgning
Region Hovedstaden
Er du Midtsjællands stærkeste økonomiansvarlige?
Region Sjælland
Udløber snart
Chief Financial Officer til Aabenraa Havn
Region Syddanmark
Udløber snart
Koordinerende økonomikonsulent til økonomistyring på ældre-og sundhedsområdet i job og velfærdsstaben
Region Midt
Økonomikonsulent til BUPL’s økonomienhed
Region Hovedstaden
Financial Controller for Stena Bulk A/S
Region Hovedstaden

Mere fra ØU Formue

Log ind

Har du ikke allerede en bruger? Opret dig her.

Påskegave

Få to GRATIS analyser af Novo Nordisk & Zealand Pharma 

*Tilbuddet gælder ikke, hvis man har været abonnent indenfor de seneste 6 måneder

FÅ VORES STORE NYTÅRSUDGAVE AF FORMUE

Her er de 10 bedste aktier i 2022

Tilbuddet udløber om:
dage
timer
min.
sek.

Analyse af og prognoser for Fixed Income (statsrenter og realkreditrenter)

Direkte adgang til opdaterede analyser fra toneangivende finanshuse:

Goldman Sachs

Fidelity

Danske Bank

Morgan Stanley

ABN Amro

Jyske Bank

UBS

SEB

Natixis

Handelsbanken

Merril Lynch 

Direkte adgang til realkreditinstitutternes renteprognoser:

Nykredit

Realkredit Danmark

Nordea

Analyse og prognoser for kort rente, samt for centralbankernes politikker

Links:

RBC

Capital Economics

Yardeni – Central Bank Balance Sheet 

Investing.com: FED Watch Monitor Tool

Nordea

Scotiabank